Test af PowerBar produkter

Hen over forår-/sommersæsonen har jeg haft den fornøjelse at teste forskellige PowerBar produkter. PowerBar har som energibrand været kendt internationalt I årevis, men for mig var det ganske nyt at smage på de forskellige produkter.

Luis Alberto Hernando med Powerbar Hydro Gel. Foto: Droz Photo

Normalt benytter jeg kun energiprodukter på lange ture i terræn, hvor mulighederne for at købe Snickers eller lignende er begrænset. Årsagen til det begrænsede forbrug på årsbasis, er da jeg så vidt det er fornuftigt, ønsker at undgå den ekstreme søde smag som mange af produkterne på markedet smager af. Billige er produkterne heller ikke.

Til gengæld er de uundværlige ifm. lange intense træningsture samt konkurrencer, hvor jeg på et døgn når at indtage 15-30 stk. Derfor var det oplagt for mig at udforske nyt territorium, ved at prøve produkterne fra PowerBar.

I forsendelsen var der adskillige PowerBar Gels, hvilket nok kan betegnes som den klassiske vare – den alle kender. Gel’en findes i et hav af smagsvarianter, er lille og tyk, og passer fint i hånden på de lidt længere løbeture. Til gengæld passer de skidt i frontlommerne på min S-Lab Skin taske. På flere af mine løbeture havde jeg problemer med at få fat i dem i bunden af lommen, mens at jeg løb og holdt fokus på det tekniske underlag. På lange ture kan det godt udgøre et irritationsmoment, lidt ligesom en halvtom Soft-flaske der ikke er til at trække op ad lommen. Det er dog en mindre detalje.

Mængden i en gel er relvativ stor (vejer i alt 41 g), og med en energimængde på 107 kcal, får man et ordentligt energispark på kort tid. Ikke nok med at mængden af energi er stor, så benytter PowerBar sig også af C2max, hvilket er energi fra både glukose og fructose. Kort fortalt så dikterer menneskets fysiologi, at jo flere typer af monosakkarider der forefindes i et produkt, jo større mængden kan man optage. Nogen kaldet det en dobbelt energi blanding, et 2:1 glukose til fruktose forhold. Som det ses på figuren nedenfor, kan man ved tilførelse af både glukose og fruktose, optage energien via kanalerne SGLTI & GLUT5. Havde produktet kun indeholdt glukose, ville GLUT5 kanalen forholde sig lukket for optag:

Mængden af gel synes jeg føles stor når man med knyttet hånd tømmer indholdet, og konsistensen er meget lig andre kendte gels – og dermed meget forskellig fra de isotoniske gels. Fordelen ved en gel, er at man ikke skal slæbe på alt det ekstra vand, som en isotonisk gel har fået tilført. Omvendt anbefaler selv PowerBar, at man efter indtagelse af en gel, supplerer med vand.

I forhold til andre produkter jeg ellers plejer at løbe med, er energimængden på 107 kcal højt på skalaen. Men endnu mere imponerende er det, at en enkelt gel indeholder 205 mg natrium (salt). Konkurrerende produkter tilbyder typisk lavere end 75 mg, så her skiller produktet sig virkelig ud fra mængden.

I varme forhold såsom løb om sommeren eller i sydens sol, kan det bestemt anbefales at holde øje med mængden af natrium i de produkter man tager med på tur. Selvom kroppen er god til at tilbageholde en stor mængde salt via svedkirtler, så kan man ikke undgå at tabe meget salt – især hvis man ikke er akklimatiseret. I det tilfælde kan PowerBar Gels bestemt anbefales.

Desværre er der for mit vedkommende, et problem med gels’ne fra PowerBar – eller nok nærmere gælder alle klassiske gels-produkter. De er ikke isotoniske. Denne klage er selvfølgelig udelukkende af personlig karakter, for jeg fornemmer at mange udholdenhedsløbere kan blive ved i en uendelighed med at indtage den ene gel efter den anden uden de mindste problemer. I de tidligere løb jeg har deltaget i såsom Mors 100M, Spartathlon og Hammer Trail 100M, har jeg måtte sande, at det er jeg simpelthen ikke i stand til. Typisk efter 5-7 timers løb (ifm en konkurrence) kan jeg ikke indtage flere gels. På det tidspunkt er min krop ved at få nok af sukkerkoncentrerede produkter med meget sød smag, og resultatet ender typisk i kvalme – en kvalme der umuliggør fortsat indtagelse af koncentrerede sukkerprodukter.

Det tog mig lang tid at finde ud løsningen, og løsningen fandt jeg i isotoniske produkter. Jeg oplever at de er markant nemmere at indtage i stressede situationer, hvor kroppen har brug for energi flere gange i timen, men ikke tolererer en klæg konsistens med sukker smag. Personligt er isotoniske gels den perfekte løsning, og jeg må derfor acceptere at de isotoniske gels som jeg medbringer under konkurrence, ikke er lige så energitætte som klassiske gels. Til gengæld kan jeg fordøje dem, uden at kroppen sender ’noget retur’. Dette er selvfølgelig en meget personlig ’klage’ af gels i bred forstand.

Derfor er PowerBar gels perfekte til mine lange intense træningsture i terræn, hvor jeg også har haft stor glæde af mængden af energi og salte, og ikke skal kæmpe med kræsenhed, kvalme eller lignende. Energien har gels’ne kunne opretholde gennem alle træningspassene, og trods den klæg konsistens, er det skønt med et hav af smagsvarianter at vælge imellem.

Energibaren fra PowerBar var enorm interessant da jeg for første gang stiftede bekendtskab med produktet på tur rundt i Silkeborg området. Konsistensen og smagen var ny – det hele var nærmest nyt ved produktet. Oplevelsen i forbindelse med flere langevarende træningspas var super god, og jeg må indrømme at produktet kom lidt bag på mig. Nu havde jeg prøvet den klassiske gel, men det her var noget helt andet!

Smagsoplevelse er altid individuelt, nogen er til appelsin mens at andre vælger citrus. I forhold til energibaren var det første gang, at jeg kunne indtage et produkt med smagen ‘berry blast’, uden at skulle ignorere den dårlige og kunstige smag. Baren smagte fantastisk, og konsistensen var behagelig at tygge på og optage. Yderst spændende produkt, som igen findes i et hav af smagsvarianter.

Ligesom gels produkterne indeholder energibaren også C2max, og derved får man energien leveret fra flere typer monosakkarider. Natrium (salt) er der også masser af, da hver bar indeholder 200 mg. Magnesium har Powerbar også valgt at tilføre produktet. Magnesium udgør en vigtig del af signaloverførslen fra nerve til muskel (neuromuskulær overførsel), ved omsættelse af næringsstoffer til energi samt regulering af væskebalance. Normalt bør en varieret kost dog dække ens magnesium behov, men træner man meget især i varme klimaer, kan tilførelsen af magnesium udgøre et vigtigt element. For mere info om magnesium, så tjek linket her. Energimængden er på niveau med mange andre konkurrende produkter (38 g), dog er der en fin mængde protein (6 g) samt enorm stor mængde natrium (180 mg) – præcis som i gel produkterne.

Baren kan anbefales såfremt at man ønsker et godt alternativ til gels og energidrikke. Smagen overraskede positivt, indpakningen er super og nem at åbne og man undgår den ekstrem søde smag, som man ellers kender fra gels. Typisk vil en bar som denne udgøre min træningspartner samt være en del af mit energiindtag i konkurrencesammenhænge.

God fornøjelse med selv at afprøve produkterne. Indtil videre kan de købes via energidepotet.dk eller triudstyr.dk

– Andreas

Hvad skal man vælge?!

Så er der pakket til Ice Ultra! Halvt forløsning,  halvt nervøst sammenbrud. For har jeg nu valgt det rigtige udstyr? Holder det? Vil det virke under de kolde forhold? Har jeg nok mad med? Har jeg for meget med? Det finder jeg ud af…

Energi skal der til!

Der er ingen tvivl om at de 230 km. gennem den svenske iskolde ødemark bliver det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet – også selvom distancen deles op i fire etaper. Jeg har trænet, så meget jeg kunne, hvilket jeg har skrevet lidt om her. Det kan jeg ikke gøre mere ved. Og så har jeg valgt udstyr og pakket, hvilket har fyldt ret meget, især de sidste par dage op til afgang. Jeg skal sige med det samme, at jeg har en fortid i Spejder Sport og derfor har en forkærlighed for deres produkter. Desuden har jeg noget Salomon-udstyr med, som er købt via det gavekort, jeg vandt i kraft af min samlede 3. plads til Salomon Trail Tour. Resten er udstyr, som jeg havde i forvejen eller selv har valgt, fordi jeg har ment, at det ville passe bedst til mine behov. Jeg vil i det følgende løbe igennem nogle af mine udstyrsvalg.

Skoene var der aldrig tvivl om: Salomon Snowcross. Jeg havde som sagt et Salomon-gavekort og skoen er bygget til de forhold, som jeg møder i Lapland. Der er pigge til greb på is, når vi skal krydse de mange søer og der er indbygget gaiter til den dybere sne. Desuden er skoen bygget op om en Speedcross, som er min favorit-trailsko. Til skoene har jeg lånt et par snesko, som er på den obligatoriske udstyrsliste, som kan ses her.

Sko og snesko.

Mit inderste lag kommer til at bestå af en Aclima uldundertrøje,  Devold underbukser og Devold lange underbukser, hvis det er koldt. Netop Devold synes jeg er noget rigtigt lækkert uldundertøj, hvor man får ret god kvalitet for pengene. Jeg har modellen Active med på etaperne og Expedition med til lejren. Forskellen er, at Active har lidt syntetisk materiale vævet ind for at forbedre svedtransporten, mens Expedition er tykkere og af ren uld. Af sokker har jeg et par indersokker fra Falke og et par ydersokker fra Point 6. Desuden bruger jeg også Salomons lægkompression.

Et udsnit af beklædningen.

Yderste lag, når jeg er i bevægelse, er Salomons Windstopper tights og Montbell Tachyon Anorak. Desuden har jeg to huer (tyk og tynd), to par inderhansker (tykke og tynde), skalluffer, buff i uld og neoprenmaske med.

Som ekstra isolering i tilfælde af hård kulde eller pauser, har jeg et par fibershorts fra Hagløfs, en fibervest fra Patagonia og en fiberjakke fra Helly Hansen med.

Desuden har jeg en taske, som arrangørerne transporterer for mig fra lejr til lejr. I må der være sovepose og tøj til lejren, intet andet. Min trofaste vintersovepose fra Warmpeace ligger i den sammen med bl.a. Patagonia softshellbukser og jakke og en Patgonia dunjakke.

Mad og energiindtag kommer til at have stor betydning for præstationen. Jeg har valgt Spejder Sports Real Turmat, der har frysetørret morgen- og aftensmad. Real er i den dyre ende, men jeg synes klart, at det er den producent af frysetørret mad, der smager bedst – og jeg har smagt en del gennem årene! Til nogle af dagene har jeg faktisk to portioner aftensmad med, så jeg kan spise en portion lige når jeg kommer i mål efter en etape og en portion mere, før jeg lægger mig til at sove.

Dagsrationer.

Ved siden af tørfoderet har jeg fået god hjælp af Mathias Kolringen fra Whiteout Adventures, der har hjulpet med energiprodukter fra Maxim. Til de korte etaper, der er mellem 44 og 50 km. lange, er der beregnet 3 energibarer og 3 gels af 100 ml. sammen med et helt rør af energidrik i tabletform og en portion recoverypulver. Til den sidste og lange etape, der byder på 90 km., er det dobbelt op. Ydermere har jeg nogle Shot Bloks, Ritter Sport chokolade og Anton Berg marcipanbrød med.

Til at slæbe det hele er valget faldet på OMMs Classic 32 sammen med en fronttaske og et remsystem til at holde mine snesko.

Drikkedunkene er klassikere fra alpinverdenen, nemlig Nalgeneflaske. De er bestemt ikke de letteste drikkedunke på markedet, til gengæld kan de tåle kogende vand og har isoleringshylster. Og så har de stor åbning, hvilket gør, at jeg kan blande recoverypulver i dem og bagefter få tømt dem ordentligt, så der ikke er pulverrester i flasken dagen efter.

Lygten er min Mammut X-shot, som jeg løb Hammer Trail med i 2013 og som reservelygte har jeg valgt en klassiker, nemlig Petzl Tikka. Arrangørerne kræver 5 sæt ekstra batterier.

Tak til alle jer, der har hjulpet med lån af udstyr og gode råd og vejledning. Man kan følge løbet her. Nu håber jeg bare, at jeg har valgt rigtigt…

Forberedelserne til Ice Ultra

Hvordan træner man til et ultra-etapeløb? Hvordan forbereder man sig til 230 km. gennem Lapland i februar, hvor temperaturen kan dykke ned under minus 30 grader? Jeg ved det ikke. Alligevel skal jeg om en måneds tid af sted til mit livs udfordring: Ice Ultra i Lapland, hvor jeg skal løbe fire etaper på hhv. 46, 50 44 og 90 km. På ryggen har jeg energi, mad, lidt tøj og førstehjælp til hele ugen, samt en del obligatorisk udstyr, bl.a. snesko. Til gengæld bliver sovepose og tøj til lejren transporteret for mig mellem etaperne. Det kommer til at kræve alt af mig at gennemføre – det er jeg sikker på. Alligevel har jeg ikke trænet specifikt til det. Det lyder måske arrogant eller flabet, men sådan er det bestemt ikke ment. Hvorfor fylder forberedelserne til Ice Ultra så ikke alt i min træning? Det vil jeg komme ind på i det følgende.

Salomon Trail Tour – finalen i Rude Skov.

Mål og ambitioner for 2014

Jeg var så priviligeret at vinde startpladsen til Ice Ultra ved finalen til Salomon Trail Tour i Rude Skov i september 2013. Det gav mig altså 5 måneders varsel, hvilket ikke er ret meget, synes jeg. På dette tidspunkt havde jeg allerede formuleret et hovedmål for 2014, nemlig en bedre præstation til Hammer Trail 50 miles end den, jeg leverede i 2013. Hammer Trail er stadig mit hovedmål og derfor tager jeg Ice Ultra som det eventyr, det utvivlsomt bliver, uden at det forstyrrer alt for meget i forhold til Hammer Trail. Jeg har ingen ambitioner om placering eller tid til Ice Ultra. Til gengæld er mit ønske at få en fantastisk oplevelse og at gennemføre mest skånsomt, så jeg kan være klar til Bornholms klipper til maj. At gennemføre 230 kilometer på en skånsom måde er selvfølgelig så meget sagt…

I mål ved Hammer Trail 2013.

Tiden:

Et andet aspekt har været tiden. Tid er ikke noget man får, det er noget, man tager. Men der er grænser for, hvor meget tid jeg kan tage fra kæresten, familien, arbejdet, vennerne osv. og putte over i træningen. Derfor har jeg ikke sat mere træningstid af, end den jeg i forvejen havde tænkt, at jeg skulle bruge op til Hammer Trail. Jeg går til gengæld meget op i tidsoptimering i min træning og hvordan jeg kan få familie-, arbejds- og træningsliv til at hænge sammen, hvilket jeg tidligere har skrevet et indlæg om her. Og så hjælper det som sagt med en overbærende kæreste og søde bedsteforældre, der gang på gang træder til.

Træningen:

Som sagt har min træning ikke været så meget anderledes, end den havde været, hvis jeg ikke skulle deltage i Ice Ultra. Jeg tror personligt ikke på de helt lange løbeture, så når jeg løber en ”lang” tur, er det omkring 25 km. Pointen er, at jeg kan løbe 25 km. igen dagen efter, hvilket jeg har gjort nogle gange. På en almindelig uge har jeg som regel løbet et sted mellem 50 og 100 km. fordelt på 4-5 ture, hvor en af dem har været en tempotur på max 10 km. eller intervaller. Min længste uge har været på 111 km., hvor jeg sluttede ugen med et trailmarathon. Samtidig har jeg af og til lagt en dag ind med styrketræning og sågar krydret træningen med min gamle sport; undervandsrugby. Ugen henover nytår så fx således ud:

Mandag: Tempotur. 8,5 km.

Tirsdag: Trailtur. 11 km. med fokus på bakker.

Onsdag: Barn syg, så nåede ikke træningen.

Torsdag: Landevej og Dyrehaven. 33 km. Skulle mødes med Mathias fra Whiteout Adventures og snakke energiprodukter fra Maxim, så løb op til Dyrehaven, hvor jeg mødtes med ham, løb en omgang sammen med ham og løb så hjem igen.

Fredag: Intervaller. 9 km. i alt. Løb 10-20-30 intervaller.

Lørdag: Hvildag.

Søndag: Konkurrencedag. 14 km. til Garmin Winter Trail. Sådanne ”korte” konkurrencer er en god anledning til tempoture.

Garmin Winter Trail i Rude Skov

Alt i alt ikke den længste uge med omkring 75 km., men med masser af variation i løbeturene, både ift. terræn, distancer og tempo. Den uge nåede jeg til gengæld ingen styrketræning, men det hænger jeg mig ikke så meget i. I det hele taget følger jeg ikke et træningsprogram, selvom jeg selvfølgelig nok burde. Jeg oplever bare gang på gang, at arbejdsliv og familieliv kolliderer med et træningsprogram. Lange arbejdsdage eller dage med familien er mine hviledage og så forsøger jeg ellers at træne, når der er tid. En personlig træner og et personligt træningsprogram ville selvfølgeligt være lækkert, men på det punkt er jeg nok for nærig.

Til gengæld har jeg brugt en del tid (og lidt penge) på at finde det rigtige udstyr, hvilket jeg vil komme ind på i et andet indlæg før min afrejse, hvor jeg også skal huske at takke nogle af alle de flinke mennesker, der har hjulpet mig.

Skovalget til Ice Ultra har ikke været svært. Salomon Snowcross har været oplagt, da den er bygget på en Speedcross, som jeg har løbet meget i.

Rækker træningen? Vi får at se. Jeg har hørt om folk, der har trænet mindre end mig og gennemført lignende udfordringer, så jeg tror på det. En større træningsmængde ville selvfølgeligt have været rart, men kunne på den anden side også medføre skader. Til gengæld er der så mange andre ting, der kan sætte en stopper for min gennemførsel. Er jeg fx stærk nok mentalt? Svigter mit udstyr? Har jeg nok energi med i min mad? Bliver vejret for dårligt? Og sådan kunne jeg blive ved. Jeg håber, at jeg har truffet de rigtige valg og fra nu af krydser jeg bare fingre, for formen kan der snart ikke gøres mere ved. Jeg tror, at den mentale kamp bliver den største.

Christian

Skal man ikke bare løbe?!

Langt og langsomt, hurtigt og kort, intervaller, trappeløb, løb med dæk, let styrketræning, tung styrketræning, cirkeltræning, spinning, crossfit, yoga, pilates… Hvad skal der til for at blive en bedre løber? Jeg ved det ikke! Der skal som udgangspunkt løbes, det er klart. Men hvad skal man lave, ud over løb? Ja, det ved jeg faktisk ikke med sikkerhed.

Jeg kan derimod sige, hvad jeg tror på. Jeg tror på, at styrketræning i en eller anden form kan gøre mig til en bedre løber. Det behøver ikke være så avanceret. Som supplement til min løbetræning svømmer jeg af og til en tur, spiller en smule undervandsrugby (min sportslige baggrund) og laver noget simpel styrketræning. Hvordan man holder det simpelt, vil jeg kort komme ind på i det følgende.

For det første kan man bruge de mange motionslegepladser, som findes rundt omkring i byen. Og vil man mere, kan man indrette sit eget lille træningsområde, hvilket jeg har gjort. I min gård har jeg en lille hyndeboks fra Silvan stående. I den er alt mit udstyr til min styrketræning. Under et halvtag ved cykelparkeringen har jeg boret en jernstang op, som jeg kan lave pullups i og hænge mine gymnastikringe i. Stangen har jeg skåret af en gammel låge, der var ind til vores gård, som var gået i stykker og skulle kasseres.

Ringene er nogle gamle gymnastikringe, der også skulle kasseres og remmene, som de hænger i, er udtjente klatreslynger. Jeg har slynger i flere længder, så jeg kan lave forskellige øvelser, fx ringdips, ringrows og pushups i ringe. En pullupbar er også suveræn til maveøvelser, når det er for koldt eller vådt til at ligge på græsset. Så kan en øvelse som knees to elbows anbefales.

Jeg har også et gammelt bildæk, som jeg har sat en øsken i. Den har jeg trukket et reb igennem og bundet til en kasseret klatresele, hvor jeg har klippet benløkkerne af. Jeg er ikke så meget til løb med dæk, men det er fint af og til for at skabe lidt variation i turene. Hvis jeg fx skulle over indlandsisen med pulk, ville jeg bruge dækket meget mere. I peioder har jeg haft flere dæk på slæb og så brugt dem til korte sprinter for at træne eksplosion. Det var dog mest da jeg stadig dyrkede crossfit og spillede undervandsrugby som den primære træning. Klatreselen kan forresten også bruges til et hænge vægt i (fx en kettlebell), hvis man vil have ekstra vægt på sine pullups.

Det meste af udstyret har stort set været gratis, indtil videre. Jeg har dog selv været ude og investere i paralletter til puhups og ab wheel til maveøvelser. Et andet redskab, som kan anbefales at investere i, er kettlebells. Jeg har dog været så heldig at vinde hele fire i slagsen i fire forskellige størrelser: 12,16, 20 og 24 kg. Den lille af dem er dog lånt ud til min sigerfar for tiden. Kettlebells behøver vist ikke videre introduktion. Der er et hav af øvelser, som man kan lave med dem og man kan komme hele kroppen rundt. Af og til har jeg haft mine kettlebells med, når familien skulle i sommerhus eller på anden ferie.  Det er kun fantasien, der sætter grænser for træningen med dem.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg introducere mine sandsække. Det er ganske almindelige sandsække, der bruges af brandvæsnet ved oversvømmelser. Jeg har fyldt noget grus i en kraftig plastsæk og lagt den ned i sandsækkene, som jeg har lukket med kabelstrips og gaffatape, for også at konstruere nogle håndtag. Sandsækkene er gode til mange øvelser, fx pres over hovedet, biceps curl og som vægt på skuldrene eller foran til fx squats og lunges.

Det var lidt om mine træningsfaciliteter, der er ret billige, primitive og ikke mindst effektive. Det er vigtigt for mig at tidsoptimere min træning, og ved at have et træningsområde der hvor jeg bor, kan jeg spare en masse transporttid.

Det har faktisk overrasket mig, at det ikke har været noget problem at lave udendørs styrketræning i vinterhalvåret. Hvis bare jeg løber en lille tur først, der typisk er et sted mellem 1 og 5 km., afhængigt af den efterfølgende træning, så har jeg en god grundvarme i kroppen. Og hvis man laver cirkeltræning, hvor man ikke holder pause, men i stedet skifter øvelser, så holder man sig også godt i gang. Mit næste redskab til samlingen skal vist være en såkaldt bulgarian training bag, som der ligger flere videoer af på Youtube.

Til de mest basale øvelser, kan du fx tjekke Posemandens Styrketræning for Løbere ud.

Jeg håber, det kan virke inspirerende for dig, hvis du selv vil i gang med hjemmelavet styrketræning. Og hvis du ikke tror på at det virker, så lad være. God træning!

Christian

Foredrag, film og løb i morgen i Vejen

I morgen går det løs kl. 17 i Vejen, hvor jeg i samarbejde med Team Vulk vil stå for en fest uden lige! Løb med mulighed for test af Salomon sko (bl.a. den nye Fellraiser), efterfulgt af filmfremvisning /ULTRA/ + foredrag og spørgsmål. Målet med dagen er at give alle tilmeldte en super god oplevelse, og forhåbentligt give alle nye indspark til de tilmeldtes løb, generelle træning og mål. ALLE kan deltage, det kræves ikke at man er super trail løber, tværtimod! Så er du i omegnen og har tid og lyst, så join ved at trykke her!

– Andreas

Energi – af den ene eller anden slags

Så er jeg, Jacques, komme bag tasterne, og skriver mit første blogindlæg på Exploring The Limits.

I har allerede fået en kort præsentation af mig i et tidligere indlæg, så jeg vil ikke bruge for meget strøm på en nærmere beskrivelse – mon ikke I lærer mig bedre at kende, jo mere jeg får skrevet herinde samt på Facebooksiden.

Dagens blog kommer til at handle om energi.

Men ikke kun energi som et produkt man køber og indtager, men også hvad der fungerer som alternativ energi for mig.

Energi for mig kan komme mange steder fra, men et af de steder jeg med garanti er sikret at få en masse power er ude til andre løb.
jeg har gennem de sidste maaaange år stået langs løberuter, ved mållinjen, og bag kulisserne, ved utal af motionsløb. Og hver gang jeg ser på bliver jeg fyldt med energi og masser af mod!
For mig kan det at tage ud og se andre til løb og triathlons have en kæmpe stor motivationsfaktor for mine egne præstationer. Der er typisk en helt speciel stemning og atmosfære til løbene, der får mig til at overveje hvornår jeg selv skal ud og have nogle gode stunder med løbeskoene.
Så for mig kan jeg få en masse energi ved at se på fra sidelinjen, og nyde andre menneskers store præstationer – om det er en 5k i fælledparken eller en Ironman i Kbh er underordnet.

Det næste der kan give mig en ordentlig portion energi til at arbejde effektivt når motivationen ikke er i toppen er musik!
Det er sjældent jeg løber med musik, fordi jeg godt kan lide at tankerne kan have frit spil og ikke hele tiden har et beat kørende i hovedet. 
Somme tider har jeg dog også brug for netop det ekstra beat. Hvis jeg ved der er udsigt til et hårdt, ensomt og måske langt træningspas har jeg som regel min iPod med mig.
Et godt stykke musik med masser af GO og POWER i, kan nemt få mig til at arbejde hårdere og mere effektivt. Ofte oplever jeg at det giver et ekstra boost når rytmen i sangen matcher op med det arbejde jeg skal udføre.
Nedenfor kan I se hvad der spiller på min spilleliste ‘LØB’ for tiden. En blanding af gamle klassikere og nye hits.

Flute – Barcode Brothers
Derezzed – Daft Punk (Tron Theme)
Sandstorm – Darude
Thriftshop – Macklemore & Ryan Lewis
Sweat – Snoop Dogg vs David Guetta
Stamp on the Ground – Italobrothers
Greyhound – Swedish House Mafia
Cant Hold us – Macklemore & Ryan Lewis
Giorgio by Moroder – Daft Punk
Contact – Daft Punk
One More Time/Aerodynamic – Daft Punk
Niggas in Paris – JayZ & Kanye West
Fadeaway – Bodeans
Lamuka – Den Sorte Skole

Og selvfølgelig: Chariots of Fire – Vangelis (blev spillet inden starten til Berlin Marathon sidste år hvor jeg satte PR i tiden 02:54:14, en sang der tydeligt har sat sit spor i hele løbeverden!)

For at afrunde det sidste omkring energi kan jeg vidst ikke komme uden om de ‘rigtige’ energiprodukter 😉

Min opfattelser er, at der findes ligeså mange holdninger til energiprodukter som der findes holdninger om så mange andre ting – og ingen af dem er forkerte. Og at det forbliver en personlig holdning – og lad det for gud forblive sådan.
Jeg har været igennem utal af produkter, og vender altid tilbage til det jeg startede med. 
SIS (Science in Sports) Isotoniske gel med solbærsmag er helt klart min favorit, med flere kilometer ned til nr.2 (GU Espresso love & Clif Double Expresso).

Iso-gelen fra SIS ryger hurtigt ned takket være dens konsistens, men fungerer bare top-dollar! Samtidig med at den har en lettere og tyndere konsistens synes jeg også at det er den gel der kommer hurtigst rundt i kroppen, og derfor føler dens virkning hurtigst.
Jeg vil dog slå fast, at selvom netop dén gel fungerer upåklageligt for mig, er det ikke ens betydende med at det er den rette for dig. Så ligesom med så mange andre ting synes jeg at det drejer sig om at prøve sig frem for at se hvad der fungerer bedst for en.
Samtidig kan det sagtens ske at forskellige produkter virker i forskellige ‘miljøer’ – så prøv dig frem 🙂

Det er kun ved at jeg har prøvet en masse andre produkter, jeg ved at SIS er det bedste for mig.
Årsagen til at jeg har en delt 2.plads med to andre geler, er at de begge 1) smager af kaffe – og jeg er VILD med kaffe. 2) har koffein i sig.

Har i kommentarer, spørgsmål eller lign. til dagens blogindlæg så smid endelig en kommentar på vores facebook side

//Jacques

Nye sko fra Salomon – [Sense Softground]

Jeg er utrolig glad for her på EXPL-bloggen at være blandt de første overhovedet, til at præsentere den nye Salomon sko, der udkommer til foråret 2014. Salomon Sense skoen har på kort tid indtaget store dele af den internationale trail scene, og vist sig at være en sand succes. Sense skoen har med sin relative lette vægt (sammenlignet med resten af Salomon familien), kun 4 mm drop og strømpe funktion revolutionerede Salomons sko udvalg, og derved gjort det muligt at løbe mere naturligt uden støtte i svang eller lignende. Udvikling har ført lignende modeller med sig, og i dag findes både Sense Ultra og Sense Mantra på hylderne, med hver deres fordele og finesser. Men til foråret 2014 får Sense-familien endnu et familiemedlem, nemlig S-Lab Sense 3 Ultra SG. Skoen tilbyder 7 mm lugs (knopper) hvilket er en noget grovere profil end resten af Sense-familien. Dette sikrer et bedre greb i underlaget, men hvor man stadigvæk har fokus på at spare på vægten, der ender på 240 gr. Netop derfor er mellemsålen bar. Skoen har målene på henholdsvis 13/9 mm = 4 mm drop. Jeg ser frem til at skoen kommer på markedet, da jeg personligt er begyndt at blive glad for Sense familien på de lidt kortere træningsture. Indtil da må vi nøjes med at se skoen i action via ‘Silence’, med Adam Campbell som front figur (Arcteryx/Salomon atlet):

– Andreas

Slaraffenland #24 – Video time

Turen til Frankring gav ny energi til at dele en masse, både af mit eget men bestemt også af andres. Inspirationen vil ingen ende tage pt bl.a. via de sociale medier, hvor al form for ‘alternativ sport’ eller hvad du nu vil kalde det, blomstre frem. Folk vil på eventyr, og her behøver det ikke at være med livet som indsats – eller ledbrusk for den sags skyld. Folk vil følge deres inspirationskilde, og at få lov til at følge det er vel noget af det smukkeste. Men i dette Slaraffenland nr. er det ikke kun smil og glæde. Kilian har med projektet Summits of My Life til endegjort Kilians Quest, hvor sidste udgave vil være vist her. Jeg husker tydeligt da trail løb var nyt for mig, og hvor Kilian også den gang forbløffede mig netop gennem Kilians Quest. Det virkede til at den gang var intet umuligt, og utroligt nok har det vist at være uforandret i tidens løb. Det der til gengæld har ændret sig, er fokuset i Kilians projekter. Fokus er flyttet fra at være deltagelse i alverdens trail løb på hele kloden, til nu at være bjergene som element der skal udfordres. Dog vil Kilian stadigvæk søge at sætte nye grænser og slå nye rekorder, men at se ham deltage i nogle af verdens mest fantastiske løb vil ikke komme til at ske – i hvert fald ikke i samme omfang som tidligere. Som trail løber er dette en trist nyhed, omvendt bliver det mindst lige så fascinerende at følge hans videre færden. Held og lykke til Kilian – den umenneskelige atlet!

Der findes for tiden også andre inspirationskilder, og denne er helt fantastisk. Dette er en timelaps af Mt. Everest, hvilket Kilian sjovt nok i 2015 vil lære at kende, når han vil forsøge at slå rekorden for speed ascent på øst ruten. Jeg forstår godt hvorfor at folk bliver betaget af synet af denne kæmpe, men vil nok aldrig forstå hvorfor at tusindvis af folk med ilttanke på ryggen, forsøger at snyde sig til en bestigning. Uanset hvad, så er denne film betagende og bestemt værd at se:

Denne lille video fandt jeg lidt tilfældigt, og har intet ekstremt at vise. Til gengæld er den utrolig hyggelig og ikke mindst betagende, hvor to erfarne knægte dykker ned i tidens største gadget, nemlig en to personers mini ubåd – på jagt efter hvallyde:

Som slut skal vi da lige runde af med ægte ski action nu hvor sæsonen vist synger på sidste vers:

Lidt nyt at se frem til [Salomon]

Fellraiser er det nye sort fra Salomons side, en tak mere minimalistisk/flad sko ift. Spedcross, men ellers meget lig den gode gamle ‘strømpe’. Fellraiser vejer 290 gram (str. 42/43) og sålen måler henholdsvis 12/6 mm i drop – altså tilter den kun 6 mm, hvilket passer perfekt til min løbestil!! Jeg er ikke så skarp på det der flade..:) Tjek skoen her:

Skulle du have interesse for flere detaljer om den kommende model, så tjek Castleberg Ourdoors video her:

Jeg ser frem til at prøve skoen, og måske bliver det den nye ‘Speedcross’ for mit vedkommende! Imens vi så venter til efteråret, så kan vi lige nyde Ueli Steck, der ser bjergbestigningen fra en ny og yderst spændende vinkel – yeah!

– Andreas

Spændende foredrag på Skandia

I går deltog jeg sammen med cirka 45 andre til foredrag på Skandia, som Ryders Denmark havde arrangeret. Arrangementet bestod først af Christa Skelde, der fortalte om livet bag det halvprofessionelle cykelhold, Team Cult. Foredraget omhandlede de menneskelige værdier bag cykelrytterne, og hvordan man som sammentømret hold kan nå endnu højere. Derefter stod den på kort pause med lækker kaffe + kage, og herfra tog Jørgen Thorsted samt rekordindehaveren (YAU) Casper Wakefield over. Foredraget fokuserede på ‘vejen’ fra Marathon Des Sables til Yukon Arctic Ultra (YAU), og hvad man kan forvente når man i februar måned tager til det nordvestlige Canada. Fed kobling af de to foredragsholdere, der hver især havde deltaget med forskellige tilgange og mål, samt valg af udstyr (undskylder billedekvaliteten).

Jørgens udstyr tættest kamera, Caspers længst væk

 

Nok verdens letteste slæde (Casper Wakefields ejendom)

 

Casper Wakefield er en udstyrsnørd, trust me!!

Tak for en god aften, og ikke mindst for inspiration og ny energi til at træne hårdt for at nå målet!

– Andreas