Hvad kan trailløbere lære af MTB-folket?

For kort tid siden spurgte vi den tidligere MTB A-rytter og i dag trailløber, Kenneth Kofoed, om han kunne skrive et blogoplæg om hvad MTB-ryttere og trailløbere har til fælles. Vi stillede ham spørgsmålet, om hvorvidt at vi trailløbere kan lære noget af MTB ryttere?! Det mente han vi kunne! God læsning!

Foto: Ilan Schacham (flickr.com)

Trailløbere og MTB’er har først og fremmest en ting til fælles. De elsker den natur de dyrker deres sport i, og de vil helt sikkert gøre alt for at de kan blive ved med at færdes i naturen. Derfor vil trailløberne og MTB’erne typisk passe godt på den natur, der danner grundlaget for deres sport.

En anden ting de to sportsgrene har til fælles er at man skal træne teknik for at blive en god til enten MTB eller trailløb. Det er ikke kun nok med en ordentlig motor, man skal også kunne læse og forstå underlaget man bevæger sig i, for at kunne opretholde et højt tempo og undgå styrt og ulykker.

Netop denne aflæsning af sporets beskaffenhed og tekniske udfordringer er noget MTB’erne oplever på en anden måde end trailløberne, da de rammer sporet med en højere hastighed end ved løb, og derved bliver nød til hurtigere at vælge det mest hensigtsmæssigt spor. Desuden har MTB rytteren også en cykel at koncentrere sig om, og skal vide hvordan man styrer og kontrollerer den ved kørsel på tekniske spor. Dette kræver øvelse og kendskab til cyklen.

Det samme gøre sig gældende hvis vi ser på nedkørsler på MTB. Her handler det om at kunne styre sin cykel på bedst mulig vis og undgå kraftigt opbremsninger, med mindre man ønsker at bruge udskridning som en kraftig opbremsning, til at komme rundt i et svært sving. Denne teknik kræver mod og kontrol af cyklen. Derudover gælder det for MTB rytteren at lære at dosere sine bremser rigtigt på nedkørsler, og ellers lade cyklen rulle nedad. Det kræver at man har mod på nedkørslen, og ikke er stiv af skræk så man spænder op i hele kroppen, og derved ikke kan lave en rigtigt vægtfordeling af kroppen på cyklen. Det gælder om at mand og maskine udgør en enhed.

Kenneth Kofoed

Netop denne “mand og maskine” oplevelse har en trailløber selvfølgelig ikke. Men ellers gælder der faktisk det samme når vi taler om løb på tekniske spor og nedløb. Er man for stiv i kroppen af frygt for nedløbet, giver det sig udslag i tempoet man løber nedad med i negativ retning. For ligesom på cyklen, gælder det om at have en rigtig “vægtfordeling”. Selvfølgelig menes der her forholdet mellem føddernes placering i underlaget og kroppens holdning, som ikke må modarbejde de kræfter man udsætter sig selv for, ved et hurtigt nedløb. Desuden gælder det om at kunne se to udfordringer frem og ikke kun fokuserer på den først kommen udfordring. Dette kræver træning og tilvænning – her kommer der et lille trænings tips.

Dette lille trænings tips er som følgende, at man hjemmefra siger til sig selv, at dagens træning står på “nedløbstræning” og ikke andet, således at man er klar over målet for ens træningen.

Praktisk udførelse af nedløbstræningen:

Ude i skoven udvælger man 3-4 nedløb som man vil træne på – gerne med forskellige sværhedsgrader.

Start ved nedløb nr. 1. Begynd med gå nedad første gang, således at du kan se og fornemme nedløbets underlag og tekniske udfordringer, samt at planlægge dit valg af spor. Derefter løber du roligt nedad bakken 3 – 4 gange med fokus på fornemmelsen af underlaget samt dit valg af spor. Disse 3-4 ture ned skal være med til at øge dit fokus på dit valg af spor, fornemmelse af underlaget samt øge din “nedløbs sikkerhed”. Efterfølgende øger du tempoet hver gang du løber nedad således at du presser “citronen” mere og mere og ved 10 nedløb af bakke nr 1 har du allerede fået en fornemmelse hvad det kræver af en, for at kunne løbe hurtigt nedad – nemlig.

1. Ud med armene for at få en “balancepind”. Læs to udfordringer forud således at du har overvejet hvordan du vil klare de kommende udfordringer.

2. Følg nedløbets udfordringer og lad vær med at modarbejde de kræfter der er med til at få dig hurtigt nedad – lad ben, fødder og kroppen arbejde sammen.

3. Prøv at lande på hele din sål således at du kan drage nytte af de knopper som producenten har tildelt skoen.

4. Tænk som en fully MTB ( cykel med affjedring foran og bagved). Den er konstrueret således at den gerne skulle have dækkontakt med underlaget hele tiden. Overført til løb, så tag hellere et skridt for meget end et skridt for lidt, således at man hele tiden har kontakt til underlaget.

5. Husk man må gerne mærke man lever lidt – så pres gerne citronen og find ud af hvornår du har greb og hvornår du ikke har 🙂

Derefter løber du hen til nedløb nr. 2 og 3 og følger samme opskrift.

Sådan en træning giver måske ikke så mange km på den ugentlige kilometer optælling, men gør op med dig selv om, det er det du vil vælge at bruge træningstid på. En ting er sikkert, det er super sjovt og en udfordrende måde at træne på. Desuden kan man også løbe op ad bakken, og derved får man også lidt opløbstræning med ind i træningen.

Nedløb kan selvfølgelig også trænes på mange andre måder, men hvis du vil helt ind i og arbejde ordentligt med din egen nedløbsteknik, kræver det træning i både højt men bestemt også langsomt tempo, hvor du kan nå at opfatte hvad der sker mellem dig og nedløbet, og hvor du kan koncentrere dig om din fodafvikling og kadence.

Afslutningsvis skal det nævnes at en super nedkører på MTB, faktisk ikke bremser sporet op – han lader maskinen gøre arbejdet, og bremser kun for at holdet tempoet inden for det kontrollerbare – netop dette er essensen i et godt nedløb! Men spørgsmålet er så hvornår er det kontrolleret og hvornår er det ikke, svaret ligger klart i hvor mange timer du har valgt at fokuser på lige netop denne del af terrænsporten.

Tilbage til det indledende spørgsmål – JA vi trailløbere kan klart lærer noget af vores gode MTB venner når det kommer til nedkørsler og tekniske spor. Men ligefrem at skulle gå ud og bruge 10.000 kr. på en ok MTB er lige i overkanten. Men har du en MTB stående i skuret, så lav endelig en løbetur om til en MTB tur på nogle af de gode spor vi har fået rundt i Danmark, og opleve nogle nedløb med høj hastighed fra MTB’eren cockpit.

Afslutningvis kan I få fornøjelsen af at se Kilian Jornet tæmme et par nedløb:

______________________________

Tak til Kenneth Kofoed for det spændende indlæg på Exploring The Limits (EXPL)

– Team Trail Copenhagen

Where the trails end

Vil blot dele denne fantastiske trailer med jer. Det er vildt som også downhill mountainbike udvikler sig. Flotte billeder og vanvittig imponerende kørsel!

Where the Trails Ends

– Thomas

Møns Klint Adventure Race

En af mine kammerater havde tilmeldt et hold til Møns Klint Adventure Race, som blev afholdt skærtorsdag i de smukke omgivelser på Møn. Desværre blev en på deres hold skadet, og jeg blev derfor spurgt, om jeg havde lyst til at tage med til Møn og race. Det havde jeg selvfølgelig 🙂

Selvom jeg har valgt at fokusere primært på løb i år, synes jeg stadigvæk at adventureraces er noget af det fedeste man kan bruge sin tid på. Og et løb med en estimeret vindertid på omkring 5 timer burde ikke gå ud over træningen, så jeg glædede mig helt vildt til at få et afbræk i eksamenslæsningen med en tur til Møn.

Jeg tog til Møns Klint med de to andre friske fyre tidlig morgen skærtorsdag. Vejrudsigten så lovende ud, og ud over de lave temperaturer var det også en helt fantastisk morgen!

Det blev til en super fed dag, hvor vejret var helt fantastisk og hvor arrangørerne havde sørget for et rigtig fedt løb med gode udfordringer i de kuperede terræn. Jeg kunne tydeligt mærke at formen er god og uden at være presset lykkedes det os at blive nummer 2 i den “korte” challenge-udgave med tiden 3:41 og blot 9 minutter efter vinderholdet.

Alt i alt en rigtig god træningsdag, hvor o-løb, mtb-o, klatring, kano og en masse trapper sørgede for at min krop var dejlig træt om aftenen 🙂 Vejret gjorde dagen ekstra fantastisk og skabte en super god stemning omkring GeoCenter Møns Klint, hvor arrangementet bliver afholdt.

Jeg kan varmt anbefale Møns Klint Adventurerace til alle, der kan lide en udfordring. Den “korte” challenge-udgave er god for dem, der er nye i sporten og gerne vil prøve kræfter med Adventureraces, mens den længere Master nok kan give de fleste en god udfordring.

Resten af påsken står på intensiv eksamenslæsning til tonerne af blandt andre dem her:

– Thomas

Yukon Arctic Ultra – Verdens koldeste ultra

Man skal være til sne og kulde når man deltager i Yukon Arctic Ultra, et ultraløb i Canada på enten 100, 300 eller 430 miles på enten ski, MTB eller i løb (430 miles kun hver andet år – 2013). Løbet følger ruten “Yukon Quest Trail”, der ligger spor for det kendte hundeslædeløb; Yukon Quest. Løbet har start i byen Whitehorse, og bringer på masser af sne, kulde og ikke mindst masser af smuk trail der vil udfordre enhver deltager!

Løbet er blevet skudt i gang i dag og fra Danmark deltager Jørgen Thorsted på 100 miles strækningen, som tidligere har deltaget i Marathon Des Sables. Det bliver super spændende de kommende dage at følge hans færden, hvilket er muligt ved at følge dette link (Tekst taget fra ultrarun.com). Derudover kan i nedenfor se en video om løbet, der tydeliggør de udfordringer som deltagerne vil møde på deres vej gennem snelandskabet:

Løbet ser efter min mening rigtig spændende ud, men er dog ikke helt enig i hvorvidt det er verdens hårdeste løb – det må stadigvæk tilskrives at være Barkley 100!

– Andreas

Going Urban Downhill..

Urban downhill består af en flok adrenalin trængende downhill-bikers, der skal fra top- til lavplateau i lokale Sydamerikanske byer. Hver gang jeg tager et kig på disse videoer, bliver jeg imponeret – ikke kun fordi der er tale om en flok adrenalin junkies, men fordi de har så sindsygt meget styr på deres bike skills! Enjoy..

Og når vi nu sidder på cyklen og giver den gas downhill, så lad os da lige tage et kig på verdensrekorden på MTB:)

God weekend!!!

– Andreas

DAFF i Cinemateket om kun en uge

Som tidligere beskrevet er vinterens højdepunkt placeret i december måned, når DAFF slår dørene op og viser fantastiske adventure-film! Det bliver en fest weekend uden lige med slaraffenland fra alle verdens hjørner, hvor ekstremfolk mødes og deler deres fortællinger på det store lærrede! Kategorierne lyder på eventyr, ski, bjergbestigning, adventure race, klatring, MTB & snowboard, og nedenfor ses et udvalg af de film som vil blive vist til festivalen – ENJOY!

ESPN har udråbt “All. I. Can.” til årets bedste skifilm, og andre medier har beskrevet denne film som værende den vigtigste skifilm til dato:

Muligvis det vildeste adventure race i verden finder sted i Pategonien i Chile. Her kæmper AR-hold i 10 dage hvor de skal bevæge sig over 600 udfordrende km, hvor de både cykler, løber, sejler kajak, klatre mm. Til premieren om lørdagen vil Kim Greisen samt 3 andre adventure racers præsentere filmen, hvilket forhåbentligt betyder at der kommer et par ekstra fortællinger fra de garvede ekstremfolk:

Ligeledes vises der til DAFF en dokumentar om en nordmand ved navn Sverre Nøkling, der i 30 år har levet i  de norske fjelde. Følg hans beretning og livshistorie fra en mand der om nogen kender til “The Wilderness”:

Og til sidst skal nævnes “The Art Of Flight”, Red Bull produceret snowboard film i verdensklasse. Dette er den dyreste snowboard film til dato, og har taget 2 år at optage fra alle verdens hjørner. Se traileren og bliv imponeret:

Går man ind på DAFF’s hjemmeside, vil man kunne se programmet for de fire dage, som i år løber fra d. 1-4. december.

Husk at købe billetter i god tid!

– Andreas

D.A.F.F.

De fire bogstaver klinger rigtig godt i vores ører, og arrangementet i starten af december bliver helt sikkert et af vinterens højdepunkter.

Danish Adventure Film Festival løber i år af stablen den 1.-4. december i Cinemateket i København. For dem, der tidligere har besøgt filmfestivallen, er det et garanteret glædeligt gensyn, og hvis man endnu ikke har været der, kan vi på det varmeste anbefale at tage et smut forbi Gothersgade i starten af december.

Filmfestivalen blev afholdt første gang i 2004 og har siden vist cremen af outdoor film næsten hvert år. Filmene bliver opdelt i forskellige kategorier og i år kan således opleves film i kategorierne eventyr, klatring, mountaineering, MTB, ski, snowboard, trail running/AR og urban. Alle film i disse kategorier er som skabt til vores interesser, og vi vil helt sikkert være at finde i de bløde stole i mange timer de dage.

Besøg festivalens hjemmeside for mere info her: D.A.F.F. og hold dig opdateret med programoffentliggørelsen og filmnyheder på Facebook.

Indtil vi kan få lov at se de fantastiske film på biograflærrederne, er det jo bare om at se dem derhjemme 🙂 De mørke aftener giver i hvert fald anledning til det! En film jeg endelig har fået set – og som jeg er sikker på hiver en pris med hjem fra D.A.F.F. er snowboardfilmen “The Art of Flight”. Hvis ikke du har set den endnu er det med at komme igang. Jeg er helt blæst tilbage over, hvad Travis Rice og hans gutter laver i filmen! Og samtidig er filmen helt fantastisk optaget og foregår på nogle meget imponerende steder!

Nyd i første omgang traileren her (og husk endnu engang HD 🙂 ):

Hvad så nu..?

For mit vedkommende er alle denne sæsons konkurrencer og mål overståede. Ikke alle målene er gået, som jeg havde håbet på, men jeg har haft nogle rigtig gode oplevelser og lært en masse!
Specielt har jeg fået et større indblik i hvor vigtig den mentale forberedelse og ro op til de store konkurrencer er for mig. Samtidig har jeg lært utroligt meget af mit tætpakkede konkurrence-program henover sommeren. Det har alt sammen resulteret i en masse overvejelser om, hvad der så skal ske nu – og hvad det er, jeg har lyst til at bruge min tid på!

Jeg er stadig meget fascineret og interesseret i, hvordan min krop klarer sig, når den har været i gang i lang tid og bliver presset til grænsen! Samtidig er det også stadig naturen og oplevelserne her, som er min største drivkraft til at komme ud og afsted.
Det har været dejligt den sidste måneds tid bare at kunne træne lidt roligt, og som det lige har passet ind i resten af mit liv. Jeg er gået igang med at læse igen og har prioriteret denne studiestart højt. Det har været en helt kanon oplevelse, og jeg har hele tiden følt at det har givet mig fornyet energi – og lysten til at komme ud og træne hårdt bliver større hele tiden.

Det tætpakkede program fra dette år var lidt for meget – jeg forsøgte at brede mig over alt muligt. Fra 24 timer på MTB, 160 km løb i Alperne og en lang triatlon i Københavns gader. Det har været sjovt og udfordrende, men nu vil jeg gerne fokusere lidt mere snævert og forhåbentlig på den måde være med til at konkurrere på et højere niveau! Derfor vil jeg næste år fokusere mere på min mountainbike. Når jeg virkelig tænker mig om er det denne sport jeg holder mest af – og er bedst til (de ting hænger måske sammen 🙂 ).

Jeg har endnu ikke helt styr på, hvad næste års konkurrencer skal være. Jeg har dog et godt øje til H12 og evt. et længere MTB-løb i udlandet. Men planen er, at jeg finder 2-3 rigtig store mål for året og resten bliver kortere hygge-konkurrencer, og jeg ved i hvert fald, at jeg glæder mig rigtig meget.
Den næste måneds tid vil jeg fokusere på at komme ud på MTB’en og ellers bare træne som jeg har lyst til. Jeg har meldt mig til den super fede Slushcup, for at få noget intensitet ind i vintertræningen – det glæder jeg mig også til 🙂
Jeg vil snart igen komme lidt mere ind på, hvordan jeg vil strukturere min træning – og præcis hvad jeg godt kunne tænke mig at få ud af næste år – rent sportsligt.

Her mens træningen er mere hyggepræget, er der lidt bedre tid til at få set en masse fede videoer – som også vores mange Slaraffenland-indlæg bærer præg af 🙂 Herunder er der et par videoer fra CrankWorx i Whistler. Sæt dem på HD og bliv imponeret!

– Thomas

[Test] – Trek Top Fuel 9.8

Jeg investerede for nu snart et stykke tid siden i en af Treks full-suspension mountainbikes. Cyklen er blevet brugt rigtig meget, og jeg synes derfor, jeg er i stand til at skrive lidt om min oplevelse med cyklen.

Jeg har tidligere kørt på aluminium hardtailes og som et led i min lyst til at cykle længere og hårdere konkurrencer besluttede jeg mig for at købe en Trek TopFuel 9.8. Valget faldt på denne cykel, primært fordi jeg gerne ville opleve på egen krop, hvordan en carbonramme adskiller sig fra en aluminiumsramme og hvordan en full-suspension cykel kunne gøre en forskel.

Siden jeg har købt cykel, har jeg fået kørt et utal af træningstimer (primært i Danmark og British Columbia i Canada), en række adventureraces, mange kortere mountainbikeløb, to 24-timers cykelløb og et enkelt off-road triathlonstævne på cyklen, og jeg vil i det følgende beskrive, hvordan cyklen har været.

Geometri
En af de egenskaber ved cyklen, som fik mig til at vælge netop den model i det store udbud af fede fullsuspension mountainbikes var dens geometri. Cykel føltes helt fantastisk at komme op på og stellets udformning gav mig en oplevelse af mulighed for stor fart både opad og nedad.

Denne indledende følelse er jeg kun blevet bekræftet i efterfølgende. Min posistion på cyklen fremprovokerer nærmest fart, og jeg har samtidig – selv på de rigtig lange ture – følt den rigtig behagelig at sidde på. Til mountainbike-kørsel i danske forhold med korte stigninger og meget afvekslende terræn er cyklen fænomenal.  Dens lethed og ens position på cyklen gør at man føler at man flyver over bakkerne.

Til gengæld har jeg oplevet cyklen komme til kort på stejlere og mere teknisk krævende tracks i Canada. Cyklen er udelukkende en cross-country-MTB og egner sig perfekt til kombinationen af op og ned, men når downhill sporene blev for stejle og tekniske kræver det MEGET at få sig selv og cyklen helskindet med nedover.

Til brugen i de danske skove har dette dog aldrig været et problem, og jeg elsker den stejle position på cyklen når det går opad! Jeg har ikke tidligere kørt på en cykel, hvor jeg har fundet det så nemt at holde den rigtige vægtfordeling på de to hjul, når det går opad. Cyklens geometri gør det naturligt at fordele præcis så meget vægt på forhjulet at man ikke stejler mens man samtidig holder vægt nok på baghjulet til at skabe fremdrift!

Cyklen i brug - Nordic24 2010

Carbon
Jeg kender flere som sværger til aluminiumsstel af frygt for at carbon ikke er stærkt eller stift nok. Jeg har dog kun været begejstret overfor dette carbonstel. Jeg er en forholdsvis tung fyr omkring de 83 kilo, og jeg har været fuldt ud tilfreds med cyklens stivhed og har endnu ikke formået at knække noget af stellet – på trods af masser af vild kørsel. Samtidig har jeg været virkelig positiv overrasket over hvilken forskel cyklens lave vægt har gjort. Specielt i accelerationerne ud af sving har kombinationen af stivhed og lav vægt gjort underværker.

Full-suspension
Cyklens gode egenskaber skyldes dog helt sikkert også affjedringssystemet i bagenden. Denne mulighed for at lade cyklen absorbere stødende både i forgaflen og i bagenden af stellet har jeg været virkelig, virkelig glad for! Trek har udviklet et system, hvor affjedringen sker uden at ændre afstanden fra krakboksen til narvet i baghjulet. Samtidig kan afjedringen justeres, så man mere eller mindre kan låse stellet fuldstændig og undgå bob (energioverførsel til affjedringen) når man kører opad eller på asfalt.

Jeg har virkelig været glad for denne affjedring og er blevet overrasket over, hvor meget den hjælper mig både opad og nedad. Opad føler jeg sjældnere at jeg mister jordforbindelsen med baghjulet ved rødder og andre ujævnheder, og jeg har derfor mere effektiv overførsel af energi til fremdrift. Og nedad er der den åbenlyse fordel af færre og mindre stød til røven og ryggen! Speciel på de rigtig lange træningsture og konkurrencer har jeg tydeligt kunne mærke mindre ømhed i specielt lænden. Låsemekanismen sidder dog på selve affjredringen, hvilket for mit vedkomne har resulteret i, at jeg ikke har skiftet under løb, men valgt fra start, hvilket niveau af affjedring der passede bedst til den kommende tur.

Affjedringen vejer en smule og man kan ikke låse stellet fuldstændig. Til kortere, hurtigere og mindre tekniske ruter har jeg også savnet min gamle hardtail en gang imellem. Her er min oplevelse at ulemperne bliver for store i forhold til fordelene. Men i mit tilfælde, hvor det er de lange MTB-ture og adventureraces, jeg dyrker mest, har jeg været utrolig glad for skiftet!

Det eneste store minus, som man må tage med – og som jeg synes er virkelig vigtigt at overveje før man invisterer i en full-suspension – er de øgede krav til rengøring og vedligeholdelse! En full-suspension-MTB er en meget mere avanceret konstruktion med adskillige steldele og kuglelejer, og det er uundgåeligt at den konstante bevægelse i stellet slidder på disse dele. Man skal derfor være indstille på at bruge mere tid på at rengøre og vedligeholde sin cykel, hvis man gerne vil have fordelene af full-suspension.

Service
Denne vedligeholdelse har jeg oplevet på egen krop – op på samme måde som med alle andre mountainbikes er min Trek også blevet slidt gevaldigt og cyklen er også gået i stykker på måder, jeg ikke selv har været skyld i. I den sammenhæng har jeg oplevet helt suveræn service hos Trek Danmark. Jeg var en smule tøvende overfor at købe en Trek-cykel, da jeg havde hørt dårlige rygter om deres service, men i mit tilfælde er de blevet gjort til skamme. Jeg synes det er på sin plads, at jeg derfor fortæller at Trek har været meget behjælpsomme overfor mig. Der er sikkert stadig andre, der ikke har samme opfattelse – men jeg har været meget tilfreds. Ret skal være ret 🙂

Alle delene på cykel har jeg haft skiftet løbende og jeg har generelt været glad for de standard-dele Trek havde valgt at putte på cyklen fra start. Deres RXL-hjul er virkelig lette og har holdt rigtig godt – selv til det lidt hårdere kørsel i Canada og XT-serien (som var gennemgående) har jeg både på denne cykel og tidligere været rigtig glad for.

Overall
Generelt er min oplevelse af Trek TopFuel 9.8 rammen og cyklen rigtig positiv. Jeg har fået det fart-monster til cross-country som jeg havde håber på, og den har overbevist en ellers lidt tvivlende mand om fordelene ved full-suspension. Hvis man gerne vil invistere lidt ekstra tid og kroner og er interesseret i at få en cykel der går de lange og tekniske ture til en endnu bedre drøm, så er full-suspension din ven! Det er jeg i hvert fald blevet overbevist om.

-Thomas

Scandia Sport Cup

Jeg har haft det rigtig godt siden Challenge Copenhagen forrige weekend. Jeg er stille og roligt gået igang med at bygge min styrketræning og smidighedstræning op igen.
Jeg har trænet cirkeltræning med styrkeøvelse med min egen kropsvægt for at vænne kropen til den anderledes belastning – dette vil jeg fortsætte med et godt stykke endnu, før jeg putter rigtig tung vægt på. Jeg har dog lavet en smule tunge løft i squat og dødløft.

Derudover har jeg været til yoga – endnu engang en god oplevelse, som jeg vil prioritere fremover. Men det var jo egentlig ikke det, mit indlæg skulle handle om! Det skulle derimod handle om det hygge-adventurerace jeg var til i går aftes:

Thure Kjær har stablet en serie af små city-adventureraces på benene denne sommer. Scandia Sport Cup, som løbene hedder, har til formål at give nybegyndere og interesserede en chance for at prøve kræfter med adventure racing. Eller hvor man kan få en rigtig god gang træning.
Løbene foregår på Amager og har en varighed på 3-4 timer. Jeg deltog i starten af juni måned med min kæreste i første afdeling af løbet. Det var en super fed oplevelse – og vi ville naturligvis meget gerne være med igen. En anden deltager i løbet sidst optog en super fed video, som I kan se her:

Al kredit til: Kim Dahl Frandsen 

Anden og sidste afdeling i år blev afholdt i går. Desværre kunne min kæreste ikke være med, men så slog min friske far heldigvis til med et halvt døgns varsel!

Det blev en hyggelig aften med først et luftmadras-race i havnen, herefter o-løb og mtb-orientering. I alt 3 timer med fuld fart på. Det var rigtig fed træning, og det var sjovt at opleve turen med min far. Jeg kan varmt anbefale denne serie af løb til folk, som har lyst til at prøve kræfter med adventurerace-sporten!
Næste år kommer fire nye afdelinger – dem kunne jeg sagtens finde på at tage med til!

Se Martin Paldans fede billeder fra løbet her.

/Thomas