Test af PowerBar produkter

Hen over forår-/sommersæsonen har jeg haft den fornøjelse at teste forskellige PowerBar produkter. PowerBar har som energibrand været kendt internationalt I årevis, men for mig var det ganske nyt at smage på de forskellige produkter.

Luis Alberto Hernando med Powerbar Hydro Gel. Foto: Droz Photo

Normalt benytter jeg kun energiprodukter på lange ture i terræn, hvor mulighederne for at købe Snickers eller lignende er begrænset. Årsagen til det begrænsede forbrug på årsbasis, er da jeg så vidt det er fornuftigt, ønsker at undgå den ekstreme søde smag som mange af produkterne på markedet smager af. Billige er produkterne heller ikke.

Til gengæld er de uundværlige ifm. lange intense træningsture samt konkurrencer, hvor jeg på et døgn når at indtage 15-30 stk. Derfor var det oplagt for mig at udforske nyt territorium, ved at prøve produkterne fra PowerBar.

I forsendelsen var der adskillige PowerBar Gels, hvilket nok kan betegnes som den klassiske vare – den alle kender. Gel’en findes i et hav af smagsvarianter, er lille og tyk, og passer fint i hånden på de lidt længere løbeture. Til gengæld passer de skidt i frontlommerne på min S-Lab Skin taske. På flere af mine løbeture havde jeg problemer med at få fat i dem i bunden af lommen, mens at jeg løb og holdt fokus på det tekniske underlag. På lange ture kan det godt udgøre et irritationsmoment, lidt ligesom en halvtom Soft-flaske der ikke er til at trække op ad lommen. Det er dog en mindre detalje.

Mængden i en gel er relvativ stor (vejer i alt 41 g), og med en energimængde på 107 kcal, får man et ordentligt energispark på kort tid. Ikke nok med at mængden af energi er stor, så benytter PowerBar sig også af C2max, hvilket er energi fra både glukose og fructose. Kort fortalt så dikterer menneskets fysiologi, at jo flere typer af monosakkarider der forefindes i et produkt, jo større mængden kan man optage. Nogen kaldet det en dobbelt energi blanding, et 2:1 glukose til fruktose forhold. Som det ses på figuren nedenfor, kan man ved tilførelse af både glukose og fruktose, optage energien via kanalerne SGLTI & GLUT5. Havde produktet kun indeholdt glukose, ville GLUT5 kanalen forholde sig lukket for optag:

Mængden af gel synes jeg føles stor når man med knyttet hånd tømmer indholdet, og konsistensen er meget lig andre kendte gels – og dermed meget forskellig fra de isotoniske gels. Fordelen ved en gel, er at man ikke skal slæbe på alt det ekstra vand, som en isotonisk gel har fået tilført. Omvendt anbefaler selv PowerBar, at man efter indtagelse af en gel, supplerer med vand.

I forhold til andre produkter jeg ellers plejer at løbe med, er energimængden på 107 kcal højt på skalaen. Men endnu mere imponerende er det, at en enkelt gel indeholder 205 mg natrium (salt). Konkurrerende produkter tilbyder typisk lavere end 75 mg, så her skiller produktet sig virkelig ud fra mængden.

I varme forhold såsom løb om sommeren eller i sydens sol, kan det bestemt anbefales at holde øje med mængden af natrium i de produkter man tager med på tur. Selvom kroppen er god til at tilbageholde en stor mængde salt via svedkirtler, så kan man ikke undgå at tabe meget salt – især hvis man ikke er akklimatiseret. I det tilfælde kan PowerBar Gels bestemt anbefales.

Desværre er der for mit vedkommende, et problem med gels’ne fra PowerBar – eller nok nærmere gælder alle klassiske gels-produkter. De er ikke isotoniske. Denne klage er selvfølgelig udelukkende af personlig karakter, for jeg fornemmer at mange udholdenhedsløbere kan blive ved i en uendelighed med at indtage den ene gel efter den anden uden de mindste problemer. I de tidligere løb jeg har deltaget i såsom Mors 100M, Spartathlon og Hammer Trail 100M, har jeg måtte sande, at det er jeg simpelthen ikke i stand til. Typisk efter 5-7 timers løb (ifm en konkurrence) kan jeg ikke indtage flere gels. På det tidspunkt er min krop ved at få nok af sukkerkoncentrerede produkter med meget sød smag, og resultatet ender typisk i kvalme – en kvalme der umuliggør fortsat indtagelse af koncentrerede sukkerprodukter.

Det tog mig lang tid at finde ud løsningen, og løsningen fandt jeg i isotoniske produkter. Jeg oplever at de er markant nemmere at indtage i stressede situationer, hvor kroppen har brug for energi flere gange i timen, men ikke tolererer en klæg konsistens med sukker smag. Personligt er isotoniske gels den perfekte løsning, og jeg må derfor acceptere at de isotoniske gels som jeg medbringer under konkurrence, ikke er lige så energitætte som klassiske gels. Til gengæld kan jeg fordøje dem, uden at kroppen sender ’noget retur’. Dette er selvfølgelig en meget personlig ’klage’ af gels i bred forstand.

Derfor er PowerBar gels perfekte til mine lange intense træningsture i terræn, hvor jeg også har haft stor glæde af mængden af energi og salte, og ikke skal kæmpe med kræsenhed, kvalme eller lignende. Energien har gels’ne kunne opretholde gennem alle træningspassene, og trods den klæg konsistens, er det skønt med et hav af smagsvarianter at vælge imellem.

Energibaren fra PowerBar var enorm interessant da jeg for første gang stiftede bekendtskab med produktet på tur rundt i Silkeborg området. Konsistensen og smagen var ny – det hele var nærmest nyt ved produktet. Oplevelsen i forbindelse med flere langevarende træningspas var super god, og jeg må indrømme at produktet kom lidt bag på mig. Nu havde jeg prøvet den klassiske gel, men det her var noget helt andet!

Smagsoplevelse er altid individuelt, nogen er til appelsin mens at andre vælger citrus. I forhold til energibaren var det første gang, at jeg kunne indtage et produkt med smagen ‘berry blast’, uden at skulle ignorere den dårlige og kunstige smag. Baren smagte fantastisk, og konsistensen var behagelig at tygge på og optage. Yderst spændende produkt, som igen findes i et hav af smagsvarianter.

Ligesom gels produkterne indeholder energibaren også C2max, og derved får man energien leveret fra flere typer monosakkarider. Natrium (salt) er der også masser af, da hver bar indeholder 200 mg. Magnesium har Powerbar også valgt at tilføre produktet. Magnesium udgør en vigtig del af signaloverførslen fra nerve til muskel (neuromuskulær overførsel), ved omsættelse af næringsstoffer til energi samt regulering af væskebalance. Normalt bør en varieret kost dog dække ens magnesium behov, men træner man meget især i varme klimaer, kan tilførelsen af magnesium udgøre et vigtigt element. For mere info om magnesium, så tjek linket her. Energimængden er på niveau med mange andre konkurrende produkter (38 g), dog er der en fin mængde protein (6 g) samt enorm stor mængde natrium (180 mg) – præcis som i gel produkterne.

Baren kan anbefales såfremt at man ønsker et godt alternativ til gels og energidrikke. Smagen overraskede positivt, indpakningen er super og nem at åbne og man undgår den ekstrem søde smag, som man ellers kender fra gels. Typisk vil en bar som denne udgøre min træningspartner samt være en del af mit energiindtag i konkurrencesammenhænge.

God fornøjelse med selv at afprøve produkterne. Indtil videre kan de købes via energidepotet.dk eller triudstyr.dk

– Andreas

Kom til enkeltstart race i Det Danske Schweiz – i 2 omgange

Team Trail Copenhagen arrangerer to enkeltstarts løb i Det Danske Schweiz/Ravnholm Skoven nær Nærum [ 20/3 & 22/5]. Målet med enkeltstart løbene er at give den enkelte deltager muligheden for både at dyste mod de andre deltagere – MEN også at dyste mod sig selv i henholdsvis 1. vs. 2. afdeling. Ideen med de to afdelinger, er at skabe de perfekte rammer, for dem der ønsker at teste fremgangen af løbeformen frem mod sommersæsonen.

Ruten vil være ca. 5,5 km lang, være meget kuperet og ikke mindst teknisk udfordrende. Dog ville alle niveauer af trail og asfaltløbere kunne gennemføre. Ruten vil være tydeligt markeret hele vejen, med fokus på masser af bakker i smukt terræn.

Begge afdelinger er såkaldte basic løb, hvilket betyder at omkostningerne for deltagelse er lave (se priser nedenfor). Det betyder også, at der ikke følger de samme goder med. Det gælder bl.a. tidstagning, levering af frugt og andre energiprodukter. Tidstagning står hvert enkelt løber for i form af eget medbragt ur. Dog vil tiderne blive registreret i start/målområde og oploadet når alle løbere er i mål.

Pris: 40 kr pr. afdeling – 70 kr for begge afdelinger

Tilmeldingen er nu åben, tryk her for link!

Vigtig info for alle deltagere:

• Alle skal medbringe tidstagningsudstyr, feks. et ur (et fåtal vil få mulighed for at låne et ur, såfremt at man ikke har mulighed for selv at medbringe stopur)
• Husk at medbringe hensigtsmæssigt tøj, både under løbet men også før og efter
• Første løber sendes afsted kl. 16.00 – i begge afdelinger
• Rutevejledning: Start/målområde er opsat i skoven. For at nå dertil, drej af ‘Skodsborgvej’ ned ad ‘Langebjerg’ ved Nærum st. For enden af Langebjerg vil du se skilte rettet mod start/slutområde (se kort nedenfor). Tager du offentlig transport, skal du stå af ved Nærum St, og derefter gå ned for enden af Langebjerg. Der vil du se markering rettet mod start/målområde. Kort:

Vi håber at I har tid og lyst til en anderledes oplevelse både i marts og maj måned!

Vh. Team Trail Copenhagen

Christian, Jacques og Andreas

Foredrag, film og løb i morgen i Vejen

I morgen går det løs kl. 17 i Vejen, hvor jeg i samarbejde med Team Vulk vil stå for en fest uden lige! Løb med mulighed for test af Salomon sko (bl.a. den nye Fellraiser), efterfulgt af filmfremvisning /ULTRA/ + foredrag og spørgsmål. Målet med dagen er at give alle tilmeldte en super god oplevelse, og forhåbentligt give alle nye indspark til de tilmeldtes løb, generelle træning og mål. ALLE kan deltage, det kræves ikke at man er super trail løber, tværtimod! Så er du i omegnen og har tid og lyst, så join ved at trykke her!

– Andreas

Trail Camp Bornholm

Benene er stadigvæk ømme efter weekendens strabadser – tre dages terrænløb er overstået i den bornholmske muld, eller skulle man sige klippesten!?! Tejn-IF udgjorde værtrollen, og endnu en gang gjorde de et unikt stykke arbejde for at sikre en kvalitetsoplevelse for os alle!

Vi startede ud fredag med let aftensmad, intro til trail campen efterfulgt af bus tur til Vang Havn. Herfra ventede 11 km varieret løb mod tilbage mod Tejn-IF’ klubhus. Kim Rasmussen satte os i gang, og hurtigt var vi delt i to grupper, afhængigt af tempo. For mit vedkommende var det lang tid siden, jeg sidst havde løbet med pandelampe ‘under’ en kulsort nat. Jeg blev hurtigt mindet om det unikke ved at løbe i en kulsort skov, hvor den eneste guideline var lyskeglen 3 meter fremme. På vej mod klubhuset strålede dyrenes øjne op når man pegede lyskeglen ud igennem skovens træer, som faktisk stod forbavsende tæt på en. Teknisk set var ruten klassisk bornholmsk, stort set hele vejen skød små klippestykker op gennem sporet hvilket betød, at man skulle holde tungen lige i munden for ikke at træde forkert. Bjørn og jeg fik fornøjelsen af at slutte af i fuld galop, hvor vi fik testet hinanden lidt uden en egentlig vinder. Så var campen skudt igang:)

Lørdag stod på afgang til Hammer Havn, som tilbage i maj måned havde udgjort start/målområde for Hammer Trail. Tejn-IF havde sat telt op med varmekanon, og gjort klar med suppe, frokost mm. Nye Salomon testsko stod også klar til klippeterræn, sammen med Suunto GPS ure. Resten af dagen forløb med 8 km test/opvarmning for alle de friske løbere løb rundt om Hammerknuden, efterfulgt af holdløb rundt på Hammer Trail ruten (25 km). For at give alle den bedste løbe/sociale oplevelse, fik man mulighed for at koble sig på en gruppe, hvor der blev løbet i et passende tempo. Jeg løb afsted sammen med Bjørn og Anders, der begge havde masser af tempo i benene og lyst til at give den en skalle. Turen rundt på Hammer Trail ruten var helt fantastisk. Alle minderne fra min deltagelse for 2,5 år siden blev genopfrisket, ved løb igennem Vang, Stenbruddet, Johns Kapel og til sidst retur med afslutning rundt om Hammerknuden.

Præcis som for 2,5 år siden, spillede Hammerknuden endnu en gang med musklerne. Målet var at løbe alle stigninger, også den op mod Fyrtårnet skulle løbes. Men nær toppen skete der noget mærkeligt. Det føltes i øjeblikket som om at syren i benene ikke ville forsvinde, og jeg måtte sande at ruten rundt om knuden ikke kunne løbes. I stedet valgte jeg at gå de sidste meter opad, hvorefter jeg hurtigt fandt tempo igen. Den manglende energi i benene gav i mit hoved ingen mening. Jeg var ikke specielt træt, og 5 min forinden havde jeg indtaget en isotonisk gel. ‘Hmmm, jeg burde have energi – burde jeg ik??’ Jeg følte mig forvirret mens jeg fortsatte langs sporet, og langsomt kunne jeg mærke at trætheden bredte sig til hele kroppen, og ikke kun benene. Ved ankomst til Opalsøen, var al energi borte. Jeg kunne intet overskue, og her gik det op for mig, at jeg for første gang havde ramt muren – og den ramte hårdt. Jeg måtte kæmpe mig tilbage til Hammer Havn, hvor resten af løberne hvilede inden transport tilbage til klubhuset. Puha – sikke en oplevelse, den ville jeg gerne undgå fremadrettet!

Søndag stod igen i løbets tegn, med en lang opvarmning omkring Bornholms højeste punkt, efterfulgt af ægte lokal cross konkurrence, arrangeret af Nyvest Atletik. Jeg sprang over efter at være vågnet med halvømme knæ, men alle andre gav den fuld gas. Efter min mening var det en super måde at slutte campen af på, med en god omgang cross løb, der gav masser af udfordringer i nyt terræn. Alle virkede glade, da vi efter frokost drog hjem igen – nu alle mand med ømme ben men med en masse nye oplevelser i bagagen!

– Andreas

10-20-30 GO!

10-20-30!!! – Eller måske rettere sagt 30-20-10 er åbenbart det nye sort når det kommer til interval træning. De nye indspark inden for intervalløb kan man læse i den nye bog ”verdens bedste og nemmeste løbetræning”, der på 144 sider har som mål at inspirere nybegyndere til en mere sjov, ny og effektiv løbetræning – men som bestemt også  kan gavne erfarne løbere af alle typer. Et af de nye indspark lyder så på 30 sek lunt, 20 sek løb i moderat tempo efterfulgt af 10 sek sprint. Efter 5 gentagelser holdes 2 min pause, inden at øvelsen gentager sig 2 eller 3 gange.

Årsagen til at jeg bringer denne bog op, er da jeg i det sidste halve år for alvor har fået øjnene op for intervalløb i alle dens former, grundet de gavnlige effekter som intervalløb kan bidrage med – også selvom at man løber langt. Derudover er det ikke hvem som helst der står bag! Professor Jens Bangbo og hans team af ph.D studerende (Institut for Idræt og Ernæring) har i en årrække forsket i de gavnlige effekter ved intervalløb ved at teste på 200 løbere fra hele landet. Resultateterne fra forskningen er samlet i denne bog, der kan købes på saxo.dk.

Om intervalløb gavner langdistanceløbere er til dato stadigvæk et omdiskuteret emne, og blandt de fleste jeg kender til, benytter man ikke intens intervaltræning som en fast del af ugeprogrammet. Det er dog heller ikke alle former for intervaller jeg vil mene at langdistanceløbere får gavn af. De korte har typisk en anaerob effekt, hvorimod lange intervaller (1000 m < X) kan gavne til aerobe processor og ved bl.a. at hæve ens maksimale iltoptagelse markant hurtigere, sammenlignet med moderat aerob træning. Og selvom at man måske ikke konkurrere omkring ens maksimale iltoptagelse, vil det stadigvæk gavne, da ens relative belastning ved en given hastighed, nedsættes. Og nej, intervaltræning er bestemt ikke kun for nybegyndere eller moderat trænede atleter, se selv nedenfor (Kilian i gang med intens intervaltræning)

Ønsker man lidt inspiration til klassisk intervaltræning, så tjek motion-online her! Sidst skal det nævnes, at jeg fremadrettet vil invitere alle interesserede til intervaltræning i Kbh – stay tuned, og god intervaltræning!

Ekstra spændende Løbemagasin denne måned!

I denne måneds udgave af Løbemagasinet, finder du ekstra spændende artikler – i hvert fald hvis du spørger mig:) Årsagen er hele 3 artikler, som omhandler både dvd salget her på bloggen, samt mine to test artikler af Maptaq’ Iphone cover og test af 15 energidrikke. Så det er bare om at få skoene på, og købe dette måneds udgave af Løbemagasinet;)

Test-artiklerne:

For et par dage siden faldt jeg over denne mega fede backcountry video, som viser sig til slut at være en reklame for Backcountry.com – rimelig fed reklamevideo og efter min mening super fedt at de i videoen understreger at ‘backcountry’ er alt mellem fiskeri og bjergbestigning!!!

– Andreas

Løber du med stave? [af: Henrik Leth Jørgensen]

Løber du med stave? Jeg gør, nogle gange. Og så måske ikke alligevel, for når jeg bruger stavene er det som regel når terrænet bliver så stejlt at det ikke muligt (for mig) at løbe.

Jeg har gjort mig en del overvejelser omkring brugen af stave i forbindelse med lange løb. Det er ikke baseret på videnskabelige studier, men egne erfaringer, både fra adventurerace og ultratrailløb, men herunder vil jeg tage udgangspunkt i ultratrailløb!

Der er flere ting man bør overveje inden man propper stave i rygsækken. Eller faktisk allerede inden man køber nogle stave, for der findes mange typer stave, hver med deres fordele og ulemper. Noget af det aller første er, hvorfor man gerne vil medbringe stave?

Transalpine 2012 vindere: Iker Karrera and Philipp Reite (med stave)

– Er målet at gennemføre et bestemt løb så hurtigt som muligt?
Her skal stavene efter min mening benyttes på stigningerne, for at udnytte den ekstra trækkraft man har i armene. Det er jo den samme vægt man skal flytte op ad bjerget uanset om man bruger stave eller ej, så kroppens samlede energiforbrug bliver jo ikke nødvendigvis mindre, blot fordi man bruger stave. Men man lader en større del af kroppen tage del i arbejdet, hvorfor det kan opleves som om det er lettere at komme op ad bakken. Og da belastningen på benene mindskes kan noget af energidannelsen måske klares på anden vis (men det afhænger jo også af det tempo man generelt holder). Og jo mindre man bruger benene på den enkelte stigning, jo flere stigninger kan man klare inden benene må kapitulere.

– Er målet at skåne kroppen mest muligt?
Så kan man i tillæg til at bruge stave op ad bakken også overveje at bruge dem ned ad (og også når terrænet er fladt).
Går det så stejlt nedad, eller er terrænet så ujævnt, at man ikke kan lade benene løbe frit, ja så kommer man til at bremse kroppens bevægelse ved hvert skridt. Hvornår terrænet er for dårligt er meget individuelt.
Men fidusen ved at bruge dem nedad er, at man kan afbøde føddernes landing mod jorden ved at bruge stavene som modstand. Det flytter noget af nedslagets kraft op på armene. Men igen, det er jo den samme vægt der skal bremses, så kroppen bliver stadig belastet. Men jo større del af kroppen der tager del i arbejdet, jo lettere vil man som regel have ved at klare udfordringen.

Nogle vælger at bruge stavene som balance-hjælpere på nedløbene. Det vil sige man blot støtter staven på jorden uden at lægge noget særlig vægt på den. Det er jo også en mulighed, i så fald vil jeg mene man falder i den sidste af de to ovennævnte kategorier. Men i dette tilfælde mener jeg, at man blot får kroppen til at yde et ekstra stykke arbejde (at flytte stavene) uden at man får nogen aflastende fordel ud af dem.

Samlet set vil jeg mene, at løbere der er stærke nok, ikke vinder ved at have stave med. Hverken til stigninger eller nedløb. Spørgsmålet er så bare hvor mange der er så stærke?
Opad vil de fleste (danskere) kunne vinde på at bruge stavene. Nedad vil de teknisk dygtige, efter min vurdering, tabe på at bruge stave. Skal man nå at flytte stavene i samme tempo som fødderne på et nedløb, hvilket jeg mener man skal hvis man skal aflaste benene – ja så er man langt nede i fart. Bruger man dem blot som balance-hjælpere tror jeg man snyder sig selv.

Ovenstående tanker kan have lidt betydning for ens valg af stave. Hvor den første type bruger stavene på færre km af turen end den sidstnævnte, og derfor kan prioritere lidt anderledes.

Transalpine-Run 2011

Yderligere bør man efter min mening forholde sig til følgende parametre når man skal vælge af stave (i ikke-prioriteret rækkefølge):

Delbar eller ej:
Vil man have muligheden for at pakke stavene væk til ultraløb bør man vælge en delbar stav. Hvor mange stykker det skal være i, beror bl.a. på hvilken rygsæk og hvilken montering på rygsækken man ønsker.
Er den delbar skal man selvfølgelig sikre sig at den er rimelig hurtig at folde ind og ud, så man ikke skal fumle med det.

Vægten:
Hvor meget betyder de sidste 30-80 gram?
Skal man bære rundt på dem i mange timer, uanset om de sidder i rygsækken eller i hånden, ja så er det jo en fordel at vægten er så lav som muligt. Hvor grænsen går vil være individuelt.
Er man i forvejen ved at vægtoptimere sin rygsæk vil det jo være oplagt at spare yderligere gram på stavene.
Og det er jo også en tanke værd at holde vægten nede når man skal bruge stavene. Man skal trods alt flytte vægten frem mange gange. Er man i tillæg af typen der hellere løber med stavene i hånden frem for at pakke dem i rygsække, jeg så bliver det samlet set en del kg man svinger frem og tilbage.

Pålideligheden:
Hvor “let” kan man komme til at ødelægge staven? Har man først valgt at tage stave med er det jo lidt surt hvis den ikke holder hele vejen.
Kulfiber har det med at knække hvis det får et slag på den forkerte led, mens aluminium som regel kun bøjer.
Bruger man kun stavene opad er faren sjældent så stor, for her har man rimelig tid til at se hvor man sætter staven. Og skulle man placere staven uheldigt, f.eks. mellem to sten, så kan man som regel nå at flytte den inden der sker noget.
Bruger man stavene på nedløb er risikoen for at fejlplacere dem noget større. Og man har som regel også en større belastning på staven. Sætter man staven mellem to sten, samtidig med at kroppen bevæger sig fremad, så risikerer man en knækket/bøjet stav.

Låsemekanismen:
Med til pålideligheden hører også låsemekanismen. Det man, efter min mening, bør holde sig for øje, er om man kan reparere en ødelagt låsemekanisme selv!
Diverse klik og skruemekanismer kan være svære at gøre noget ved hvis først de er gået i stykker. Og nogle af dem har det desuden med at give sig et par cm når man bruger dem. Om det er acceptabelt eller ej, må man selv vurdere. Fordelen er at man som regel kan justere længden på staven trinløst og at stavene ofte er relativt stive.
En anden type samling er teltstangsprincippet. En lang elastisk snor gennem delene. Snoren hæftes som regel ved håndtaget. Fordelen er at man selv kan lave en nødreparation og at vægten er lav. Ulempen er at stavene ofte er mindre stive, længden på staven ikke kan justeres og at “spændesnoren” hænger og slasker omkring hånden.

Komfort:
Skal man bruge stavene meget og i lang tid af gangen kan det være at foretrække med et godt håndtag. Bruger man blot stavene på enkelte stigninger og vil man gerne holde vægten nede, kan man overveje modeller med simplere håndtag

Stivheden:
Jo stivere stavene er, jo mere kraft får man overført til underlaget, og jo mere kraft kan der dermed bruges til fremdrift. Stivere stave er dog som regel også mere i risiko for at knække. Jo færre samlinger der er jo stivere har man mulighed for at gøre stavene.

En del ting at overveje, og som det jo som regel er med sådan noget, så trækker de i hver sin retning. Hvad man vægter højest må man afgøre med sig selv, og måske vil det variere fra løb til løb.

UTMB sporet – Thomas og Jonas nyder terrænnet

Tre bud på stave (i den lette ende): Mountain King Trail Blaze vejer fra 110 gram pr. stav., Black Diamond Ultra Distance Trekking Pole vejer fra 130 gram pr. stav, Fizan Compact Trekking Pole vejer 158 gram pr stav

Mit valg er faldet på Mountain King Trail Blaze. Jeg bruger stavene opad og resten af tiden skal de kunne pakkes væk. Så de skal være delbare og veje så lidt som muligt. De er rimelig pålidelige. Komforten og stivheden er ikke prangende, men ok til mit behov.

Herunder en kort beskrivelse af tankerne omkring stave og specifikke ultratrailløb jeg har deltaget i. To med stave og et uden.

CCC 2011 – 93 km og 5000 højdemeter
Få men lange stigninger. Brugte stavene på de fleste stigninger, uanset hældning. Havde god gavn af at flytte noget af belastningen fra benene over på overkroppen. “Smadrede” lårene på et langt stejlt nedløb midt på løbet, men havde stadig fint drive op ad bakkerne. Delvis takket stavene. Og så er det jo to forskellige måder at bruge benene på, op og ned, så selv om det ene går skidt kan det andet godt fortsat gå godt.
Tror ikke jeg havde fået en bedre sluttid af at bruge stavene på nedløbene, nok nærmere tvært imod, men lårene havde nok haft det bedre efterfølgende. Men en god sluttid var det primære.
Var glad for at stavene kunne deles i 4 så de ikke fyldte meget, for de tilbragte en del tid i rygsække. Selve låsemekanismen fungerede fint, og de kunne let samles selv mens jeg løb.

Traversee 2012 – 61 km og 4000 højdemeter
Igen, få men lange stigninger. Var konsekvent med at bruge stavene mest muligt på stigninger. Pakkede dem ikke væk med det samme år jeg nåede toppen, og det bevirkede at jeg kom til at bruge dem på passager nedad. Tog mig selv i at bevæge mig langsommere end normalt fordi jeg skulle nå at flytte stavene. Det tog selvfølgelig lidt af belastningen fra lårene, men selve løbet var ikke længere end at lårene nok kunne klare de tæsk de ville få uden stave.
Den sidste stigning var grum, 1100 højdemeter på 5 km. Her var stavene en god hjælp, især fordi lårene begyndte at krampe flere gange.

Hammer Trail 2010 – 50 miles og 2500 højdemeter
Mange korte men stejle stigninger. Fravalgte stave. Jeg er ikke glad for at løbe med stavene i hånden når jeg ikke skal bruge dem. Og Hammer Trail-ruten lægger op til man bruger stavene mange gange. Så enten er det et pakke-ind-og-ud cirkus eller stavene i hånden eller slet ikke med. I mit tilfælde blev det så ikke med.
Stejlheden på stigningen gør ellers at det er rimelig fornuftigt at medbringe stave. Og vil man gerne skåne kroppen kan det også være oplagt at medbringe stavene. Pt. er jeg tilmeldt 100 miles i årets udgave af Hammer Trail, så må vi jo se om jeg når at ændre mening med hensyn til stave til Hammer Trail!

__________

Tak til Henrik Leth Jørgensen fra “Ud af Komfortzonen“, for at bringe dette spændende oplæg omkring brug af stave under trail løb. Henrik Leth Jørgensen har flere årtiers erfaring for at “færdes i terræn”, ved bl.a. at have været på det danske landshold i orienteringsløb, udgjort 25 % af det nok bedste danske adventurehold “Daredevils” samt i flere år løbet solo trail i både ind og udland på niveau med eliten. Sejrene er utallige, senest med trail sejr på 50 miles til Hammer Trail i 2010, hvor han også satte course record, der siden ikke er blevet slået. Henrik Leth Jørgensen ved om nogen, hvordan man træner hårdt, læser og bevæger sig i terrænet og ikke mindst bruger det som en stor del af sin hverdag. Læs mere om Henrik her!

er blandt de bedste (måske dén bedste) trailløbere, som med flere årtiers erfaring inden for terrænløb og adventure race

Træn med Forsvaret via ny app

Forsvaret har netop frigivet en ny App, udarbejdet af Center for Idræt (CFI), til gavn for den enkelte til at komme i bedre form – uanset niveau. App’en er gratis og kan hentes såfremt at du besidder en smartphone.

Forsvaret skriver at du med app’en vil starte med at teste din fysiske form via følgende kondi- og coretests: Bib-test, 12-minutters test, 8 core testøvelser. Ud fra dine resultater, vil du kunne få et 8-ugers tilrettelagt træningsprogram, inddelt i forskellige sværhedsgrader og kondityper som f.eks. intervalløb, fartleg mm. App’en tilbyder over 100 øvelser fra øvelsesbiblioteket i kategorierne:

• Konditræning
• Coretræning
• Styrketræning
• Cirkeltræning

App’en er som sagt helt ny, så ingen af os har testet den. Men kom endelig med feedback om den virker eller ej:) Du kan se en demo af app’en her. God fornøjelse med træningen!

– Andreas

Trail Runner Magazine & ny podcast om Yukon Arctic

Fandt et link hvorved du får adgang til månedens udgave af trailbladet “Trail Running Magazine”. Tjek det ud ved at trykke på linket her, og nyd hele weekenden i selskab med et godt magasin på hele 154 sider! Bladet fortæller blandt andet om årets udgave af “The Track“, som Jacob Juul Hastrup deltog i – han figurerer endda på et af billederne..

Derudover har I muligheden for at lytte til Jørgen Thorsted, der i sidste måned deltog i Yukon Arctic Race – verdens koldeste ultra etapeløb. Tjek podcast’et ud på ultrarun.com’s link her.

God weekend – god træning:)

– Andreas

Preview af Salomon S-Lab Sense

Forleden fik jeg fornøjelsen af at få et kig på den nye Salomon S-Lab Sense, Kilians og Salomons nyeste skud fra stammen. 3 ting fangede min interesse:

• Vægten – DEN VEJER JO INGENTING!!!! 185 gram – det må siges at være ekstremt let f.eks. sammenlignet med Salomon Fellcross på 262 gram. Den føles virkelig som en race sko, der bare vil afsted – så hurtigt som overhovedet muligt!
• Skoen er indrettet således at man kan løbe i den uden sokker. Materialevalget er faldet på et blødt mesh materiale, der muliggør at man kan løbe uden sokker i skoen uden at hårde materialer vil skære i huden. At kunne fravælge sokkerne gør skoen endnu mere åndbar, og derfor et perfekt valg til de rigtig varme sommerdage.
• Ser man på sålen, er alt overflødigt skåret væk. Hele midtzonen ved svangen er uden profil, hvilket indikerer at man bør lande på forfoden for at få ordentligt greb, og kun bruge hælen når det går ned ad bakke. Profilen er forholdsvis grov, dog uden at ligne Fell- eller Speedcross. Derfor vil skoen egne sig til varierende terræn.

Historien bag skoen er resultatet af et tæt samarbejde mellem Salomon og Kilian i forbindelse med perioden efter Western States 2010, hvor Kilian endte på en tredje plads. Kilian ønskede en sko der kunne gribe endnu bedre i såvel sne som grus, og i 2011 løb Kilian over målstregen til WS100 som vinder iført Sense skoen. I 2012 kan alle os dødelige købe den – og føle os som en rigtig Kilian Jornet:)

Jeg ser frem til snart at prøve den, dog tror jeg man skal passe på med at give den for meget gas i skoen, da den virker meget minimalistisk. Tjek en video ud om skoen her.

– Andreas