Hvor er trailløberne på vej hen?

Hvor er vi på vej hen?

DM i trail og ultratrail. Kontante pengepræmier til ultratrailløb. Den danske trail- og ultratrailverden er i rivende udvikling. Men i hvilken retning?

Bliver dette det primære mål i trail- og ultratrailløb?

Garmin Winter Trail åbner op for et ultratrailløb med pengepræmier i 2014, Salomon Hammer Trail snakker om et DM i trail- og ultratrailløb i 2015 og overalt i Danmark vælter det frem med nye trailløb på alle distancer. Salomon Trail Tour har eksisteret i en årrække og har også nogle ret flotte præmier. Den samlede vinder af Touren i 2013, Claus Bloch, fik således et gavekort på 10.000 kr. til La Santa Sport – ikke en dårlig præmie!

Sikke en udvikling sporten er i! Men i hvilken retning? Pengepræmier og et officielt DM er vel et naturligt følge af at sporten vokser. Men sideløbende med at præmierne og titlerne vokser, vil alvoren blandt mange også vokse, tror jeg. Pludselig er det ikke ”bare noget vi leger”. Pludselig bliver det alvor – i hvert fald for nogen. Der vil være penge på spil, eller en flot titel og det kan både bruges positivt og negativt.

Den positive udvikling kan selvfølgelig være, at sporten bliver mere struktureret, organiseret og seriøs. At vi får udbredt sporten til et bredere publikum og at sporten vokser generelt.

Jeg tror vi vil opleve, at mange andre løbediscipliner vil blande sig i trailkonkurrencerne – især når der kommer titler og pengepræmier på spil. Det ville da være oplagt for o-løbere, crossløbere, marathonløbere og ultraløbere fra asfaltverdenen at stille op til konkurrencer for at blive Danmarksmester eller få lidt penge med hjem. Eliteløbere vil altså få øjnene op for trailverdenen, der indtil videre primært har været domineret af supermotionister. Og de skal være velkomne! Det vil nok på sigt betyde enden på supermotionisternes dominans til fordel for eliteløbere på den danske ultratrailscene, men det er nu engang en naturlig konsekvens, når en sport vokser.

De negative sider af professionaliseringen kan findes i mange andre sportsgrene, der også har en professionel gren. Bredden drukner og pludselig handler det kun om at være en del af eliten. Incitamentet for at snyde vil vokse i takt med muligheden for præmier, titler og eventuel berømmelse. Trailløb har i al den tid, jeg har deltaget, været en gentlemansport, hvor det ofte har været muligt at skære et hjørne af en rute, men alligevel er det ikke sket. Jeg frygter, at mange fristes til at skære hjørner i jagten på førstepladsen, præmie og titel. En arrangør for DM eller for et løb med store pengepræmier skal i hvert fald tænke sig om, når det kommer til rutevalg, markeringer og kontrollanter på ruten. Kravene til disse vil stige.

På den lange bane kunne doping blive et problem. Der er doping i professionel sport og doping blandt amatører. Trailløb og ultratrailløb er en udeholdenhedsidræt og dermed en oplagt sportsgren for visse typer af doping. Den pessimistiske del af mig går bare og venter på, at vi ser en dopingskandale i den internationale ultratrailverden. Hvorfor er skandalen ikke kommet endnu? Er der ikke nok prestige eller økonomi i denne sportsgren til, at atleter vil snyde, som det sker i så mange andre sportsgrene? Hvornår skal der indføres dopingkontrol til danske trail- og ultratrailløb?

Der er stadig masser af muligheder for sociale ture, hvor det ikke handler om mål, men om processen.

Rivalisering mellem løbsarrangører kan også blusse op – hvilket allerede er sket et par steder. Denne rivaliseren har da helt klart potentiale for at vokse, når det kommer til at handle om at tilbyde de største præmier eller den flotteste titel og lokke sponsorer til. Nogle løbsserier vil klare den hårde konkurrence og andre ikke.

Vi skal huske at tilgodese bredden i sporten. Både når det kommer til måden, der arrangeres konkurrencer på og de distancer, der tilbydes. Længere er ikke altid bedre. Og der skal selvfølgelig også være plads til en elite med ambitioner. Det ville da være fedt, hvis Danmark fik skabt et trail- og ultratraillandshold, der kunne repræsentere os internationalt.

Jeg vil afslutningsvis sige, at jeg ikke ser entydigt negativt på udviklingen. Men den rummer nogle faldgruber og dem skal vi være opmærksomme på. Jeg glæder mig til næste gang jeg står på startstregen til et løb i Danmark sammen med alle de andre glade, entusiastiske og engagerede trailløbere. For mange handler det stadig som det sociale, oplevelserne i naturen, den personlige udfordring og venskabelig rivalisering.  Og så skal jeg da heller ikke være for hellig selv. Jeg synes da det er fedt, når jeg vinder noget, selvom det ikke er den dominerende grund til, at jeg stiller op. Jeg har tidligere dyrket anden eliteidræt, hvor det i perioder kun handlede om at vinde den DM-titel, så jeg har i høj grad haft skyklapperne på i min tidligere sportsgren.

Husk den oprindelige glæde, der fik dig ud på sporet.

Hvor tror du, at vi er på vej hen? Hvor der du sporten om 5-10 år? Hvordan tilgodeser vi alle… Eller i det mindste så mange som muligt? Kom gerne med et indspark.

Christian

Advertisement

Første danske officielle trail mesterskab i sigte

TIF-løb har netop i en pressemeddelse skrevet følgende:

Breaking News Breaking News Breaking News Breaking News

TIF IF – Løb kan med glæde meddele at Dansk Atletik Forbund (DAF) deltager i Salomon Hammer Trail 2014 med det formål at gøre Trail til en officiel disciplin i dansk løb.

Tejn IF har de sidste 8 måneder været i dialog med DAF, herunder bl.a ansøgt om at afholdelse af de første officielle Danske Mesterskaber i Trail i 2015. DAF har været positive overfor ansøgningen og vil i forbindelse med afholdelsen af Salomon Hammer Trail 2014 deltage som observatør, for at vurdere de kriterier som vi har lagt til grund for et mesterskab. Disse kriterier være sig distance(r), underlag, højdemeter, antal depoter, teknisk sværhedsgrad osv.

Et andet mål med ansøgningen skal ses i lyset af at alle danske løbsarrangører, som kan imødekomme de kriterier som DAF godkender, skal have muligheden for at afholde et officielt DM, til glæde for alle trailløbere i Danmark.

Tejn IF er derfor yderlig glade for at kunne meddele, at Trail Landsholdstrænere Brian Larsen og Dorthe Dalh deltager i Salomon Hammer Trail 2014 og vil vurdere kriterierne set ud fra et landsholdsperspektiv sammen med Tejn IF og DAF. Ligeledes vil de få muligheden for at se nærmere på de landsholds- kandidater som deltager på Salomon Hammer Trail.

Skal vi lykkedes med dette tiltag, er det helt afgørende, at alle trailløbere i Danmark støtter op omkring Salomon Hammer Trail 2/3 maj 2014, således at DAF kan se hvor meget vi nyder denne form for løb og vi er kommet for at blive. Den bedste måde hvorpå dette kan ske, er selvfølgelig at I deltager i Salomon Hammer Trail, men også at I spreder dette budskab så langt ud i miljøet I kan, så deltagelsen kan blive så høj som muligt. Dette gælder såvel bredden samt eliten indenfor trailløb.

Vi modtager gerne Jeres input omkring et Dansk Mesterskab, herunder Jeres syn på kriterier eller andre gode input til at gøre dette til en super succes. Dette kan I gøre ved at tilmelde Jer Facebook gruppen TIF – Salomon Hammer Trail. I denne gruppe vil vi også holde Jer løbende orienteret når vi har nyheder, ændringer og/eller holdninger. Så tilmeld Jer denne gruppe.

Lad os stå sammen, så det første officielle Danske Mesterskab i trail 2015 afholdes på Nordbornholm ved Salomon Hammer Trail. Tejn IF – løb har taget første skridt, tager du det næste – ved første at dele linket og tilmelde dig facebook gruppen og komme til Bornholm

mvh
Lene/Kim/Jakob
______________________
Hold nu op det bliver spændende!!! Nu er der ingen undskyldninger for ikke at komme til Hammer Trail, både i 2014/25:)

Lørdagen står i døgnløbenes tegn

I dag bliver der afholdt to 24 timers løb i henholdsvis Holte og på Bornholm, hvilket kan virke lidt mærkeligt, da der i Danmark afholdes så få 24 timersløb. I Holte til 24run har løberne kæmpet siden kl. 10 i formiddags i 6-12-24 timers klasserne, hvor det pt. ser ud til at gå rigtig godt for Thomas Steenberg. Claus Rasmussen alias Mr. Posemand lå ellers i front de første 40 km, men intet er selvfølgelig afgjort endnu! Det bliver spændende at følge dem dyste på den hyggelige 2,6 km rute i Rudeskov. Tjek live opdatering her!

Leon Skriver efter 1 times løb – DM 24 timer på Bornholm

På Bornholm skød Tejn IF deltagerne i gang kl. 11, hvor der bliver dystet i følgende klasser; 6-24-48 (samt DM 24). Dog er folk allerede nu faldet fra. Brian Larsen stoppede efter kun 1,5 time i løbeskoene, grundet knæproblemer. Heldigvis følger Brian Larsen løbet på tæt hold, så tjek hans blog for seneste nyt her. Leon melder dog gode takter fra ruten, hvor det indtil videre går efter planen (se billede ovenfor).

Ellers er seneste nyt at Geoff Roes har meldt fra til dette års udgave af Hardrock. Årsagen til denne beslutning kan i læse om på hans blog, men kort fortalt føler han ikke at kroppen kan nå at blive klar til at præstere på det ønskede niveau. Hardrock er ellers et løb hvor det nærmest er umuligt at få startnummer til, uanset niveau, så det har uden tvivl været en svær beslutning for Roes. Til gengæld sætter han nu fokus på træningen, og vil først om 4-5 måneder dyste på top niveau igen.

Som afrunding på oplægget i dag, får i her leveret et stemningsfuldt nummer produceret af Keane – enjoy!

– Andreas

DNF, men til gengæld lidt klogere!

Som jeg kort fik skrevet for et par dage siden, var Jonas og jeg meldt til Nordisk Challenge her i weekenden. Jeg vil her lige forsøge at redegøre lidt for løbet og tiden op til.

Ugerne op til løbet var rimelig hektiske og ikke helt så optimale, som vi kunne have håbet på. Den kvinde, vi skulle have haft med som 3. deltager på holdet, blev skadet nogle uger inden løbet, og vi kiggede os derfor om efter en ny tredjemand og fandt heldigvis en af Jonas’ kolleger, som var klar på at race med os.
Desværre blev han syg om tirsdagen før løbet og meldte afbud. Vi var derfor på desperat jagt efter en reserve i dagene op til løbet, for hvem er lige frisk på at deltage i et adventurerace på et døgn, men blot 3 dages varsel?!

Det var Danny Jensen 🙂 Gennem løbsarrangørerne var vi så heldige at få kontakt til Danny, som uden megen tøven meldte sig klar som vores 3. mand, dog med forbehold om at svømme og inline-teknikken ikke var lige i øjet.
For os spillede det ikke den store rolle, da vi på dette tidspunkt blot ønskede at sikre vores plads til dette stort anlagte adventurerace.

Med ny tredjemand blev de sidste par dage lynhurtigt fyldt op med planlægning og koordinering af udstyr og transport til Ry i Søhøjlandet, hvor løbet skulle finde sted! Der var derfor ikke meget ro og afslappethed i forberedelserne for mit vedkomne, og helt frem til starten fredag aften klokken 20, synes jeg ikke at vi havde den nødvendige tid og ro!
Vi kom dog frem til start og begav os omkring halv ni fredag aften ud på den indledende prolog i Silkeborg centrum.

Prologen var en super fed sprint rundt i Silkeborg, hvor der var lagt specielt vægt på vandaktiviteter. Sprinten startede med rappelling,  rafting og svømning, før vi røg ud på ca. 70 minutters orienteringsløb med vandpassager og højdemeter. Prologen gik udmærket på trods af Dannys begrænsede svømmetræning, og vi var klar på det næste døgns strabadser!

Foto: Michael Filyo

Fra prologen i Silkeborg kørte vi til Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole, som fungerede som start og mål for den egentlige konkurrence. Her på skolen kiggede vi på vores udleverede kort og klargjorde vores udstyr. På grund af den travle uge op til løbet, havde vi ikke haft tid til at få klargjort energi og udstyr så det brugte vi alt for meget tid på her om aftenen. Vi blev dog færdige og nåede lige 30 minutter i posen inden vi kom i tøjet og gjorde klar til start kl. 0200.
2 minutter før start kom Jonas i tanke om, at vi ikke havde vores elektroniske tidtagningsbrik, som vi havde glemt i vores svømmevest, der var pakket langt væk! Dette var meget symptomatisk for den stress og mangel på overblik/overskud der prægede optakten til løbet. Vi fik heldigvis, med stor hjælp fra Simon (løbsarrangør), far i en ny brik og var klar til start.

Her løb vi i samlet flok ud til et sted i skoven, hvor vi fik oplyst at vi skulle søge 150 meter i nordlig retning. Her lå en masse kort på jorden, og det første o-løb var således igang! Dette første o-løb var super kaotisk med en masse højdemeter – fedt 🙂
Jonas havde efter prologen beklaget sig over mavesmerter, men vi havde indtil nu håbet på hurtig bedring. Det var dog ikke sådan det skulle gå, og Jonas led under løbet af kraftige smerter i maven, som kun tog til.
Efter et godkendt – men bestemt ikke prangende – o-løb kom vi tilbage til vores cykler og vi skulle igang med det første stræk på cyklerne. På skolen forsøgte Jonas at få lindret mavesmerterne ved at gå ind på toilettet – men uden succes. Vi forblev dog optimister og fortsatte derudaf, men desværre gjorde mavesmerterne, at Jonas’ ydeevne blev sænket drastisk. Vi kunne nærmest kun trille derudaf i skoven og bevægede os meget langsomt frem. Det var dels super smertefuldt for Jonas, ret koldt for Danny og jeg og sindsygt frustrerende for os allesammen. Det var jo bestemt ikke, hvad vi havde håbet på eller forestillet os, vi skulle ud i!

Efter ca. 2,5 timers løb og cyklen stoppede vi op ved en post og tog den endelige snak. Vi var jo godt klar over allesammen, at det ikke kørte og havde nok langsomt indset, at det ikke var noget ved at blive ved! Vi valgte derfor at sige tak for denne gang og cykle tilbage til skolen. Det var noget af en kedelig beslutning at skulle tage! Det er første gang vi ikke har gennemført et løb, vi har deltaget i, men vi har jo altid vist, at der var en reel risiko for, at det ville ske!
Noget slukørede, men nok også lidt lettede, kørte vi ind på efterskolen og hoppede i poserne igen. Vi var oppe næste morgen og pakke vores ting sammen og tog tilbage til Sjælland. Det var super ærgerligt at side i bilen i det fantastiske vejr og vide, hvilke fantastiske oplevelser, vi gik glip af. “Heldigvis” var Jonas stadig ved siden af sig selv og hans krop var ikke i orden, så vi følte (og føler stadigvæk) at det var den rigtige beslutning vi traf!

Vores DNF gav os selvfølgelig også en hel lørdag og søndag, som ellers var blevet brugt med race og restitution. Jeg fik løbet en tur om lørdagen for at brænde lidt af den opsparede energi af og fik ellers reflekteret lidt over weekendens oplevelser. Jeg synes ikke, weekenden var spild af tid og penge, men fik derimod mulighed for at tænke lidt over hvorfor jeg tager rundt til den her slags konkurrencer!
Da vi kørte rundt derude fredag nat var det bare ikke sjovt – specielt ikke for Jonas. Det skal selvfølgelig ikke være sjovt hele tiden, men det skal det være det meste af tiden, for det er jo netop derfor vi gør det! Jeg elsker at orientere rundt i flot landskab og synes at de udfordringer med møder ved et adventurerace er vildt fede og det gør mig glad. Jonas og jeg deler ved løbene nogle super fede oplevelser – og det er det der betyder noget for mig!

Men den optakt med stress og jag, havde fået mig til lidt at glemme at glæde mig over det fede løb. Jeg havde haft mere fokus på, hvad der skulle gøres og fås styr på end jeg havde haft på at glæde mig – og det gider jeg ikke igen! Det skal være lysten der driver værket og der skal være sjovt! Det betyder også at ambitionsniveauet skal være tilpasset, så vi har fokus på at lære og køre så hurtigt vi kan og samtidig have det sjovt, istedet for at stresse over den tid, vi er efter de hurtigste.
Det kan være, at vi på et tidspunkt kan være med om DM-titlen, men det kan vi lagtfra endnu, så derfor er det bare et stress moment at følge med de hurtigste.
Jeg vil hellere være den gladeste adventureracer end den hurtigste, men vil selvfølgelig helst være begge dele :D. Men jeg tror også det kommer nemmere, hvis det er lysten, der driver værket!
Samtidig er det efterfølgende blevet mere tydeligt for mig, hvordan betydningen af sådan et løb bliver blæst ud af proportioner, når man befinder sig sammen med andre tossede adventureracere. Løbet og resultatet bliver hurtigt det vigtigste i verden – og sådan hænger det jo heldigvis ikke sammen!

Der er således et par ting jeg tager med fra vores første DNF:

• Hav altid fokus på, at jeg dyrker AR fordi jeg synes det er fantastisk og sjovt – og det skal det altid være! Og husk at sætte pris på og nyde de fantastiske og hyggelig oplevelser med holdet!
• Hav bedre tid og mere ro i tiden op til løbet. Tag det roligt og glæd mig!
• Mød ALTID op så tidligt som muligt til indskrivning, så der er god tid til kort-kig og strategilægning.
• Der kan blive ret køligt om natten, selv i slutningen af april. (specielt, hvis ikke man bruger kroppen) 🙂
• AR er ikke alt. Sørg derfor for at have prioriteterne i orden. Specielt i tiden op til løbet og i træningen. (Det er okay at blive lidt skør lige omkring og i racet 🙂 ).
• Erfaring er ALT i AR!

Der er endnu ikke kommet resultater fra løbet, men jeg har læst mig til at forhåndsfavoritterne fra Team DareDevils løb med sejren. Deres evner er imponerende, og det ville være fantastisk på et tidspunkt at kunne følge med 🙂 Det er jo bare om at træne og få mere erfaring, som her i weekenden! For jo mere vi er afsted til race jo mere indser vi, hvor afgørende erfaringen er. Vi glæder os derfor til der kommer mere af den 😀

Næste projekt er Extrem Marathon den 28.-29. maj. Vi deltager på 70 km distancen og glæder os allerede til oprejsning fra weekendens løbsmæssige skuffelse!

/Thomas

DM i Adventurerace

Her i weekenden tager Jonas og jeg til Silkeborg og søhøjlandet for at deltage adventureracet, som tidligere hed SOK og nu har taget navneforandring til Nordisk Challenge og samtidig er blevet til et DM.

Vi har længe været i tvivl om, hvem skulle tage den 3. plads på holdet og her tirsdag aften er det ikke sikkert endnu! Vi har haft flere på holdet som af den ene eller anden grund ikke kan, så vi leder stadig og håber på at finde en frisk mand eller kvinde.

Fortsættelse følger…