Løber du med stave? [af: Henrik Leth Jørgensen]

Løber du med stave? Jeg gør, nogle gange. Og så måske ikke alligevel, for når jeg bruger stavene er det som regel når terrænet bliver så stejlt at det ikke muligt (for mig) at løbe.

Jeg har gjort mig en del overvejelser omkring brugen af stave i forbindelse med lange løb. Det er ikke baseret på videnskabelige studier, men egne erfaringer, både fra adventurerace og ultratrailløb, men herunder vil jeg tage udgangspunkt i ultratrailløb!

Der er flere ting man bør overveje inden man propper stave i rygsækken. Eller faktisk allerede inden man køber nogle stave, for der findes mange typer stave, hver med deres fordele og ulemper. Noget af det aller første er, hvorfor man gerne vil medbringe stave?

Iker Karrera and Philipp Reite - Transalpine 2012

Transalpine 2012 vindere: Iker Karrera and Philipp Reite (med stave)

– Er målet at gennemføre et bestemt løb så hurtigt som muligt?
Her skal stavene efter min mening benyttes på stigningerne, for at udnytte den ekstra trækkraft man har i armene. Det er jo den samme vægt man skal flytte op ad bjerget uanset om man bruger stave eller ej, så kroppens samlede energiforbrug bliver jo ikke nødvendigvis mindre, blot fordi man bruger stave. Men man lader en større del af kroppen tage del i arbejdet, hvorfor det kan opleves som om det er lettere at komme op ad bakken. Og da belastningen på benene mindskes kan noget af energidannelsen måske klares på anden vis (men det afhænger jo også af det tempo man generelt holder). Og jo mindre man bruger benene på den enkelte stigning, jo flere stigninger kan man klare inden benene må kapitulere.

– Er målet at skåne kroppen mest muligt?
Så kan man i tillæg til at bruge stave op ad bakken også overveje at bruge dem ned ad (og også når terrænet er fladt).
Går det så stejlt nedad, eller er terrænet så ujævnt, at man ikke kan lade benene løbe frit, ja så kommer man til at bremse kroppens bevægelse ved hvert skridt. Hvornår terrænet er for dårligt er meget individuelt.
Men fidusen ved at bruge dem nedad er, at man kan afbøde føddernes landing mod jorden ved at bruge stavene som modstand. Det flytter noget af nedslagets kraft op på armene. Men igen, det er jo den samme vægt der skal bremses, så kroppen bliver stadig belastet. Men jo større del af kroppen der tager del i arbejdet, jo lettere vil man som regel have ved at klare udfordringen.

Nogle vælger at bruge stavene som balance-hjælpere på nedløbene. Det vil sige man blot støtter staven på jorden uden at lægge noget særlig vægt på den. Det er jo også en mulighed, i så fald vil jeg mene man falder i den sidste af de to ovennævnte kategorier. Men i dette tilfælde mener jeg, at man blot får kroppen til at yde et ekstra stykke arbejde (at flytte stavene) uden at man får nogen aflastende fordel ud af dem.

Samlet set vil jeg mene, at løbere der er stærke nok, ikke vinder ved at have stave med. Hverken til stigninger eller nedløb. Spørgsmålet er så bare hvor mange der er så stærke?
Opad vil de fleste (danskere) kunne vinde på at bruge stavene. Nedad vil de teknisk dygtige, efter min vurdering, tabe på at bruge stave. Skal man nå at flytte stavene i samme tempo som fødderne på et nedløb, hvilket jeg mener man skal hvis man skal aflaste benene – ja så er man langt nede i fart. Bruger man dem blot som balance-hjælpere tror jeg man snyder sig selv.

Ovenstående tanker kan have lidt betydning for ens valg af stave. Hvor den første type bruger stavene på færre km af turen end den sidstnævnte, og derfor kan prioritere lidt anderledes.

Transalpine-Run 2011

Transalpine-Run 2011

Yderligere bør man efter min mening forholde sig til følgende parametre når man skal vælge af stave (i ikke-prioriteret rækkefølge):

Delbar eller ej:
Vil man have muligheden for at pakke stavene væk til ultraløb bør man vælge en delbar stav. Hvor mange stykker det skal være i, beror bl.a. på hvilken rygsæk og hvilken montering på rygsækken man ønsker.
Er den delbar skal man selvfølgelig sikre sig at den er rimelig hurtig at folde ind og ud, så man ikke skal fumle med det.

Vægten:
Hvor meget betyder de sidste 30-80 gram?
Skal man bære rundt på dem i mange timer, uanset om de sidder i rygsækken eller i hånden, ja så er det jo en fordel at vægten er så lav som muligt. Hvor grænsen går vil være individuelt.
Er man i forvejen ved at vægtoptimere sin rygsæk vil det jo være oplagt at spare yderligere gram på stavene.
Og det er jo også en tanke værd at holde vægten nede når man skal bruge stavene. Man skal trods alt flytte vægten frem mange gange. Er man i tillæg af typen der hellere løber med stavene i hånden frem for at pakke dem i rygsække, jeg så bliver det samlet set en del kg man svinger frem og tilbage.

Pålideligheden:
Hvor “let” kan man komme til at ødelægge staven? Har man først valgt at tage stave med er det jo lidt surt hvis den ikke holder hele vejen.
Kulfiber har det med at knække hvis det får et slag på den forkerte led, mens aluminium som regel kun bøjer.
Bruger man kun stavene opad er faren sjældent så stor, for her har man rimelig tid til at se hvor man sætter staven. Og skulle man placere staven uheldigt, f.eks. mellem to sten, så kan man som regel nå at flytte den inden der sker noget.
Bruger man stavene på nedløb er risikoen for at fejlplacere dem noget større. Og man har som regel også en større belastning på staven. Sætter man staven mellem to sten, samtidig med at kroppen bevæger sig fremad, så risikerer man en knækket/bøjet stav.

Låsemekanismen:
Med til pålideligheden hører også låsemekanismen. Det man, efter min mening, bør holde sig for øje, er om man kan reparere en ødelagt låsemekanisme selv!
Diverse klik og skruemekanismer kan være svære at gøre noget ved hvis først de er gået i stykker. Og nogle af dem har det desuden med at give sig et par cm når man bruger dem. Om det er acceptabelt eller ej, må man selv vurdere. Fordelen er at man som regel kan justere længden på staven trinløst og at stavene ofte er relativt stive.
En anden type samling er teltstangsprincippet. En lang elastisk snor gennem delene. Snoren hæftes som regel ved håndtaget. Fordelen er at man selv kan lave en nødreparation og at vægten er lav. Ulempen er at stavene ofte er mindre stive, længden på staven ikke kan justeres og at “spændesnoren” hænger og slasker omkring hånden.

Komfort:
Skal man bruge stavene meget og i lang tid af gangen kan det være at foretrække med et godt håndtag. Bruger man blot stavene på enkelte stigninger og vil man gerne holde vægten nede, kan man overveje modeller med simplere håndtag

Stivheden:
Jo stivere stavene er, jo mere kraft får man overført til underlaget, og jo mere kraft kan der dermed bruges til fremdrift. Stivere stave er dog som regel også mere i risiko for at knække. Jo færre samlinger der er jo stivere har man mulighed for at gøre stavene.

En del ting at overveje, og som det jo som regel er med sådan noget, så trækker de i hver sin retning. Hvad man vægter højest må man afgøre med sig selv, og måske vil det variere fra løb til løb.

UTMB sporet - Thomas og Jonas nyder terrænnet

UTMB sporet – Thomas og Jonas nyder terrænnet

Tre bud på stave (i den lette ende): Mountain King Trail Blaze vejer fra 110 gram pr. stav., Black Diamond Ultra Distance Trekking Pole vejer fra 130 gram pr. stav, Fizan Compact Trekking Pole vejer 158 gram pr stav

Mit valg er faldet på Mountain King Trail Blaze. Jeg bruger stavene opad og resten af tiden skal de kunne pakkes væk. Så de skal være delbare og veje så lidt som muligt. De er rimelig pålidelige. Komforten og stivheden er ikke prangende, men ok til mit behov.

Herunder en kort beskrivelse af tankerne omkring stave og specifikke ultratrailløb jeg har deltaget i. To med stave og et uden.

CCC 2011 – 93 km og 5000 højdemeter
Få men lange stigninger. Brugte stavene på de fleste stigninger, uanset hældning. Havde god gavn af at flytte noget af belastningen fra benene over på overkroppen. “Smadrede” lårene på et langt stejlt nedløb midt på løbet, men havde stadig fint drive op ad bakkerne. Delvis takket stavene. Og så er det jo to forskellige måder at bruge benene på, op og ned, så selv om det ene går skidt kan det andet godt fortsat gå godt.
Tror ikke jeg havde fået en bedre sluttid af at bruge stavene på nedløbene, nok nærmere tvært imod, men lårene havde nok haft det bedre efterfølgende. Men en god sluttid var det primære.
Var glad for at stavene kunne deles i 4 så de ikke fyldte meget, for de tilbragte en del tid i rygsække. Selve låsemekanismen fungerede fint, og de kunne let samles selv mens jeg løb.

Traversee 2012 – 61 km og 4000 højdemeter
Igen, få men lange stigninger. Var konsekvent med at bruge stavene mest muligt på stigninger. Pakkede dem ikke væk med det samme år jeg nåede toppen, og det bevirkede at jeg kom til at bruge dem på passager nedad. Tog mig selv i at bevæge mig langsommere end normalt fordi jeg skulle nå at flytte stavene. Det tog selvfølgelig lidt af belastningen fra lårene, men selve løbet var ikke længere end at lårene nok kunne klare de tæsk de ville få uden stave.
Den sidste stigning var grum, 1100 højdemeter på 5 km. Her var stavene en god hjælp, især fordi lårene begyndte at krampe flere gange.

Hammer Trail 2010 – 50 miles og 2500 højdemeter
Mange korte men stejle stigninger. Fravalgte stave. Jeg er ikke glad for at løbe med stavene i hånden når jeg ikke skal bruge dem. Og Hammer Trail-ruten lægger op til man bruger stavene mange gange. Så enten er det et pakke-ind-og-ud cirkus eller stavene i hånden eller slet ikke med. I mit tilfælde blev det så ikke med.
Stejlheden på stigningen gør ellers at det er rimelig fornuftigt at medbringe stave. Og vil man gerne skåne kroppen kan det også være oplagt at medbringe stavene. Pt. er jeg tilmeldt 100 miles i årets udgave af Hammer Trail, så må vi jo se om jeg når at ændre mening med hensyn til stave til Hammer Trail!

__________

Tak til Henrik Leth Jørgensen fra “Ud af Komfortzonen“, for at bringe dette spændende oplæg omkring brug af stave under trail løb. Henrik Leth Jørgensen har flere årtiers erfaring for at “færdes i terræn”, ved bl.a. at have været på det danske landshold i orienteringsløb, udgjort 25 % af det nok bedste danske adventurehold “Daredevils” samt i flere år løbet solo trail i både ind og udland på niveau med eliten. Sejrene er utallige, senest med trail sejr på 50 miles til Hammer Trail i 2010, hvor han også satte course record, der siden ikke er blevet slået. Henrik Leth Jørgensen ved om nogen, hvordan man træner hårdt, læser og bevæger sig i terrænet og ikke mindst bruger det som en stor del af sin hverdag. Læs mere om Henrik her!

er blandt de bedste (måske dén bedste) trailløbere, som med flere årtiers erfaring inden for terrænløb og adventure race

3 responses to “Løber du med stave? [af: Henrik Leth Jørgensen]

  1. Hej Henrik
    Fedt indlæg!
    Hvordan ved man hvor lange stave man skal have?
    Dbh. Morten

  2. Pingback: Tid til forbedring? | Nicolai Lillesø

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s