Challenge Copenhagen 2011

Efter den fantastiske uge i Chamonix brugte jeg en uges tid på at gøre mig fysisk og mentalt klar på min deltagelse i Challenge Copenhagen søndag den 14. august. Som Andreas beskrev i hans indlæg om vores tur fik vi, på grund af den afkortede løbetur, tid til at opleve en masse andre spændende aktiviteter. Det var rigtig fedt, men desværre styrtede jeg et par gange på vores downhill-mountainbike og jeg slog mit ribben hårdt.

Jeg er stadig usikker på om ribbenet er blevet trykket eller om der bare er tale om et hårdt slag, men i ugen op til løbet havde jeg smerter, når jeg trak vejret dybt ind, hvilket gjorde mig lidt spændt på, hvordan kroppen ville reagere under selve konkurrencen.

This slideshow requires JavaScript.

Men lad mig tage den fra begyndelsen:

Mine konkurrencer hen over sommeren har ligget ret tæt – og set i bagspejlet også lidt for tæt. Men det har samtidig været en lærerig proces, som jeg ikke vil have været foruden.
Min deltagelse i Challenge Copenhagen var mest et ønske om at opleve den fantastiske stemning, jeg så ved konkurrencen sidste år. Her var jeg inde og heppe på en kammerat og lovede mig selv, at jeg ville deltage næste år – så en uge efter havde jeg købt et startnummer.
Efterfølgende kom der en masse andre sportslige planer henover sommeren, som jeg prioriterede højere og dermed trænede mere hen imod. Jeg har derfor ikke haft mange træningspas, med fokus på dette triatlon. Jeg har haft et par enkelte svømmeture i våddragten, men har måske været i vandet fem gange de sidste fire måneder. Til gengæld har jeg lavet en masse konkurrencer med fokus på udholdenhed.
Jeg tror derfor jeg havde nogle lidt andre bekymringer end de fleste andre, da jeg stod ved startstregen tidligt søndag morgen. Jeg var ikke så bekymret for om jeg kunne kæmpe mig igennem hele konkurrencen, men jeg var derimod spændt på, hvordan jeg ville klare den lange svømmetur og hvordan mit ømme ribben ville takle strabadserne🙂

Der eksisterede præcis den fantastiske stemning ved startområdet på Amager Strandpark, som havde fået mig til at melde mig til året før! De mange tilskuere, som havde trodset tidspunktet og de flotte professionelle rammer om løbet gjorde det til en super fed og speciel oplevelse.

Da starten gik løb jeg sammen med de 300 andre friske mennesker i min startgruppe ud i vandet og afsted var vi. Jeg havde planlagt at give den, hvad jeg kunne, de første 200 meters penge for så at ligge mig komfortabelt bag en svømmer, som ville presse mig lidt. Det lykkedes fint og trods lidt vanskeligheder ved tummulten ved første bøje, kom jeg fint afsted på svømningen. Vejrtrækningen gik fint, og mit ribben gjorde ikke mere ondt end at jeg kunne svømme til.
Jeg havde ikke svømmet nogen lange ture inden løbet, så jeg nåede at blive godt og grundig træt af at svømme inden vi nåede tilbage til startområdet. Jeg var glad for, at vi ikke skulle svømme længere!!! Jeg havde ikke rigtig nogen fornemmelse af min tid, men havde givet hvad jeg havde, synes jeg. Jeg fik skiftet til cykeltøjet og luntet lidt blod ned i benene igen og så ud af skiftezonen. Da jeg var på cyklen igen fik jeg set på uret og konstateret at jeg “kun” havde brugt 1:12 på svømning og skift – bedre end forventet! Efterfølgende kunne jeg se at jeg havde tilbagelagt de 3,8 km på 1 time og 7 minutter, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med, omstændighederne taget i betragtning!

Fra svømningen skulle jeg over til min favoritdisciplin på cyklen. Jeg har fået cyklet en del mountainbike hen over sommeren, men havde ikke brugt så meget tid på racercykel. Desværre ejer jeg ikke selv en racer, så jeg havde i dagens anledning lånt Andreas’ almindelige racercykel med påsat tri-bøjle. Det sponsorat var jeg naturligvis meget taknemmelig for – det havde været en lang tur på mountainbiken🙂
Da jeg kom op af vandet var benene noget “rundt på gulvet” men jeg fandt ret hurtigt ind i rytmen på cyklen igen. Min taktik på cykelturen var blot at køre med en intensitet, jeg vurderede kunne holde hele vejen. Jeg skulle ikke køre hurtigere end at jeg hele tiden kunne få energidrik og gels ned (det er min erfaring at min appetit forsvinder, når intensiteten bliver for høj), og jeg ville derfor fokusere mindre på min hastighed.

Medvinden op af Strandvejen gjorde dog at hastigheden alligevel sned sig op omkring de 38 km/t. Jeg holdt lidt igen for ikke at brænde ud for hurtigt. Ved Bellevue Strand mødte jeg Jonas og Andreas, der hjalp mig med support på dagen. De rakte energi og kom med opmuntrende ord – virkelig skønt. Faktisk så skønt at jeg flere gange på svømme- og cykelturen blev helt sentimental og taknemmelig over al den støtte og glæde, jeg oplevede i løbet af konkurrencen. At venner og familie brugte tid på at komme ud og heppe betød enormt meget og bragte et par tårer frem i øjenkrogen.

Cykelturen gik lige som jeg havde håbet på! Ingen punkteringer, masser af overskud, ingen uoverskuelige smerter i lænden eller mellemkødet og masser af fart på. Jeg fik drukket en dunk energidrik i timen og samtidig spist gels. Så efter 5 timer og 17 minutter i sadlen afleverede jeg min cykel ved T2 tæt ved Nationalbanken.
På de sidste kilometer ind gennem byen steg antallet af tilskuere markant. Jeg var på hele ruten blevet positivt overrasket over antallet af smil og tilråb, og min glæde over at have afsluttet 2/3 af disciplinerne fik mig til at råbe og opildne tilskuerne to steder ind gennem byen. Sidste gang i svinget rundt ved nationalbanken medførte mine råb en helt vild reaktion hos de fremmødte, og jeg blev båret de sidste hundrede meter frem til cykelafleveringen – så var jeg godt nok lige ovenpå🙂

So far so good, var min tanke på dette tidspunkt. Men det var med en vis nervøsitet, at jeg begav mig ud på løbeturen. Hvordan ville ribbenet tage belastningen? Jeg lagde derfor roligt ud de første kilometer, men kunne hurtigt mærke, at den ikke var helt god! Efter ikke mere end fem kilometer var smerterne værre, og jeg kunne ikke trække luften ordentlig ned i lungerne. Jeg fik derfor langsomt værre og værre smerter i siden af min mave.
Jeg har tidligere haft problemer med disse krampe/sidesting-lignende smerter, men har ikke oplevet det længe. Jeg tror, at problemet er relateret til min vejrtrækning og at mit ribben desværre var medvirkende til at problemet opstod igen.
Smerterne tvang mig ned at gå efter omkring 7 km, og jeg var derefter ikke særlig positiv de næste par kilometer. Her var smerterne i siden meget kraftige, og jeg kunne kun holde til at gå. Jeg havde meget svært ved at overskue de næste 35 km, hvis det skulle foregå i gang og overvejede meget grundigt, om jeg ville være med mere! Men den forrygende support og alle de søde mennesker, som bakkede op om mit projekt tvang mig til at fortsætte – jeg kunne ikke holde ud at skuffe dem og mig selv!
Jeg gik derfor de næste par kilometer og maserede min side og forsøgte at strække lidt ud. Heldigvis hjalp den taktik en smule og smerterne blev lidt mildere. Det lykkedes mig aldrig at slippe af med smerterne, men ved at gå en smule ved hvert depot og holde løbetempoet nede, formåede jeg at holde smerterne lidt hen, så det stadig var til at holde ud at løbe.
Denne taktik holdt jeg løbeturen ud, og ved hele tiden at fokusere på næste depot forblev løbeturen nogenlunde overskuelig. Jeg kunne derfor efter 4 timer og 5 minutter – og 10 timer og 38 minutter i alt løbe ind over målstregen foran Christiansborg. Nogle kilometer inden målstregen kom en af mine venner op på siden af mig, og vi løb sammen det sidste stykke mod mål. Endnu engang var opbakningen helt overvældende og jeg kunne ikke lade være med at juble hele vejen rundt på opløbsstrækningen. Supporten og råbene fra de folk, der stod ved målstregen var helt fantastisk – det vil jeg aldrig glemme!

Alt i alt var dagen en fantastisk oplevelse og jeg fortrød ikke et sekund, at jeg meldte mig til sidste år! Den stemning jeg oplevede sidste år var mindst lige så imponerende i år!
Mine tider på svømningen og cyklingen er jeg stolt af, når jeg tager min forberedelse i betragtning, men jeg er lidt ærgerlig over, at jeg havde problemer på løbeturen. Men uden ordenlig forberedelse kunne jeg ikke rigtig forvente ikke at løbe ind i lidt problemer. Næste gang jeg skal deltage i en triatlon på den lange distance, vil jeg derfor sørge for ikke at have sammenfald med så mange andre målsætninger og dermed være i stand til at fokusere 100 % for at få det optimale ud af mit potentiale.
Denne gang var fokus blot lidt anderledes, og det fortryder jeg bestemt ikke. Dagen var stadig helt kanon!

Nu er alle målene i min sæsonplan overstået, hvilket giver mig lidt tid til at fokusere på andre ting. Nu vil jeg have en uges tid uden rigtig træning, og så har jeg fået lyst til at grave lidt dybere ned i styrketræning og træning af min balance og smidighed, for at ruste min krop endnu bedre til de hårde belastninger – mere om det følger snart.

/Thomas
Exploringthelimits

One response to “Challenge Copenhagen 2011

  1. Pingback: Python Offroad Tritathlon 2011 | Exploring The Limits

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s