Udstræk måske det nye sort?

Jeg har aldrig rigtig fulgt de råd, der dikterede at man både før og efter træning skulle strække ud omkring de arbejdende muskler og sener. Et utal af forsøg har gang på gang søgt efter beviser for at udstræk skulle gavne, men indtil videre beretter videnskaben kun om at fleksibiliteten øges – intet andet. Men det er ikke altid at man skal lytte til videnskaben, i hvert fald ikke hvis du spørger min osteopat fra Causeklinikken i Kbh C. For efter mit besøg sidste uge, tydede alt på, at en eller flere nervebaner  sad i klemme eller var irriteret omkring mit venstre knæ – og det skulle udstræk så hjælpe til med for at løsne op!!! Under besøget hos osteopaten (Kim Dudek), blev det også konkluderet at min venstre hofteknogle var en smule fremad roteret, og forårsagede et konstant træk i hasemuskulaturen. Sidst men ikke mindst, kunne det også nævnes at min tractus iliotibialis sene føltes meget stram, især sammenlignet med højre (den sene der forårsager løberknæ). Sum og sumarum forlod jeg klinikken med en masse udstræks øvelser i bagagen, som sammen skulle hjælpe til med at få ‘alt på plads’, og være min ven ‘in this painfull times’:) Jeg fik til opgave at udføre 4 forskellige stræk, hver eneste dag:

  • Ploven
  • Tractus Iliotibialis stræk (ben over kors)
  • Ischias nerve stræk (strakt ben der presses ned mod krop mens nakke trækkes modsat)
  • Hoftebøjer stræk

I dag er der gået en uge siden jeg besøgte klinikken, og øvelserne er gået super godt – faktisk bedre end ventet. Umiddelbart føles smerten mindre og min menisk har i tide og utide været på overarbejde, da øvelserne har haft truffet hvorefter at den er røget på plads igen med er ordentligt smæld. Så et eller andet sker der da. Men om øvelserne har været en succes afventer jeg stadigvæk svar på, for det er en langsommelig proces der kræver tålmodighed af den helt store kaliber. Time will tell..

En der modsat mig godt faktisk KAN løbe, er ‘The Frutarian’ alias Michael Arnstein, som tidligere har været omtalt på bloggen. I videoen nedenfor følger man hans første forsøg på at opnå succes under det ultravarme ekstremløb; Badwater. Enjoy:)

– Andreas

2 responses to “Udstræk måske det nye sort?

  1. Håber du får det bedre, og har held med din træning. Har selv været skadet efter et uheld. Troede aldrig det ville ændre sig, men ting tager tid.
    Mange hilsner og god påske,
    Hanna

Skriv et svar til Hanna Annuller svar