Hvordan træner man til et ultra-etapeløb? Hvordan forbereder man sig til 230 km. gennem Lapland i februar, hvor temperaturen kan dykke ned under minus 30 grader? Jeg ved det ikke. Alligevel skal jeg om en måneds tid af sted til mit livs udfordring: Ice Ultra i Lapland, hvor jeg skal løbe fire etaper på hhv. 46, 50 44 og 90 km. På ryggen har jeg energi, mad, lidt tøj og førstehjælp til hele ugen, samt en del obligatorisk udstyr, bl.a. snesko. Til gengæld bliver sovepose og tøj til lejren transporteret for mig mellem etaperne. Det kommer til at kræve alt af mig at gennemføre – det er jeg sikker på. Alligevel har jeg ikke trænet specifikt til det. Det lyder måske arrogant eller flabet, men sådan er det bestemt ikke ment. Hvorfor fylder forberedelserne til Ice Ultra så ikke alt i min træning? Det vil jeg komme ind på i det følgende.

Salomon Trail Tour – finalen i Rude Skov.
Mål og ambitioner for 2014
Jeg var så priviligeret at vinde startpladsen til Ice Ultra ved finalen til Salomon Trail Tour i Rude Skov i september 2013. Det gav mig altså 5 måneders varsel, hvilket ikke er ret meget, synes jeg. På dette tidspunkt havde jeg allerede formuleret et hovedmål for 2014, nemlig en bedre præstation til Hammer Trail 50 miles end den, jeg leverede i 2013. Hammer Trail er stadig mit hovedmål og derfor tager jeg Ice Ultra som det eventyr, det utvivlsomt bliver, uden at det forstyrrer alt for meget i forhold til Hammer Trail. Jeg har ingen ambitioner om placering eller tid til Ice Ultra. Til gengæld er mit ønske at få en fantastisk oplevelse og at gennemføre mest skånsomt, så jeg kan være klar til Bornholms klipper til maj. At gennemføre 230 kilometer på en skånsom måde er selvfølgelig så meget sagt…

I mål ved Hammer Trail 2013.
Tiden:
Et andet aspekt har været tiden. Tid er ikke noget man får, det er noget, man tager. Men der er grænser for, hvor meget tid jeg kan tage fra kæresten, familien, arbejdet, vennerne osv. og putte over i træningen. Derfor har jeg ikke sat mere træningstid af, end den jeg i forvejen havde tænkt, at jeg skulle bruge op til Hammer Trail. Jeg går til gengæld meget op i tidsoptimering i min træning og hvordan jeg kan få familie-, arbejds- og træningsliv til at hænge sammen, hvilket jeg tidligere har skrevet et indlæg om her. Og så hjælper det som sagt med en overbærende kæreste og søde bedsteforældre, der gang på gang træder til.
Træningen:
Som sagt har min træning ikke været så meget anderledes, end den havde været, hvis jeg ikke skulle deltage i Ice Ultra. Jeg tror personligt ikke på de helt lange løbeture, så når jeg løber en ”lang” tur, er det omkring 25 km. Pointen er, at jeg kan løbe 25 km. igen dagen efter, hvilket jeg har gjort nogle gange. På en almindelig uge har jeg som regel løbet et sted mellem 50 og 100 km. fordelt på 4-5 ture, hvor en af dem har været en tempotur på max 10 km. eller intervaller. Min længste uge har været på 111 km., hvor jeg sluttede ugen med et trailmarathon. Samtidig har jeg af og til lagt en dag ind med styrketræning og sågar krydret træningen med min gamle sport; undervandsrugby. Ugen henover nytår så fx således ud:
Mandag: Tempotur. 8,5 km.
Tirsdag: Trailtur. 11 km. med fokus på bakker.
Onsdag: Barn syg, så nåede ikke træningen.
Torsdag: Landevej og Dyrehaven. 33 km. Skulle mødes med Mathias fra Whiteout Adventures og snakke energiprodukter fra Maxim, så løb op til Dyrehaven, hvor jeg mødtes med ham, løb en omgang sammen med ham og løb så hjem igen.
Fredag: Intervaller. 9 km. i alt. Løb 10-20-30 intervaller.
Lørdag: Hvildag.
Søndag: Konkurrencedag. 14 km. til Garmin Winter Trail. Sådanne ”korte” konkurrencer er en god anledning til tempoture.

Garmin Winter Trail i Rude Skov
Alt i alt ikke den længste uge med omkring 75 km., men med masser af variation i løbeturene, både ift. terræn, distancer og tempo. Den uge nåede jeg til gengæld ingen styrketræning, men det hænger jeg mig ikke så meget i. I det hele taget følger jeg ikke et træningsprogram, selvom jeg selvfølgelig nok burde. Jeg oplever bare gang på gang, at arbejdsliv og familieliv kolliderer med et træningsprogram. Lange arbejdsdage eller dage med familien er mine hviledage og så forsøger jeg ellers at træne, når der er tid. En personlig træner og et personligt træningsprogram ville selvfølgeligt være lækkert, men på det punkt er jeg nok for nærig.
Til gengæld har jeg brugt en del tid (og lidt penge) på at finde det rigtige udstyr, hvilket jeg vil komme ind på i et andet indlæg før min afrejse, hvor jeg også skal huske at takke nogle af alle de flinke mennesker, der har hjulpet mig.

Skovalget til Ice Ultra har ikke været svært. Salomon Snowcross har været oplagt, da den er bygget på en Speedcross, som jeg har løbet meget i.
Rækker træningen? Vi får at se. Jeg har hørt om folk, der har trænet mindre end mig og gennemført lignende udfordringer, så jeg tror på det. En større træningsmængde ville selvfølgeligt have været rart, men kunne på den anden side også medføre skader. Til gengæld er der så mange andre ting, der kan sætte en stopper for min gennemførsel. Er jeg fx stærk nok mentalt? Svigter mit udstyr? Har jeg nok energi med i min mad? Bliver vejret for dårligt? Og sådan kunne jeg blive ved. Jeg håber, at jeg har truffet de rigtige valg og fra nu af krydser jeg bare fingre, for formen kan der snart ikke gøres mere ved. Jeg tror, at den mentale kamp bliver den største.
Christian
Synes godt om dette:
Like Henter...