Interview: Aleksandar Sørensen-Markovic

Aleksandar Sørensen-Markovic er tidligere professionel triatlet, men har for nylig taget springet til ultraløb. Nedenfor kan du læse om, hvorfor han tog springet, hvad ultraløb giver ham og derudover kan du høre om hans oplevelser under UTMF (Ultra Trail Mt. Fuji i Japan), hvor Aleksandar endte som nr. 23 efter at have gennemført 100 miles med 8500 højdemeter. God fornøjelse – og stor tak til Aleksandar for at tage sig tid til interviewet!


Overskud under UTMF

Hvad fik dig til at kaste dig ud i ultraløb?
Jeg begyndte med trailløbene, da jeg sidste sommer valgt at stoppe som professionel triatlet. Jeg stoppede det arbejde, da mit firma blev mere og mere tidskrævende – de sidste par år må min egen træning betegnes som absolut minimalistisk.

Så selvom jeg stoppede med at rejse verdenen rundt til konkurrerer som professionel, så ville det ligge mig meget fjernt ikke at holde mig tæt på min passion.
Det synes oplagt at blive i samme sport, men jeg følte en utilfredshed ved tanken om at arbejde mod at lave mindre gode resultater end tidligere.

Essensen af triatlon – og grunden til jeg i sin tid kastede mig ud i det – var at det tillader en stor personlig udfordring. Jeg ser samme kvaliteter i trail running. Udfordringen er så stor at fokus må rettes indad. Her finder jeg hvad jeg synes er interessant ved at dyrke sport. Her finder jeg mening i min daglige træning!

Hvordan får du tid til din træning i hverdagen?
Jeg træner typisk en gang om dagen. De fleste dage er det relativt kort tid, men jeg føler træningen giver mig mulighed for at arbejde bedre og for at udfylde de andre roller jeg har i mit liv på en måde jeg gerne vil.

Tidligere har jeg haft træning som mit primære fokus. Nu er det 3. eller 4. priotet. Det vigtigste er at jeg føler min træning komplimenterer mine andre mål i hverdagen.

Rent praktisk træner jeg efter principper som jeg selv anvender i mit arbejde. Et par tanker/begrundelser;
“Jo mere travlt man har, jo mere enkel en tilgang bør man have til sin træning”.

Hvordan har du udviklet din træning for at klare de lange distancer/højdemeter?
Jeg træner ret intenst. Jeg forstår at udholdenheden udspringer af intensitet.

Det at være i god form er aldrig nok til nødvendigvis at performe på en bestemt distance. Det kræver specifik træning.
Hvis man træner til en event der tager +24 timer er det i min optik en god ide at have træningspas hvor man prøver at forberede de udfordringer man skal møde til sit stævne.
Nu kunne jeg ikke drømme om at løbe 24 timer i træning, men en træningsdag på 8-9 timer ligger mig ikke fremmede. Hvis man føler det er meget hårdt er mit gæt, at man vil opleve at et 24 timers stævne er en meget stor mundfuld.

Grundlæggende inddeler jeg min træning i 2 faser. Generel træning og specifik træning. Træningspassene i den specifikke træning afspejler den event jeg træner til. Jo mere krævende træningspassene er, jo mere hvile indlægger jeg efter hvert pas.

Jeg benytter mig af en progressiv adaptationsmodel. Det betyder at mine træningsuger ligner meget hinanden, dog med en progressiv stignende belastning.

Hvorledes forberedte du dig til UTMF? Hvor mange km/højdemeter?
En ting er ønsker, noget andet er hvad der ret faktisk sker.

UTMF fik jeg trænet ret dårligt til. Jeg var på Gran Canaria i marts til Transgrancanaria hvor jeg fik en god oplevelse.
Dog skulle jeg to uger efter til Grønland og lave et 3 dags langrendsløb- Artic Circle Race. Turen til Grønland havde jeg undervurderet hårdheden af, og der gik noget tid før jeg var tilbage i træning.

Dog fik jeg opbygget god distance i træningen, og den del var jeg forberedt på men næste gang vil jeg klart træne meget mere i bakker. Fordi det er svært at få længden på bakkerne må intensiteten være en tand højere i træningen. Især nedløb med høj intensitet vil jeg øve.

Hvilken energi indtog du under løbene?
Under løbene holdte jeg mig stort set udelukkende til gel/energidrik. Jeg har aldrig brudt min synderligt om at spise meget andet end sportsprodukter når jeg dyrker sport.

Fordi intensiteten er relativ lav på et ultra trail indtog jeg omkring 80-85 gram i timen.

Dagene op til havde jeg tilpasset min diæt så tarmsystemet var klar til en stor omgang klister på race day. Japansk mad kan anbefales til som race prep mad 😉

Hvad motiverer dig undervejs på UTMF ruten?
Motviation var let for mig. Jeg ville utroligt gerne prøve at løbe et ultra trail. Jeg synes det er en meget fascinerende distance. Min erfaring fra triatlon er, at det ikke nødvendigvis er hårdere at lave lange stævner, men man bliver udfordret med andre ting.

I de lange stævner finder jeg en interessant udfordring i mine egne tanker, og jeg opdager altid noget nyt omkring mig selv.
Nu er det ikke fordi jeg synes, jeg er så dødinteressant, at jeg kun vil beskræftige mig med mig selv, men jeg kan godt lide at få en øget indsigt i mig selv.
Jeg tror denne indsigt kan fås i mange aktiviteter. Typisk nogle hvor man giver tid til at lade tankerne få frit løb. Det gør jeg når jeg løber.

Hvad husker du tydeligst fra løbet? Er du tilfreds med placeringen?
Fra løbet husker jeg mest tydeligt slutningen af løbet, hvor jeg opdagede, at det faktisk var utrolig fedt at løbe løbet. Det er altid personlige øjeblikke, der er det interessante for mig -hvad end jeg har prøvet at vinde et stævne eller slippe levende igennem som var tilfældet i UTMF.

Jeg er rigtig tilfreds med placeringen, men faktisk betyder det ikke det store for mig, hvilken placering jeg får. Mine dage som atlet er talte – nu jager jeg de store oplevelser. For mig er det helheden af oplevelsen der betyder mest – rejsen, tankerne, menneskene etc.

Kan du anbefale Trans Gran Canaria og UTMF?
Jeg kan på alle måder anbefale begge stævner. Dog vil jeg mene at UTMF er meget lidt danskervenlig. Jeg oplevede at det var ekstremt teknisk, hvilket tog løbet ud af eventen. Det synes jeg ikke var så fedt. Man kan naturligvis bare lære at løbe nedad, men jeg vil foretrække stævner som Transgrancanaria hvor jeg føler min teknik bedre matcher terræn – dermed ikke sagt det er let teknisk.

Igen stor tak til Aleksandar for hans svar. Vi glæder os til at følge hans fremtidige eventyr!

Skriv en kommentar