Jeg har løbet langt – hvad så nu?

HT start

Kort før starten på de 50 miles.

Jeg har løbet langt… Hvad så nu?

Jeg har deltaget i en håndfuld ultraløb. Ovenstående spørgsmål har ramt mig hver eneste gang, jeg har krydset målstregen. Altid rammes jeg af et tomrum – et form for vakuum. Jeg bliver rastløs. Jeg skal restituere. Jeg vil træne igen! Jeg har brug for et nyt mål. I dagene efter et ultraløb bruger jeg megen tid på at reflektere over løbet. Hvordan gik det? Hvad oplevede jeg? Hvad oplevede de andre? Og ikke mindst: Hvad kan jeg gøre bedre? Når de ting så småt er arbejdet igennem oppe i hovedet, får jeg en stor lyst til at sætte mig nye mål. Ikke fordi alt skal handle om konkurrencer og resultater, men fordi målene tjener som motivation for træningen. Jeg bliver såmænd også motiveret af glæden ved træningen i sig selv, men et mål skærper mig yderligere. Tomrummet efter et løb tror jeg egentlig er sundt. Det giver tid til at fordøje og evaluere, men rastløsheden kan også være svær at håndtere. Tilstanden er mærkelig og jeg bruger megen tid på at lede efter fremtidige løb.

 

HT forberedelse

Forberedelse. Kassen til depotet pakkes.

I dagene efter et ultraløb er jeg ofte mentalt fraværende, fordi jeg gennemgår oplevelsen. De første dage efter Hammer Trail fyldte løbet meget i mine tanker, men her, seks dage efter, er jeg ved at være ude på den anden side. Det hjælper også en del, at jeg så småt kan genoptage træningen. Da jeg havde gennemført Ice Ultra i Lapland tog det over en uge, før min kæreste syntes, at hun kunne komme ordenligt i kontakt med mig!

HT løb

Sidste gang ved Hammerhus. Smilet er stort af flere årsager: Vejret er godt, jeg har et godt løb, mit hade-stykke mellem Vang og Hammerhus er overstået og det fedeste på ruten venter: Hammerknuden.

Mit løb på Bornholm gik næsten som jeg havde håbet. Ambitionen var at få en bedre oplevelse end sidste år og den blev indfriet. Jeg havde ikke det samme voldsomme energidyk som sidste år og jeg følte ikke lede ved udfordringen undervejs. Jeg blev da træt, selvfølgelig, men jeg nød turen hele vejen igennem. På en måde var det næsten lidt trist, da jeg drog ud på den sidste omgang, for så var det snart slut. Til gengæld blev jeg ramt af kramper igen i år. De første kom ved 32 km. og resten af turen lurede de i baggrunden og tvang mig til at stoppe op af og til. Dem skal jeg have gjort noget ved! Og jeg tabte stadig for meget tid på 2. og 3. omgang i forhold til den første. Jeg har nok ikke trænet stabilt nok og har heller ikke haft nok lange ture til at holde et så flot og jævnt tempo, som vinderen Jesper Noer gjorde. Jesper tabte ca. 5 minutter pr. omgang, mens jeg var oppe på ca. 15. Sidste år løb Jonas Borsøe Christensen løb endda negativ split på de 50 miles og endte på en 2.-plads. Det imponerede mig! Men jeg løb stadig en bedre tid end sidste år og det var målet.

At jeg ikke vandt, er der ikke noget hokus pokus ved. Der er masser af løbere derude, der er hurtigere end mig. Jeg vidste allerede før start, at Jesper skulle snuble, eller på anden måde dumme sig, hvis vi andre skulle have en chance. Han forsvandt med det samme på prologen og så brugte jeg ellers 2/3 af den første omgang på at følges med Greg Friedman og Klaus Dahl, indtil vi lige så stille gled fra hinanden. Resten af tiden løb jeg alene, hvilket jeg overraskende nok havde det fint med. Nordbornholm viste sige fra sin bedste side med fantastisk vejr, masser af lækre spor og endnu flere højdemeter end det foregående år.

Om jeg kommer igen til næste år er tvivlsomt pga. konfirmation i den nærmeste familie, men det er bestemt ikke sidste gang, jeg løber på Bornholm. Indtil da kan jeg jo finde mit næste lange løb. Jeg ville helst en tur til udlandet, men der skal også tages hensyn til familie, arbejde og økonomi. Winforce krydret med diverse Salomon Trail Tour afdelinger kunne være et godt bud. Det dejlige ved trailsporten er, at den vokser i Danmark og derfor dukker der hele tiden nye og spændende løb op. Så mit tomrum behøver ikke vare så længe.

HT slut

Jeg havde fornøjelsen af at have min kæreste med, som havde en god oplevelse på de ca. 25 km.

 

One response to “Jeg har løbet langt – hvad så nu?

  1. Fedt indlæg Christian. Det er ikke svært at nikke genkendende til din rastløshed, og trangen til at komme ud og få det næste ‘løbe-fix’.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s