Første danske officielle trail mesterskab i sigte

TIF-løb har netop i en pressemeddelse skrevet følgende:

Breaking News Breaking News Breaking News Breaking News

TIF IF – Løb kan med glæde meddele at Dansk Atletik Forbund (DAF) deltager i Salomon Hammer Trail 2014 med det formål at gøre Trail til en officiel disciplin i dansk løb.

Tejn IF har de sidste 8 måneder været i dialog med DAF, herunder bl.a ansøgt om at afholdelse af de første officielle Danske Mesterskaber i Trail i 2015. DAF har været positive overfor ansøgningen og vil i forbindelse med afholdelsen af Salomon Hammer Trail 2014 deltage som observatør, for at vurdere de kriterier som vi har lagt til grund for et mesterskab. Disse kriterier være sig distance(r), underlag, højdemeter, antal depoter, teknisk sværhedsgrad osv.

Hammerknuden

Et andet mål med ansøgningen skal ses i lyset af at alle danske løbsarrangører, som kan imødekomme de kriterier som DAF godkender, skal have muligheden for at afholde et officielt DM, til glæde for alle trailløbere i Danmark.

Tejn IF er derfor yderlig glade for at kunne meddele, at Trail Landsholdstrænere Brian Larsen og Dorthe Dalh deltager i Salomon Hammer Trail 2014 og vil vurdere kriterierne set ud fra et landsholdsperspektiv sammen med Tejn IF og DAF. Ligeledes vil de få muligheden for at se nærmere på de landsholds- kandidater som deltager på Salomon Hammer Trail.

Skal vi lykkedes med dette tiltag, er det helt afgørende, at alle trailløbere i Danmark støtter op omkring Salomon Hammer Trail 2/3 maj 2014, således at DAF kan se hvor meget vi nyder denne form for løb og vi er kommet for at blive. Den bedste måde hvorpå dette kan ske, er selvfølgelig at I deltager i Salomon Hammer Trail, men også at I spreder dette budskab så langt ud i miljøet I kan, så deltagelsen kan blive så høj som muligt. Dette gælder såvel bredden samt eliten indenfor trailløb.

Hammertrail2013

Vi modtager gerne Jeres input omkring et Dansk Mesterskab, herunder Jeres syn på kriterier eller andre gode input til at gøre dette til en super succes. Dette kan I gøre ved at tilmelde Jer Facebook gruppen TIF – Salomon Hammer Trail. I denne gruppe vil vi også holde Jer løbende orienteret når vi har nyheder, ændringer og/eller holdninger. Så tilmeld Jer denne gruppe.

Lad os stå sammen, så det første officielle Danske Mesterskab i trail 2015 afholdes på Nordbornholm ved Salomon Hammer Trail. Tejn IF – løb har taget første skridt, tager du det næste – ved første at dele linket og tilmelde dig facebook gruppen og komme til Bornholm

mvh
Lene/Kim/Jakob
______________________
Hold nu op det bliver spændende!!! Nu er der ingen undskyldninger for ikke at komme til Hammer Trail, både i 2014/25:)

Kom med til løbe/film event i Hvalsø i april

Løberen afholder i samarbejde med EXPL filmaften med fremvisning af dokumentarfilmen ULTRA. Eventet finder sted i Hvalsø nær Roskilde d. 11. april, hvor vi starter ud med en frisk løbetur i Hvalsø skov (dele af Trail Tour ruten), efterfulgt af film og foredrag i Hvalsø Biograf. Billetten kan købes hos Hvalsøbio.dk, og der vil være mulighed for at tilkøbe spisning når du bestiller billetten (+ 65 kr.). Programmet for dagen ser således ud:

  • 1700-1830: Løbetur i Hvalsø-skoven
  • 1900-1930: Bad i Hvalsø hallen
  • 1930-2000: Spisning Pizza buffet (skal købes sammen med billetten)
  • 2000-2055: Forevisning af film “Ultra”
  • 2100-2200: Foredrag/spørgerunde v. Andreas
Vises d. 11. april i Hvalsø Bio

Vises d. 11. april i Hvalsø Bio

Jeg håber at vi ses, det bliver en fest:)

– Andreas

Hvor bliver ‘ULTRA’ af??

Der er måske nogen som undrer sig over, hvad der egentligt sker med dokumentarfilmen ‘ULTRA’. Flere skrev i december og januar til mig hvor og hvornår man kunne købe filmen, og jeg lovede hurtige svar – noget jeg desværre ikke har kunne holde. Derfor føler jeg det nødvendigt, at jeg kort kommer med en status på hvad der egentligt sker – svar på hvorfor ingen har hørt noget! Situationen er kort fortalt, at vi har i spændende forhandlinger, som desværre ikke er lyn hurtige. Processer tager tid, og dette er et glimrende eksempel. Derfor håber jeg og ikke mindst gruppen bag filmen, at I vil have tålmodighed endnu en gang. Vigtigst af alt er, at dokumentarfilmen med garanti vil ‘komme ud’ til alle der skulle have interesse, uanset landsdel – det lover jeg. Jeg lover også at der vil komme nyt om situationen i foråret, gerne inden for den kommende måned. Så i må lidt endnu nøjes med traileren og andre fantastiske løbedokumentare der findes på internettet:)

Fandt dette nummer, håber i også kan lide det!

Jeg håber at i kan vente lidt endnu!

– Andreas

ULTRA vises i Hobro d. 24/1

Bor man i Midt/Nordjylland og ikke fik set ULTRA under DAFF festivalen, kan man nu skaffe billetter til filmen d. 24/1  på adressen: Hobro Bibliotek-Store sal. 9500 Hobro. Event manden bag er Mogens Thomsen, og i dag lovede han et rigtig godt salg, dog med et par billetter endnu. Find info her! Eventet starter med at Johnny Wulff Andersen fortæller om et ultraløb gennem Amazones Jungle, og derefter vises filmen. Jeg ser frem til at lære nye mennesker at kende!
Hobro event

– Andreas

ULTRA tog Århus med storm

Det var en skøn dag i går, da jeg om aftenen havde premiere i Århus på filmen ULTRA. Salen var fyldt, og publikum virkede efter filmen tilfredse med produktet jeg kom med. Danske legender såsom Søren Skytte, Kent Møller mm. var mødt op, det samme var Team Vulk der nok løb med aftenens gladeste ansigter – sådan er de bare:) Ligeledes var det interessant, at der i går var mødt mange unge (jævnaldrende) løbere op, som alle virkede tændte på inden for de kommende år at dyrke ultraløb. Bl.a. blev jeg efter filmen spurgt om hvilket løb der er det hårdeste i verden, og det spørgsmål havde jeg ikke et klart svar på. Men uanset hvad, så virkede han motiveret til at løbe langt – rigtig langt:)ULTRA pix

På vejen hjem i toget, sad jeg og kiggede på startlisten til Hammer Trail 100 Miles 2013. Hold da op der er mange der stiller ved start, og ikke mindst mange dygtige og meget hurtige løbere såsom Henrik Leth Jørgensen og Jesper Noer. I den kommende tid, vil jeg forsøge at interviewe nogen af de kommende deltagere, og høre lidt om hvad de forventer. Så der er lidt at glæde sig til! Skulle man sidde og være i tvivl om hvad Hammeren egentlig byder på af udfordringer, så se med her:

Husk at tilmelde jer Salomon Trail Tour 2013, tilmeldingen er netop åbnet! Der vil i år være 10 løb at vælge mellem spredt ud over det danske land, og i år melder Rebild og Fåborg om distancer på over 20 km. Du kan tilmelde dig via linket her!

– Andreas

ULTRA vandt “Juryens Specialpris”

I lørdags var teamet bag ULTRA mødt talstærkt op, i håb om at få en pris med hjem og dermed skabe den perfekte afrunding på et års arbejde! Derfor blev prisen “Juryens Specialpris” modtaget med kyshånd, da vi blev råbt op som årets vinder. Ligeledes var vi nomineret til Året Bedste Danske Film, men den gik desværre til anden side. Tak kære team for et fantastisk stykke arbejde, prisen er efter min mening helt fortjent:)Juryens Specialpris

Jeg vil være til stede på tirsdag i Cinemateket i København, samt i Århus til premieren i “Øst for Paradis”. Så eg håber at vi ses!!

– Andreas

ULTRA dækker dagens avis-sider!

I dag er en stor dag for filmprojektet ULTRA, der på en spansk ø tilbage i december blev omdannet fra ide til realitet. Nu står vi et år efter, d. 29/11, med et produkt på 52 minutter i HD-kvalitet, produceret af et team der hele vejen har kunne set muligheder frem for begrænsninger, også selvom det til tider så sort ud. I dag går det hele op i en højere enhed, DAFF vil i aften stå for premiere kl 21.30 i Cinemateket, og derudover bringer et utal af aviser i dag artikler om netop ultraløb, og filmen ULTRA. ULTRA omtales som et af årets store trækplastre i år, der på kun 4 timer blev udsolgt i Kbh og allerede nu også er udsolgt i Århus. Så man ikke DR i går, kan man her se klippet. Derudover skriver 24 timer, Politiken samt MetroXpress nogle fede artikler om hele eventet, så der er lidt læsestof til de næste par timer:)

24 timer avisartikel

Men i dag er ikke kun en festdag for holdet og filmen – det er en fest for alle løbere uanset distance, en hyldest til sporten samt de utallige entusiaster, der dagligt yder en fælles indsats for sporten. Løb og ikke mindst trail udvikler sig i Danmark som aldrig før, og hvis vi fortsætter med at dyrke vores hobby, er jeg sikker på at flere i fremtiden vil åbne øjnene op for løb og joine “klubben/Klub Danmark”!

Slutteligt vil jeg sige tak til filmens sponsorer og ikke mindst Sofie Hvitved og Bugge Holm Hansen, der alle har ydet en kæmpe indsats for at gøre alt dette muligt – TAK!

Jeg håber at vi ses i aften!

Venlige løbehilsner

– Andreas

Tjek Aftenshowet i morgen på DR

I morgen vil jeg gæste Aftenshowet for at fortælle om filmen og ikke mindst om ultraløb. Jeg glæder mig til at brede budskabet ud, i håb om at inspirere andre til måske at dyrke det samme:) Showet bliver vist kl. 19.20, så det er bare om at holde DR kørende;) Den nyhed fortjener to trailers – første er fra DAFF: Den nyhed fortjener to trailers:

– Andreas

DAFF & ULTRA kommer til Århus og Struer

Det blev for kort tid siden offentliggjort at DAFF og vores film “ULTRA” kommer både til Århus og Struer, hvilket jeg er super glad for. Det gælder om at brede budskabet ud, og her kunne man ikke ønske sig mere end at det skete gennem adventure film festivalen DAFF. Man kan allerede nu købe billetter til begge byer HER, København er desværre udsolgt.

Jeg tjekkede for kort tid siden billetsituationen for filmen i Århus, og der er stadigvæk rigeligt med pladser at vælge mellem. Så nu gælder det bare om at vælge de bedste sædder og få booket billetten! Jeg vil selvfølgelig være til stede i Århus.

– Andreas

Nyt fra trail-verdenen

Jeg tænkte at det var på tide at bringe et lille nyhedsoplæg inden for den danske trailverden. Først og fremmest fortjener Inov-8 Frost Cup noget opmærksomhed, da Cup’en igen i år giver mulighed for at konkurrere inden for den sport vi alle elsker:) Perioden strækker sig over d. 25/11 til d. 3/3 i Københavns området, og tilbyder al form for dansk terræn i 5. forskellige afdelinger.

Angående dokumentaren “ULTRA”, så blæser vi afsted pt med klipning og produktion af lyd. Vi har travlt, men planen ser ud til at holde, således at vi alle er top klar d. 29/11 til premieren. Det er med stor glæde at jeg kan fortælle at, at “ULTRA” i år var den hurtigst udsolgte film til DAFF festivalen. Det tog ikke mere end en uges tid, så mere kan jeg ikke bede om. Nedenfor ses klippearbejdet, der er i gang på højtryk pt:

Til sidst skal det nævnes, at Salomon Trail Team nu er offentliggjort på Salomons Trail Tour hjemmeside. Holdet består af Kim Greisen, Dorte Dahl, Camilla Spagner, Claus Høier, Per Jessen og undertegnet, som alle har hver deres spids kompetencer. Holdet er forholdsvis nyt, men så småt skal vi i gang med at bringe historier og ikke mindst sprede glæde. Seneste nyhed er Dorte Dahl, der for få uger siden endte som 2’er, i sin debut som ultraløber. Som om hendes deltagelse her.

– Andreas