Sportens ubarmhjertige balancegang

Perioden jeg befinder mig i må til tider beskrives som værende frustrerende, da min lyst til at være fysisk aktiv rent ud sagt ikke kan tilfredsstilles. I stedet er det en periode med konstant søgen efter ekspertviden, som man gang på gang må tro og håbe på – men til tider gang for gang skuffer en. Omvendt kan skadeaspektet også ses som værende det der skaber en hårfin balance om hvor meget og hvor intenst må kan træne, for at krop og sjæl kan følge med. Det kræver erfaring, men selv med erfaring kan det gå galt. Uden at være al for optimistisk kunne man måske se skadesrisikoen som værende det der gør sport til noget smukt og balanceret, og som kræver intenst indblik i alle kroppens aspekter – fysisk som psykisk. Jeg er bestemt ikke den eneste der har haft problemer med kadaveret, og derfor kan det til tider være skønt og befriende at følge andre atleter der har været igennem lignende nedgangs-perioder, uanset niveau. For når at de beviser at der er lys for enden af tunnelen, jamen så må der jo være det:) Beth Rodden er en af den slags!

– Andreas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s