Weekend i motionens tegn

Weekenden viste sig fra sin bedste side flere steder i landet, da der om lørdagen var inviteret til trail fest på Juelsø sporet samt om søndagen var KMD Ironman stævne i Kbh samt Rebild Trail Tour i Nordjylland – Hvilken fest! For at starte med lørdagen, så havde Henrik Leth Jørgensen (Vinder af Hammer Trail 100 Miles 2013) indbudt til åben løbefest, hvor målet var at løbe første del af Montane Lakeland 50 km sporet (cirka 30 km). Jeg skulle afvikle Rebild Trail Tour om søndagen, så det passede perfekt med at jeg kunne køre en tur forbi bakkernes land, og joine festen. Kl. 9.30 stod en gruppe på i alt 11 mand klar til start, og afsted gik det mod Juelsø sporet, ledt an af Henrik samt Hr & Fru Treschow. Sporet var overvejende single trail, men med mest kupering med på ruten, hvor vi bl.a. fik fornøjelsen af at løbe over Himmelbjerget. Ruten var utrolig smuk, og med minimal mængde asfalt. Ruten kunne efter min mening godt have været endnu mere kuperet, men hyggeligt var det. Se data for turen her:

Om søndagen var Jacques på arbejde i Kbh, for at følge og fotografere de top trimmede atleter ifm. KMD Ironman stævnet. Et hav af atleter nåede målstregen, og nogle af dem fangede Jacques med linsen:

I Rold skov blev der samme dag afviklet Rebild Trail Tour. Denne afdeling havde den længste og nok også den hårdeste rute planlagt, men hvor Claus Dahl endnu en gang trak det længste strå, og vandt foran Christian Nørfelt. Terrænet ved Rebild havde jeg ikke kendskab til før i søndags, og ud fra hvad jeg selv observerede og hørte fra andre, er dette et trail paradis for os der ønsker kupering. Lyngbakkerne skyder klart højere op end gennemsnittet i flade DK, og hældningen var flere steder stejl som bare fanden. Til alle dem der træner til en trail konkurrence, kan området anbefales. Jeg skal i hvert fald tilbage en dag, og regner med at oprette en social tur over ‘Danske Trailløbere’, således at dem der kan og har lyst kan joine turen. Vi ses derude:)

– Andreas

Vi takker for dette års Challenge Copenhagen

Årets udgave af Challenge Copenhagen kunne ikke være mere perfekt (i hvert fald set med publikums øjne)! Solen skinnede, vinden var stort set ikke til stedet og flere hundrede gav den gas – først i havet, så på cyklen og til sidst langs kysten i Københavns Centrum.

Ikke overraskende lå Tim Van Berkel (vinder 2010/2011) godt placeret på cykelruten, kun bag den stærke Aaron Farlow. Det kunne ligne endnu en sejr, men da frontgruppen skiftede over til det afsluttende 42,195 km løb, gik det stille ned af bakke for KMD Challenge veteranen. Modsat fortsatte Aaron Farlow med at holde et jævnt pace, og sikrede sin placering uden af konkurrenterne kunne følge trop. Fantastisk race af Mr. Farlow, med bedste split tid cykelruten – sådan!

Aaron Farow, der endte med at vinde løbet

Den helt store overraskelse kom da vi ved mållinjen ikke kunne få øje på Jimmy Johnsen på 2. pladsen, men i stedet kom Mads Vittrup-Pedersen løbende, WHAT?? Imponerende løb af Vittrup-Pedersen, der gennem de 8 timers arbejde disponerede perfekt over sine energidepoter! Og ser man på split-tiderne, så forstår man godt at Jimmy Johnsen blev presset, splittiden lød nemlig på 2.45.02! Jimmy Johnsen måtte tage sig til takke med 3. pladsen, og kort efter at løbe i mål, var ingen i tvivl om at Jimmy Johnsen var godt og grundigt skuffet..

Jimmy Johnsen der endte på 3. pladsen

Vi kan bestemt anbefale alle at møde op næste år og enten heppe eller deltage. Selvom man ikke er tri-entusiast, så kan man ikke undgå at blive grebet af stemningen!

– Andreas

Interview: Aleksandar Sørensen-Markovic

Aleksandar Sørensen-Markovic er tidligere professionel triatlet, men har for nylig taget springet til ultraløb. Nedenfor kan du læse om, hvorfor han tog springet, hvad ultraløb giver ham og derudover kan du høre om hans oplevelser under UTMF (Ultra Trail Mt. Fuji i Japan), hvor Aleksandar endte som nr. 23 efter at have gennemført 100 miles med 8500 højdemeter. God fornøjelse – og stor tak til Aleksandar for at tage sig tid til interviewet!

Overskud under UTMF

Hvad fik dig til at kaste dig ud i ultraløb?
Jeg begyndte med trailløbene, da jeg sidste sommer valgt at stoppe som professionel triatlet. Jeg stoppede det arbejde, da mit firma blev mere og mere tidskrævende – de sidste par år må min egen træning betegnes som absolut minimalistisk.

Så selvom jeg stoppede med at rejse verdenen rundt til konkurrerer som professionel, så ville det ligge mig meget fjernt ikke at holde mig tæt på min passion.
Det synes oplagt at blive i samme sport, men jeg følte en utilfredshed ved tanken om at arbejde mod at lave mindre gode resultater end tidligere.

Essensen af triatlon – og grunden til jeg i sin tid kastede mig ud i det – var at det tillader en stor personlig udfordring. Jeg ser samme kvaliteter i trail running. Udfordringen er så stor at fokus må rettes indad. Her finder jeg hvad jeg synes er interessant ved at dyrke sport. Her finder jeg mening i min daglige træning!

Hvordan får du tid til din træning i hverdagen?
Jeg træner typisk en gang om dagen. De fleste dage er det relativt kort tid, men jeg føler træningen giver mig mulighed for at arbejde bedre og for at udfylde de andre roller jeg har i mit liv på en måde jeg gerne vil.

Tidligere har jeg haft træning som mit primære fokus. Nu er det 3. eller 4. priotet. Det vigtigste er at jeg føler min træning komplimenterer mine andre mål i hverdagen.

Rent praktisk træner jeg efter principper som jeg selv anvender i mit arbejde. Et par tanker/begrundelser;
“Jo mere travlt man har, jo mere enkel en tilgang bør man have til sin træning”.

Hvordan har du udviklet din træning for at klare de lange distancer/højdemeter?
Jeg træner ret intenst. Jeg forstår at udholdenheden udspringer af intensitet.

Det at være i god form er aldrig nok til nødvendigvis at performe på en bestemt distance. Det kræver specifik træning.
Hvis man træner til en event der tager +24 timer er det i min optik en god ide at have træningspas hvor man prøver at forberede de udfordringer man skal møde til sit stævne.
Nu kunne jeg ikke drømme om at løbe 24 timer i træning, men en træningsdag på 8-9 timer ligger mig ikke fremmede. Hvis man føler det er meget hårdt er mit gæt, at man vil opleve at et 24 timers stævne er en meget stor mundfuld.

Grundlæggende inddeler jeg min træning i 2 faser. Generel træning og specifik træning. Træningspassene i den specifikke træning afspejler den event jeg træner til. Jo mere krævende træningspassene er, jo mere hvile indlægger jeg efter hvert pas.

Jeg benytter mig af en progressiv adaptationsmodel. Det betyder at mine træningsuger ligner meget hinanden, dog med en progressiv stignende belastning.

Hvorledes forberedte du dig til UTMF? Hvor mange km/højdemeter?
En ting er ønsker, noget andet er hvad der ret faktisk sker.

UTMF fik jeg trænet ret dårligt til. Jeg var på Gran Canaria i marts til Transgrancanaria hvor jeg fik en god oplevelse.
Dog skulle jeg to uger efter til Grønland og lave et 3 dags langrendsløb- Artic Circle Race. Turen til Grønland havde jeg undervurderet hårdheden af, og der gik noget tid før jeg var tilbage i træning.

Dog fik jeg opbygget god distance i træningen, og den del var jeg forberedt på men næste gang vil jeg klart træne meget mere i bakker. Fordi det er svært at få længden på bakkerne må intensiteten være en tand højere i træningen. Især nedløb med høj intensitet vil jeg øve.

Hvilken energi indtog du under løbene?
Under løbene holdte jeg mig stort set udelukkende til gel/energidrik. Jeg har aldrig brudt min synderligt om at spise meget andet end sportsprodukter når jeg dyrker sport.

Fordi intensiteten er relativ lav på et ultra trail indtog jeg omkring 80-85 gram i timen.

Dagene op til havde jeg tilpasset min diæt så tarmsystemet var klar til en stor omgang klister på race day. Japansk mad kan anbefales til som race prep mad 😉

Hvad motiverer dig undervejs på UTMF ruten?
Motviation var let for mig. Jeg ville utroligt gerne prøve at løbe et ultra trail. Jeg synes det er en meget fascinerende distance. Min erfaring fra triatlon er, at det ikke nødvendigvis er hårdere at lave lange stævner, men man bliver udfordret med andre ting.

I de lange stævner finder jeg en interessant udfordring i mine egne tanker, og jeg opdager altid noget nyt omkring mig selv.
Nu er det ikke fordi jeg synes, jeg er så dødinteressant, at jeg kun vil beskræftige mig med mig selv, men jeg kan godt lide at få en øget indsigt i mig selv.
Jeg tror denne indsigt kan fås i mange aktiviteter. Typisk nogle hvor man giver tid til at lade tankerne få frit løb. Det gør jeg når jeg løber.

Hvad husker du tydeligst fra løbet? Er du tilfreds med placeringen?
Fra løbet husker jeg mest tydeligt slutningen af løbet, hvor jeg opdagede, at det faktisk var utrolig fedt at løbe løbet. Det er altid personlige øjeblikke, der er det interessante for mig -hvad end jeg har prøvet at vinde et stævne eller slippe levende igennem som var tilfældet i UTMF.

Jeg er rigtig tilfreds med placeringen, men faktisk betyder det ikke det store for mig, hvilken placering jeg får. Mine dage som atlet er talte – nu jager jeg de store oplevelser. For mig er det helheden af oplevelsen der betyder mest – rejsen, tankerne, menneskene etc.

Kan du anbefale Trans Gran Canaria og UTMF?
Jeg kan på alle måder anbefale begge stævner. Dog vil jeg mene at UTMF er meget lidt danskervenlig. Jeg oplevede at det var ekstremt teknisk, hvilket tog løbet ud af eventen. Det synes jeg ikke var så fedt. Man kan naturligvis bare lære at løbe nedad, men jeg vil foretrække stævner som Transgrancanaria hvor jeg føler min teknik bedre matcher terræn – dermed ikke sagt det er let teknisk.

Igen stor tak til Aleksandar for hans svar. Vi glæder os til at følge hans fremtidige eventyr!

Rasmus Henning sejrer i ørknen!!

Så er der igen kommet vind i sejlene for den danske triatlet, Rasmus Henning, der ellers i en længere periode har skuffet både sig selv og fans. I dag blev der konkurreret i Abu Dhabi i den lille ørkenstat i de Forenede Arabiske Emirater, hvor deltagerne på den lange distance skulle svømme 3 km, cykle 200 km og løbe 20 km. Her sejrede Rasmus med 27 sekunder, og slog derudover ny bane rekord i tiden 6.21.44.

Foto: Paul Phillips fra Competitive Image

Løbet endte således – Top 3:
1) Rasmus Henning 6:21:44
2) Faris Al-Sultan +27 sek.
3) Eneko Llanos + 58 sek.

Sidste år måtte triatleten Rasmus Henning udgå i Abu Dhabi. Mystiske kramper satte en stopper for den danske jernmand, der året før var blevet nummer 3. Derfor er dette en kæmpe sejr for Rasmus, der for 3 uger siden i Ironman i Panama endte på en 4. plads. Tjek fede billeder ud her. Derudover kan man følge jernmanden på bl.a. facebook.

Pre-race foto

– Andreas

Nye sko i 2012?

Her er et par bud på nogle sko, der ser spændende ud:

Salomon Sense:

Kilian har været med til at udvikle denne sko og har løbet med den i mange af årets løb. Den har noget mindre hæl til tå-drop end de tidligere modeller og ser spændende ud. Se lidt mere her:

http://fredrikolmqvist.wordpress.com/2011/11/30/new-salomon-trail-running-shoes/
http://www.trimes.org/2011/11/17/spyshot-salomon-s-lab-sense-2012-kilian-jornet/

New Balance Minimus Zero:

Denne sko er en videreudvikling af New Balance Minimus, hvor de 4 mm drop er lavet om til “zero drop”. De ser super fede ud og har fået gode anmeldelser på Irunfar.com.

Se flere billeder her.

Vi glæder os 🙂

Intenz tolker på Rasmus Hennings motivationsteori

Artiklen nedenfor er skrevet af Mads W. Olsen fra konsulentfirmaet Intenz. 

Efter at have spillet ishockey på eliteniveau gennem 8 år i Danmark, holdt en efterfølgende 10 år lang pause fra konkurrencesport, har jeg de seneste 2 år prøvet lidt kræfter med triatlonsporten i form af diverse mindre løb samt en enkelt ½ jernmand. Triatlonsporten er for mig alsidig, krævende og fysisk udfordrende i en grad, jeg ikke før har kendt til. Når jeg som tidligere elitesportsudøver hører om de konkurrencetider og træningsmængder, verdenseliten i triatlon præsterer, bliver jeg ramt af forbløffelse og fascination. Spørgsmålet jeg ofte funderer over er; hvordan kan det lade sig gøre?

Svaret fik jeg i første omgang ved at læse Torbjørn Sindballes bog ” Den perfekte præstation”. Her får man som læser et indblik i, hvad verdenselitens triatleter udsætter sig selv for, herunder hvilke fysiske og mentale ressourcer de skal kunne mobilisere på kommando i op til 8 timer i træk under voldsomt pres. Bogen giver endvidere indblik i, hvordan triatleterne forbereder sig generelt samt sætter sig op til at kunne præstere det nærmest umenneskelige, når de konkurrerer.

Hvordan arbejder Rasmus med motivation?

I lyset af dette var det en stor oplevelse personligt at møde en af verdens bedste triatleter, Rasmus Henning, i august på vores årlige kick-off tur til Playitas på Fuerteventura. Rasmus har boet der det seneste år med sin hustru samt 2 døtre for at optimere sine træningsvilkår.Da lejligheden bød sig, inviterede vi Rasmus til en dialog med det formål at få indsigt i, hvordan han som verdensklasse triatlet arbejder med målsætninger, planlægning, eksekvering, motivation og drivkraft – områder som vi i intenz dagligt arbejder på at optimere for os selv og hos vores kunder.

Rasmus VIL til tops

Rasmus’ ypperste målsætning er at nå til tops på Hawaii – det uofficielle tri-VM. For at nå dette ultimative mål er der mange faktorer, der skal gå op i en højere enhed både under træning og i konkurrencerne. Nogle af disse faktorer kan Rasmus søge at få kontrol over samt indflydelse på, andre kan han ikke kan påvirke. For Rasmus har der været en stor gevinst i at acceptere, at han ikke kan kontrollere ALT i forbindelse med en konkurrence – ved at acceptere dette og fokusere på der hvor han kan kontrollere og påvirke, har Rasmus fået peget energien over i positiv retning i stedet for den negative energi forbundet ved at fokusere på de vilkår, man er underlagt. En væsentlig faktor, som Rasmus kan påvirke, er at omgive sig med de rette mennesker på sin vej mod mål. Rasmus har en træner, som han løbende og til tider dagligt sparrer med vedr. nøje planlægning, eksekvering samt evaluering af hans træning. Han arbejder løbende med en mentaltræner for at sikre, at psyken er stærk nok til at håndtere det mentale pres, der kan opstå undervejs.

For at  forstå og bevidst arbejde med sin motivation og drivkraft tænker Rasmus motivation i et hierarkisk perspektiv.

Glæde

Når Rasmus har planlagt og besluttet sig for et træningsprogram, bliver det eksekveret hver gang. Han er sig hele tiden bevidst om, hvor han befinder sig motivationsmæssigt og formår at arbejde ud fra det. Rasmus elsker sin sportsgreen herunder den hårde træning, og han vurderer, at han 80 % af tiden er drevet af glæde og flow. For at være i denne tilstand fokuserer Rasmus dagligt på små og større detaljer, der giver ham god energi, herunder de dejlige naturoplevelser han får på sine cykel- og løbeture, smukke udsigter, de daglige træningssucceser, veltilrettelagte træningsprogrammer, personlig sparring med udvalgte personer samt ikke mindst en stor grad af taknemmelig og stolthed over at kunne leve af sin passion.

Målsætning
På de mere sure træningsdage fokuserer Rasmus på de mål, han har sat sig, samt på de resultater han allerede har opnået. Det handler kort sagt om at styre sine tanker i retning af det, der virkeligt er meningsfyldt for Rasmus. Det kan være stoltheden ved at stå øverst på podiet, tilfredsheden ved en perfekt forberedelse, glæden ved at se og mærke den udvikling han selv gennemgår. Rasmus benytter her den metode, vi inden for coaching kalder ”hen imod” tankegang, som kort sagt handler om at fokusere på alt det positive, der kommer ud af eksekvering.

Pligt & konsekvens
Når dette ikke er tilstrækkelig benytter Rasmus sig af ”væk fra” tankegangen. Manglende træning og sjoflede pligter og indsatser kan i værst tænkeligt scenarie føre til sponsorfrafald, dårlige resultater og i sidste ende 2 sultne piger, han ikke formår at forsørge.

Rå vilje
Når intet af ovenstående slår til falder Rasmus tilbage på sin rå vilje. Hvis træningen er planlagt, skal den eksekveres, og det er IKKE til diskussion med ham selv eller andre!! En beslutning er en beslutning – det er kun i de tilfælde, at Rasmus vurderer at et givent træningspas vil gøre direkte skade på hans krop, at han dropper træningspasset. Ellers er han af sted HVER GANG!!!

Rasmus arbejder på at kunne bevæge sig mod glæde, når de andre tilstande opstår. Teknikkerne til at gøre dette hænger nøje sammen med nøgternt at kunne konstatere og acceptere det niveau, der hidtil har kendetegnet motivationstilstanden i forhold den aktivitet, der skal eksekveres på her og nu. Rasmus behøver altså ikke føle kæmpe glæde og motivation ved sin træning hver gang, for alligevel at give sig 100%. Dog arbejder han bevidst med motivationen, som han formår at bygge op undervejs. Det handler om at sætte sig et personligt mål for, hvor i pyramiden man ønsker at være resten af træningsseancen samt fokusere på de ting, der understøtter ønsketilstanden.

Hvordan bruger jeg Rasmus’ input?

Min konklusion efter mødet med Rasmus Henning er, at arbejdsmæssig succes handler om følgende:

1. Brug tiden og energien på områder, der umiddelbart skaber glæde og motivation at udøve, og som du virkelig har flair for at blive god til. Befinder du dig størstedelen af tiden i glæde-niveauet har du fundet din rette ”hylde” – og acceptér at du ikke kan befinde dig i glæde-niveauet 100% af tiden
2. Definér nogle klare og ambitiøse mål og udarbejd konkrete handlingsplaner, der overgår dine konkurrenters. Sørg for at få dannet et team omkring dit projekt med personer, som du har tillid til og som tør udfordre dig løbende. Hold dig dit formål klart, herunder hvordan dit og andre personers liv vil blive beriget gennem din succes.
3. Forstå og husk de dyre omkostninger og væmmelige konsekvenser, der vil ramme dig og evt. andre, hvis du sjofler og går på kompromis med det, du har sat dig for.
4. Find din rå vilje og selvdisciplin frem, og få gjort det, der er planlagt uagtet din følelsesmæssige tilstand! Drop de indre dialoger som forsøger at retfærdiggøre et kompromis med det, du har sat dig for.

Besøg Rasmus Hennings hjemmeside, og lad dig inspirere yderligere;http://www.rasmushenning.com/

Den får mine varmeste anbefalinger.

Artikel slut..

– Andreas

Update på Hawaii Ironman 2011

Så er Hawaii Ironman ved at være slut, og alle pro’erne er kommet i mål. Vi havde alle håbet på at Rasmus Henning ville blande sig i  toppen, men det blev desværre kun til en 14. plads. Vi ser frem til en løbsberetning, om hvad der gik galt/godt.

Men uanset hvad, så er det godt kæmpet Rasmus – det er nogle hårde hunde han er op i mod:) Vi satser på en top 10’er næste år!!

Det blev en rigtig spændende konkurrence, hvor herrerne var relativt samlet hele vejen. Chris Lieto kom først af cyklen men da først Craig Alexander fik fart i benene var der ingen, der kunne gøre noget. Alexander slog med sin tid på 8 timer 3 minutter og 56 sekunder ny rekord for hurtigste tid nogensinde til Ironman Hawaii. Pete Jacobs imponerede med dagens hurtigste løbesplit og tog andenpladsen mens Andreas Realert blev nummer tre.

Hos kvinderne startede Chrissie Wellington enormt dårligt uden (i forhold til hendes norm) med en svømning på over en time og lå hele 21 minutter efter førende Julie Dibbens efter cykelturen, men Wellington løb på imponerende 2:52 og tog sin fjerde titel på Hawaii.

Placeringen for mændene endte således:

Name	Country	Swim	Bike	Run	Finish	Div. Rank	Overall Rank
Alexander, Craig	USA / AUS	00:51:56	04:24:05	02:44:02	08:03:56	1	1
Jacobs, Pete	AUS / AUS	00:51:38	04:31:01	02:42:29	08:09:11	2	2
Raelert, Andreas	GER / GER	00:51:58	04:26:52	02:47:47	08:11:07	3	3
Bockel, Dirk	LUX / LUX	00:51:44	04:24:17	02:53:03	08:12:58	4	4
Bracht, Timo	GER / GER	00:53:37	04:35:07	02:47:25	08:20:12	5	5
Aigroz, Mike	SWI / SUI	00:52:31	04:30:42	02:54:07	08:21:07	6	6
Tissink, Raynard	RSA / RSA	00:52:08	04:28:38	02:56:36	08:22:15	7	7
Boecherer, Andi	GER / GER	00:51:49	04:25:45	03:01:43	08:23:19	8	8
McKenzie, Luke	USA / AUS	00:51:47	04:24:15	03:05:54	08:25:42	9	9
Al-Sultan, Faris	ARE / GER	00:51:55	04:29:30	03:01:40	08:27:18	10	10

Ironman World Championship på Hawaii

Nu er det endelig blevet tid til et af årets triatlon-højdepunkter. I hvert fald for os som tilskuere herhjemme i Danmark og helt sikkert også for de 1800 dygtige atleter, der har sikret sig en plads i året verdensmesterskab i Ironman på Hawaii.

Konkurrencen bliver skudt igang lørdag den 8. oktober klokken 6:30 lokal tid (18:30 dansk tid). Og vinderen vil komme i mål omkring otte timer senere! Det bliver otte spændende timer, vi glæder os meget til at følge!

Rasmus Henning stiller endnu engang op i den professionelle række, og vi håber meget på, at tredje gang bliver lykkens gang for Henning. Han er eneste danske professionelle atlet, der stiller op, og vi tror på at I år bliver hans år. Med hans femte-plads for to år siden med en “halv-brækket” hånd og hans uheldige præstation sidste år, tror vi på, at han i år har nok kampgejst til at gå hele vejen.

Martin Jensen, som sidste år også stillede op og faktisk opnåede et bedre resultat end Henning, stiller ikke op til start i år, da han har prioriteret anderledes i hans race-kalender.

Realistisk set bliver det en meget hård kamp for Henning, da det i år er et meget højt niveau hos de andre deltagere. Verdensrekorden på Ironman-distance-triatlon er i år blevet slået to gange og den nye verdensrekord-indehaver Andreas Raelert stiller også op på Hawaii. Han må sammen med Craig “Crowie” Alexander og Marino Vanhoenacker ses som meget seriøse konkurrenter til sejren (og så har man vist også lidt danske briller på 🙂 ). Men vi er optimister til det sidste og tror på dansk sejr på lavaøen!
Se alle de professionelles startnumre her.

Læs her en pressemeddelelse fra Rasmus Henning om konkurrencen lørdag.  Og hans egne vurdering af chancerne lørdag.

På kvindesiden har vi klart mest tiltro til britten Chrissie Wellington. Hun slog ny verdensrekord med 8 timer og 18 minutter ved Challenge Roth, og det virker lidt som om, at når Chrissie er på toppen, har de andre ikke rigtig en chance. Hun er dog imponerende at se i aktion – og vi glæder os til at se, hvor mange af mændene, hun kan slå 🙂

Der er samtidig en lang række danske age-group-atleter, der stiller til start. Vi håber naturlig vis også på lige så flotte resultater her, som var tilfældet sidste år.

Ironman-organisationen sørger for live-dækning af løbet hele vejen igennem med live-streaming og video. Følg konkurrence live på nettet sammen med os her!

Python Offroad Tritathlon 2011

For et par dage siden faldt jeg over en triatlon-kalender, hvor jeg kunne se, at der denne weekend blev afholdt Offroad Triathlon i og omkring Buresø i Nordsjælland. Da jeg lørdag i weekenden alligevel skulle op i nærheden af Buresø tænkte jeg, at det ville være sjovt at være med til konkurrencen!
Jeg var med til konkurrencen i 2008 og havde en super dag dengang, så jeg tænkte, at det ville det sikkert også blive igen. Desuden foregår stævnet på MTB og i skov – lige min smag 🙂

Jeg havde igen fået lokket min far med til løb, så det blev endnu en hyggelig familieudflugt. Vi cyklede ned til startområdet i morges ved 9-tiden og købte os et startnummer hver. Jeg valgte at deltage på den længste af de tre distancer: 900 m/25 km MTB/ 10 km løb.

Der var en rigtig hyggelig afslappet stemning til løbet og hele konkurrencen var en fornøjelse for mit vedkomne. Det var skønt “kun” at skulle svømme 900 m og de fløj afsted, MTB-turen gik også rigtig godt og jeg formåede – på trods af ekstremt meget mudder – at holde fin fart i cyklen hele vejen. Løbeturen var lidt som til Challenge Copenhagen med smerter i siden. Denne gang var det dog ikke helt så slemt, og jeg skulle kun holde dem ud i 10 km.
Jeg tog hjem igen umiddelbart efter målgang, så jeg ved endnu ikke, hvilken placering jeg opnåede – resultaterne er endnu ikke på nettet. Jeg opdaterer bloggen så snart jeg har set mine tider!

Men altså alt i alt en skøn omgang motion i skoven  i dag – løbet kan helt klart anbefales til folk, som har lyst til at prøve kræfter med triatlon i naturen! Og med en kort rute på 300 m/8 km/2,5 km kan de fleste være med 🙂

– Thomas

UPDATE: Resultaterne er nu kommet online og jeg endte på en fornem 2. plads på den lange distance! Jeg tror det mudrede spor på MTB’en gav mig en fordel, da jeg følte mig stærk her. Vinderen var Michael Mynster, som sluttede som en samlet nummer 13 til Challenge Copenhagen. Ham synes jeg det er okay at tabe til 🙂

Se alle resultater og mellemtider her

Challenge Copenhagen 2011

Efter den fantastiske uge i Chamonix brugte jeg en uges tid på at gøre mig fysisk og mentalt klar på min deltagelse i Challenge Copenhagen søndag den 14. august. Som Andreas beskrev i hans indlæg om vores tur fik vi, på grund af den afkortede løbetur, tid til at opleve en masse andre spændende aktiviteter. Det var rigtig fedt, men desværre styrtede jeg et par gange på vores downhill-mountainbike og jeg slog mit ribben hårdt.

Jeg er stadig usikker på om ribbenet er blevet trykket eller om der bare er tale om et hårdt slag, men i ugen op til løbet havde jeg smerter, når jeg trak vejret dybt ind, hvilket gjorde mig lidt spændt på, hvordan kroppen ville reagere under selve konkurrencen.

This slideshow requires JavaScript.

Men lad mig tage den fra begyndelsen:

Mine konkurrencer hen over sommeren har ligget ret tæt – og set i bagspejlet også lidt for tæt. Men det har samtidig været en lærerig proces, som jeg ikke vil have været foruden.
Min deltagelse i Challenge Copenhagen var mest et ønske om at opleve den fantastiske stemning, jeg så ved konkurrencen sidste år. Her var jeg inde og heppe på en kammerat og lovede mig selv, at jeg ville deltage næste år – så en uge efter havde jeg købt et startnummer.
Efterfølgende kom der en masse andre sportslige planer henover sommeren, som jeg prioriterede højere og dermed trænede mere hen imod. Jeg har derfor ikke haft mange træningspas, med fokus på dette triatlon. Jeg har haft et par enkelte svømmeture i våddragten, men har måske været i vandet fem gange de sidste fire måneder. Til gengæld har jeg lavet en masse konkurrencer med fokus på udholdenhed.
Jeg tror derfor jeg havde nogle lidt andre bekymringer end de fleste andre, da jeg stod ved startstregen tidligt søndag morgen. Jeg var ikke så bekymret for om jeg kunne kæmpe mig igennem hele konkurrencen, men jeg var derimod spændt på, hvordan jeg ville klare den lange svømmetur og hvordan mit ømme ribben ville takle strabadserne 🙂

Der eksisterede præcis den fantastiske stemning ved startområdet på Amager Strandpark, som havde fået mig til at melde mig til året før! De mange tilskuere, som havde trodset tidspunktet og de flotte professionelle rammer om løbet gjorde det til en super fed og speciel oplevelse.

Da starten gik løb jeg sammen med de 300 andre friske mennesker i min startgruppe ud i vandet og afsted var vi. Jeg havde planlagt at give den, hvad jeg kunne, de første 200 meters penge for så at ligge mig komfortabelt bag en svømmer, som ville presse mig lidt. Det lykkedes fint og trods lidt vanskeligheder ved tummulten ved første bøje, kom jeg fint afsted på svømningen. Vejrtrækningen gik fint, og mit ribben gjorde ikke mere ondt end at jeg kunne svømme til.
Jeg havde ikke svømmet nogen lange ture inden løbet, så jeg nåede at blive godt og grundig træt af at svømme inden vi nåede tilbage til startområdet. Jeg var glad for, at vi ikke skulle svømme længere!!! Jeg havde ikke rigtig nogen fornemmelse af min tid, men havde givet hvad jeg havde, synes jeg. Jeg fik skiftet til cykeltøjet og luntet lidt blod ned i benene igen og så ud af skiftezonen. Da jeg var på cyklen igen fik jeg set på uret og konstateret at jeg “kun” havde brugt 1:12 på svømning og skift – bedre end forventet! Efterfølgende kunne jeg se at jeg havde tilbagelagt de 3,8 km på 1 time og 7 minutter, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med, omstændighederne taget i betragtning!

Fra svømningen skulle jeg over til min favoritdisciplin på cyklen. Jeg har fået cyklet en del mountainbike hen over sommeren, men havde ikke brugt så meget tid på racercykel. Desværre ejer jeg ikke selv en racer, så jeg havde i dagens anledning lånt Andreas’ almindelige racercykel med påsat tri-bøjle. Det sponsorat var jeg naturligvis meget taknemmelig for – det havde været en lang tur på mountainbiken 🙂
Da jeg kom op af vandet var benene noget “rundt på gulvet” men jeg fandt ret hurtigt ind i rytmen på cyklen igen. Min taktik på cykelturen var blot at køre med en intensitet, jeg vurderede kunne holde hele vejen. Jeg skulle ikke køre hurtigere end at jeg hele tiden kunne få energidrik og gels ned (det er min erfaring at min appetit forsvinder, når intensiteten bliver for høj), og jeg ville derfor fokusere mindre på min hastighed.

Medvinden op af Strandvejen gjorde dog at hastigheden alligevel sned sig op omkring de 38 km/t. Jeg holdt lidt igen for ikke at brænde ud for hurtigt. Ved Bellevue Strand mødte jeg Jonas og Andreas, der hjalp mig med support på dagen. De rakte energi og kom med opmuntrende ord – virkelig skønt. Faktisk så skønt at jeg flere gange på svømme- og cykelturen blev helt sentimental og taknemmelig over al den støtte og glæde, jeg oplevede i løbet af konkurrencen. At venner og familie brugte tid på at komme ud og heppe betød enormt meget og bragte et par tårer frem i øjenkrogen.

Cykelturen gik lige som jeg havde håbet på! Ingen punkteringer, masser af overskud, ingen uoverskuelige smerter i lænden eller mellemkødet og masser af fart på. Jeg fik drukket en dunk energidrik i timen og samtidig spist gels. Så efter 5 timer og 17 minutter i sadlen afleverede jeg min cykel ved T2 tæt ved Nationalbanken.
På de sidste kilometer ind gennem byen steg antallet af tilskuere markant. Jeg var på hele ruten blevet positivt overrasket over antallet af smil og tilråb, og min glæde over at have afsluttet 2/3 af disciplinerne fik mig til at råbe og opildne tilskuerne to steder ind gennem byen. Sidste gang i svinget rundt ved nationalbanken medførte mine råb en helt vild reaktion hos de fremmødte, og jeg blev båret de sidste hundrede meter frem til cykelafleveringen – så var jeg godt nok lige ovenpå 🙂

So far so good, var min tanke på dette tidspunkt. Men det var med en vis nervøsitet, at jeg begav mig ud på løbeturen. Hvordan ville ribbenet tage belastningen? Jeg lagde derfor roligt ud de første kilometer, men kunne hurtigt mærke, at den ikke var helt god! Efter ikke mere end fem kilometer var smerterne værre, og jeg kunne ikke trække luften ordentlig ned i lungerne. Jeg fik derfor langsomt værre og værre smerter i siden af min mave.
Jeg har tidligere haft problemer med disse krampe/sidesting-lignende smerter, men har ikke oplevet det længe. Jeg tror, at problemet er relateret til min vejrtrækning og at mit ribben desværre var medvirkende til at problemet opstod igen.
Smerterne tvang mig ned at gå efter omkring 7 km, og jeg var derefter ikke særlig positiv de næste par kilometer. Her var smerterne i siden meget kraftige, og jeg kunne kun holde til at gå. Jeg havde meget svært ved at overskue de næste 35 km, hvis det skulle foregå i gang og overvejede meget grundigt, om jeg ville være med mere! Men den forrygende support og alle de søde mennesker, som bakkede op om mit projekt tvang mig til at fortsætte – jeg kunne ikke holde ud at skuffe dem og mig selv!
Jeg gik derfor de næste par kilometer og maserede min side og forsøgte at strække lidt ud. Heldigvis hjalp den taktik en smule og smerterne blev lidt mildere. Det lykkedes mig aldrig at slippe af med smerterne, men ved at gå en smule ved hvert depot og holde løbetempoet nede, formåede jeg at holde smerterne lidt hen, så det stadig var til at holde ud at løbe.
Denne taktik holdt jeg løbeturen ud, og ved hele tiden at fokusere på næste depot forblev løbeturen nogenlunde overskuelig. Jeg kunne derfor efter 4 timer og 5 minutter – og 10 timer og 38 minutter i alt løbe ind over målstregen foran Christiansborg. Nogle kilometer inden målstregen kom en af mine venner op på siden af mig, og vi løb sammen det sidste stykke mod mål. Endnu engang var opbakningen helt overvældende og jeg kunne ikke lade være med at juble hele vejen rundt på opløbsstrækningen. Supporten og råbene fra de folk, der stod ved målstregen var helt fantastisk – det vil jeg aldrig glemme!

Alt i alt var dagen en fantastisk oplevelse og jeg fortrød ikke et sekund, at jeg meldte mig til sidste år! Den stemning jeg oplevede sidste år var mindst lige så imponerende i år!
Mine tider på svømningen og cyklingen er jeg stolt af, når jeg tager min forberedelse i betragtning, men jeg er lidt ærgerlig over, at jeg havde problemer på løbeturen. Men uden ordenlig forberedelse kunne jeg ikke rigtig forvente ikke at løbe ind i lidt problemer. Næste gang jeg skal deltage i en triatlon på den lange distance, vil jeg derfor sørge for ikke at have sammenfald med så mange andre målsætninger og dermed være i stand til at fokusere 100 % for at få det optimale ud af mit potentiale.
Denne gang var fokus blot lidt anderledes, og det fortryder jeg bestemt ikke. Dagen var stadig helt kanon!

Nu er alle målene i min sæsonplan overstået, hvilket giver mig lidt tid til at fokusere på andre ting. Nu vil jeg have en uges tid uden rigtig træning, og så har jeg fået lyst til at grave lidt dybere ned i styrketræning og træning af min balance og smidighed, for at ruste min krop endnu bedre til de hårde belastninger – mere om det følger snart.

/Thomas
Exploringthelimits