Race-report fra Trans Gran Canaria 83 km 4000+ Hm [Jacques Dehnbostel]

Så var det endelig blevet Marts, eller næsten da! Jeg landede på Gran Canaria d.27/2 og havde lidt nogle dage at slå ihjel inden starten på løbet. Dagene gik med afslapning, solbadning og forberedelse. Forberedelse, forberedelse og forberedelse! Hver eneste gang jeg var på hotelværelset lagde jeg mit grej op ved hinanden, pakkede det, prøvede det på, pakkede det om, osv osv.
Jacques TGC 8 udstyr
Min nervøsitet var høj, også fordi det var første gang jeg skulle prøve kræfter med ultraløb. For mig begynde løbet allerede da jeg d.28/2 hentede mit startnummer. Jeg mødte lidt danskere, og det var rigtig rart lige at udveksle lidt tanker og ideer om weekendens løb. Dagene skred fremad, og inden jeg havde set mig om var det blevet lørdag morgen.
Jeg havde stilt mit vækkeur til 03:45, da jeg kl.04:30 skulle køre med bus til startområdet.
Jeg sov over mig, og vågnede heldigvis kl.04:05, og skyndte mig i tøjet og mod bussen. På vej til bussen fløj tankerne rundt. Jeg tænkte rigtig meget på at jeg kunne have været uheldig og sovet ALT for længe. Da jeg kom i bussen, prøvede jeg at fjerne de dårlige tanker, og vende det til noget positivt – at jeg trods alt kom op, og nu sad i bussen mod mit livs oplevelse!
I startområdet fandt jeg hurtigt de andre danskere og vi satte os ind på en cafe og fik en kop kaffe inden starten. Det blæste en helt del og regn var der også lidt af, så det var rigtig rart at sidde i læ og holde varmen.
Jacques TGC start
Klokken 06:00 lød skuddet og starten var gået! Der gik ikke meget mere end 5 minutter, før vi begynde opstigningen mod det første bjerg. Jeg lå heldigvis relativt langt fremme, og havde derfor god mulighed for at løbe mit tempo uden for meget kødannelse. Efter godt 45 minutter var jeg kommet godt op på bjerget og kunne intet se udover lyskeglen fra min pandelampe, og den kilometerlange slange af pandelygter der snog sig op af bjerget – virkelig flot! Jeg havde næste kæmpet mig op på toppen af det første bjerg inden lyset kom frem, og man jeg kunne slukke for min pandelygte. På toppen af bjerget gik det skiftevis lidt op og ned før jeg kom til det første depot efter ca. 12km. Forinden havde jeg planlagt ikke at fylde hverken vand eller energi ved de første depoter/CP’er (check-point). Jeg havde pakket således at jeg ikke behøvede andet energi end det jeg havde pakket på forhånd i min rygsæk, samt dropbag’en ved halvvejen. Ved det første depot nøjes jeg derfor med at pakke min regnjakke og pandelygte væk i min rygsæk.
Jeg fløj hurtigt videre, og turen til næste CP var næsten kun nedad. Turen løb ned af småstier – nogle mere farbare end andre. Jeg havde samlet set løbet 18km før jeg ankom til CP#1, der lå i en lille bitte landsby på siden af et bjerg. Jeg havde stadig tilstrækkeligt med vand i min blære, og nøjes derfor med at drikke en kop cola, og spise et par enkelte nødder. Regnjakken blev hevet frem igen da det var begyndt at blæse op igen, og regne.
Jacques TGC 1
Selvom temperaturen ikke var vildt kold, valgte jeg at hive jakken på i situationer med både blæst og regn. På en normal løbetur på omkring en time, kan kroppen godt klare lidt kulde, og stadig præstere fint. Men med omkring 60km igen ville jeg ikke udsætte min krop for kulde. Så tog gerne lidt ekstra tid for at have en god temperatur.
Jeg løb afsted få minutter efter ankomst ved CP’et og fulgtes nogle kilometer med en gut fra Sydafrika. Samtaleemnet var nemt da vi begge havde matchende sko, men vi fik også talt meget om naturforskellene på Gran Canaria og Danmark (især det med højderne). Efter godt 5km fra nedløb på bittesmå stier med virkelig glatte sten, endte jeg i dalen mellem to bjerge hvor klimaet nu var MEGET tropisk. Regnjakken røg af med det samme, og sveden væltede af mig! Der gik ikke mange hundrede meter nede i dalen, før turen nu gik op af bjerget på den anden side. Turen op af bestod af småstier og grusveje der ‘zig-zaggede’ op langs bjergsiden, mens vejret havde skiftet og nu var rigtig fugtigt med en smule regn en gang imellem. Strækket nede fra dalen og op til næste CP var på ca.10 km, og gik udelukkende opad. Da jeg kom frem til CP#2 var jeg godt tørstig. De meget venlige spaniolere fyldte min væskeblære op mens jeg selv havde tid til at få en kop energidrik og energigel indenbords. De frivillige ved CP’et var rigtig fyldt med energi, og da de fandt ud af jeg var fra Danmark kunne de ikke stoppe med at heppe igen. Efter et par minutter ved CP#2 løb jeg afsted med stående applaus fra de frivillige – slet ikke dårligt!
Turen gik nu videre op af. De næste fire kilometer skulle jeg stige 500m for at komme til turens højeste punkt – Garañon. De kommende fire kilometer skulle vise sig at blive de værste på hele turen.
Jacques TGC 2
Jeg havde ind til nu indtaget energi ca. hver 40.minut, samt drukket rigeligt med vand. Alligevel blev jeg helt flad og træt. Jeg følte at jeg ingen vej kom selvom jeg satte det ene ben foran det andet. Alt var bare imod mig!
Der var intet tegn på at ruten ville gå bare ned af, eller en smule ligeud. ALT gik opad og sådan fortsatte det bare.
Jeg gjorde et kort stop for at finde en snickers frem i min rygsæk da jeg trænger til lidt ‘varieret’ kost😉
Pludselig, ud af det blå, kommer Aleksandar løbende. En af de danskere jeg startede med, og havde sludret lidt med dagene før.
Jeg ved at Aleksandar har styr på sagerne og ved hvad han har gang i. Det var rigtig rart at se et bekendt ansigt. Vi fulgtes lige kort tid sammen, og Aleksandar fortalte mig at jeg med fordel kunne tage den lidt med ro, gå lidt, og få lidt ‘recovery’, samt sørge for at få MASSER af energi indenbords. Så kan jeg altid give den max gas de sidste 20km og overhale dem der har givet den lidt for meget gas fra starten af (det skulle senere vise sig at være afgørende for mit gode resultat!). Kort tid efter var Aleksandar løbet fra mig, og jeg var igen alene.
Jacques TGC 6
Jeg havde fået rigtig meget mental energi af mødet med en dansker, tale lidt sammen og ikke mindst få nogle gode råd af ‘en af de bedste’. heldigvis var der ikke så langt til CP#3 på Garañon, og inden jeg havde set mig om var jeg halvvejs.Efter Garañon, med sine 1700m.o.h, og turens højeste punkt, ankom jeg kort tid efter til ‘drop-bag’-area. Jeg var nu ca. halvvejs på turen og havde her mulighed for at få noget varmt, fast føde indenbords. Først skulle min udrustning kontrolleres – hvilket gik ganske smertefrit, så ingen problemer der.
Jeg havde stadig Aleksandars råd i tankerne, og sørgede for at få så meget energi indenbords. Jeg spiste en lille portion varm pasta m.pastasauce der blev serveret. Min mave var ret presset efter at have været på overarbejde SÅ længe, så det var en kamp at få ned. Jeg fik dog spist 4-5 skefulde, hvilket er bedre end ingenting. Samtidig spiste jeg lidt ost, chorizo og slik, hvilket de også serverede. Jeg drak også nogle kopper vand med lidt elektrolytter m.koffein i, og slugte en enkelt gel. Mine gel’s og ene snickers der lå i min dropbag, blev pakket ned i rygsækken og jeg var klar til at løbe videre. Jeg vil skyde på at jeg alt i alt brugte 15 minutter ved depotet – hvilket jeg ikke ser som alt for langt tid. Vigtigst for mig var lige at få pulsen ned, hvile kroppen et kort øjeblik og få så meget energi indenbords som muligt!
Jacques TGC 3
Jeg løb afsted med en anden dansker fra depotet. Vi fulgtes ad de næste fem kilometer ca. Vejret var blevet meget bedre, og solen tittede endda frem. Humøret var rigtig højt hos os begge. Kombinationen af godt vejr, godt selskab og tanken om at vi ‘bare’ skulle hjem nu var helt sikkert en energibombe ingen gel kan erstatte. Turen fra depotet ved de 42 kilometer og ned til CP#4 i byen Teror gik for det meste ned af.
Nu kom mine knæ på overarbejde! De mange, lange nedløb var virkelig hårde for mine knæ. Efter et nedløb på omkring 3-5 kilometer var det eneste man kunne drømme om, en dejlig bakke at løbe opad. Heldigvis var det ikke udelukkende nedløb, så der var også engang imellem lidt flade stykker eller nogle relativ ‘små’ stigninger. De flade stykker var rigtig gode til at få tempoet lidt op, og få lidt fart i benene. Selvom nedløbene gik ganske fint, og jeg kunne holde et godt og stabilt tempo ned af, kunne jeg trods alt slappe mere af i hovedet og benene når det gik mere fladt. Op af stigningerne valgte jeg stadig at gå. Det ville på ingen måde betale sig for mig at begynde at løbe/lunte op af bakkerne – hvilket jeg også tror mine ben var glade for.
Jacques TGC 4
Turen til CP#4 gik rigtig godt og med et godt humør. Solen skinnede nu rigtig meget og det var rigtig varmt. Det gjorde mig ingenting. Jeg fik drukket en masse vand, og sørgede for at indtage energi lidt hyppigere end tidligere på turen – nu ville jeg simpelthen ikke risikere at gå kold!
Jeg ankommer til byen Teror og hvor gaderne er fyldt med de lokale indbyggere der klapper af en hele vejen frem til CP-teltet, og mødes af en speaker der jublende tager imod mig og spørger ind til mit navn, nationalitet og min status. Pludselig ved alle tilskuerne at det var ‘Jacques fra Denmark der kom løbende, og at han nyder turen og har det super’.
Jeg får fyldt mit drikkesystem op af en af de venlige hjælpere mens jeg lige hapser lidt slik fra depotet. En kop energidrik kan jeg også lige sluge, og så er det ellers videre igen.
Der er nu omkring 26km igen og mit humør er godt. Min krop som helhed har det super, og brokker sig på ingen måde. Mine fødder og ben er ømme, men kun muskulært. Min mave fungerer fint selvom den udelukkende har indtaget geler og en lillebitte smule fast føde. Mine skuldre er en smule ømme efter at have løbet med rygsækken, men ikke noget slemt. Hovedet, hvilket er den afgørende faktor for hvordan løbet forløber, har det også godt. Jeg er kommer bort fra de dårlige tanker og har nu kun gode tanker med mig. Ingen lille djævel der fortæller mig at jeg skal stoppe eller noget som helst. Jeg er nu sikker på at jeg nok skal gennemføre – skal bare ‘hjem’ fra nu af.
De næste 16 kilometer mod næste, og sidste CP går super. Vejret er stadig godt, og hvad endnu bedre er, så fungerer min krop bare ‘top dollar’. Op af bakke vælger jeg stadig at gå, ned af bakke løber jeg, og når det går ligeud skruer jeg en lille smule op for tempoet. Alt i alt så holder jeg en konstant rytme. Jeg er af den overbesvisning at min krop fungerer bedst ved genkendelige mønstre, og derfor præstere bedst hvis jeg ikke afviger for meget fra min ‘løbe-/taktik-rytme’.
Jacques TGC 5
Efter en ‘lille’ stigning på omkring 200 højdemeter møder jeg endnu en dansker. Det er Allan der ligger som forreste dansker på den lange 119km rute. Han ser presset ud, og har god grund til det! Han holder dog et godt tempo, og ser ud til at komme i mål med en god tid. Vi følges ad omkring en kilometer, hvorefter jeg løber fra ham. Jeg er nu alene igen. Jeg husker tilbage på Aleksandars vise ord tidligere, og begynder nu at indse hvor godt kørende jeg faktisk er. Langsomt begynder jeg at overhale en hel del løbere. Tiden flyver nu afsted, jeg er høj på endorfiner, og alt kører som det skal. Min krop fungerer stadig rigtig fornuftigt selvom jeg for længst har overskrevet længste distance løbet. Jeg begynder nu at se på tiden. Holder jeg tempoet kan jeg højest sandsynligt komme under 11 timer. Ved sidste CP i en lille by ikke langt fra mål, drikker jeg en enkelt kop vand, får en stor ‘high-five’ af en af de frivillige, og løber hurtigt videre. Next stop: Mål!
Jeg havde ikke studeret højdeprofilen nøje inden løbet, og løb åbenbart med en forestilling om at de sidste 10 kilometer mod mål ville være en nem og flad tur – lidt alá Tourens sidste etape mod Champs-Élysées. Jeg tog fejl!
De første fem kilometer fra CP#6 løb nede i et udtørret flodleje, hvilket lyder til at være ganske fremkommeligt. Dog ikke spor fremkommeligt da det var fyldt med sten på størrelse fra golfbolde til håndbolde. De fem kilometer i dette helvede var ikke lige hvad jeg forbandt med en hurtig femmer mod mål. Jeg løb dog hele vejen, og fik overhalet et par andre der måtte ned og gå. Efter som jeg var SÅ tæt på mål, var jeg også ekstra varsom. Det sidste der måtte ske var at vrikke om, og halte mod mål. Derfor var det med meget varsomme skridt jeg løb gennem ‘helvedes-dalen’.
Selvom tempoet var faldet en smule de fem kilometer nede i det udtørrede flodleje, var det stadig en realitet at komme under de 11 timer.
Jeg havde nu en enkelt stigning op gennem en gudsforladt landsby, og så ellers lidt op og ned af lidt andre små-bjerge, før jeg endelig kunne se målområdet.
Jeg havde de sidste 10 timer og 30 minutter tilbagelagt 80km og besteget over 4000 højdemeter. Der var nu 2-3 kilometer tilbage mod mål. Jeg skruede tempoet op, bed smerterne i mig, og løb mod slutningen på mit eventyr.
Det var en blanding af stor glæde og samtidig rigtigt følelsesrigt at løbe de sidste kilometer mod mål. Tankerne fløj rundt i mit hoved – tænkt at jeg for omkring 6 måneder siden havde sat mig mit livs mål og nu endelig var få minutter fra at have gennemført det. Opløbsstrækningen var fyldt med tilskuere, og hvis smilet ikke var fremme før, kan jeg love for det kom frem nu! De sidste halvtreds meter på opløbet mod målstregen var det bedste jeg længe havde oplevet!
Jeg krydser målstregen med tiden 10 timer 50 minutter og 31 sekunder – fuldt ud tilfreds med min egen konge-præstation! Jeg klarede det dæleme!
Jacques TGC 6
Til min store overraskelse ender jeg som nr.22 ud af i alt 268 løbere. Min præstation gjorde også at jeg endte på en flot 3.plads i aldersgruppen 18-29 år – det kan jo ikke blive bedre!Jeg skulle flyve hjem næste morgen så var desværre ikke tilstede til præmieoverrækkelsen, men et par af de andre danske løbere sørgede for at få min præmie med hjem.
Men hvorfor lige 83km? 
– Nogen sidder sikkert og tænker: Hvorfor ‘kun’ 83 km – hvorfor ikke løbe en rigtig lang ultra på 119 km når du har muligheden?
Min beslutning og overvejelse omkring at vælge de 83 km frem for 119 er ganske simpel. Med deltagelse i The North Face Trans Gran Canaria 83k var mit mål at gennemføre, og gøre det med god stil. Jeg vidste at jeg ‘nemt’ kunne gennemføre 83 km – og at det ville kunne gøres i en OK tid (at det skulle ende med en SÅ god tid, var jeg ikke klar over). Jeg ønskede at løbe et ultraløb, hvor det at løbe og bevæge sig i et hurtigere tempo end gang, var det bærende element. At deltage i et 119 km eller 100 mile løb, ser jeg som en stor bedrift – men hvis man ikke kan holde  sig løbende det meste at tiden, er det langt fra en større bedrift end at være løbende alle 83 km. For mig er det vigtigt at melde sig til et løb for at løbe det (Ellers kan man melde sig ind i et vandrelaug eller blive spejder). Der er selvfølgelig passager på et ultra-trailløb der gør det umuligt at løbe hele tiden – om det er 20 eller 160 km. Men hvor det er muligt, om kroppen vil eller ej, skal der sku løbes er min holdning!
Derfor vil I sikkert se mig deltage i flere løb omkring de 80-100km lang tid før jeg melder mig til et løb over den distance. Jeg har ikke noget jeg skal bevise over for nogen, og det sidste jeg ønsker er at ødelægge min krop ved at være dumdristig og kaste mig ud i noget jeg ikke er klar til. Så vil jeg langt hellere have det sjovt, løbe et hurtigt ultra-trailløb på de 80 kilometer, og måske igen være med i spillet om podieplaceringer😉
Jacques TGC 7
Lidt af det tekniske og nørdede
Det obligatoriske grej var:

  • Regnjakke (Montbell anorak, under 100g)
  • Pandelygte (modificeret Lupine Piko)
  • Baglygte (Petzl e-lite)
  • Alutæppe
  • mobiltelefon
  • Foldekop
  • Energi
  • Mulighed for at have 2liter vand med
Jeg løb med min Salomon Advanced S-lab Skin 5 liters løberygsæk. Ikke en særlig stor rygsæk, men med lidt snilde og spændesystem var der nemt plads til det hele.
Under løbet indtog jeg følgenge:

  • 9 SIS geler
  • 2 Winforce geler
  • 2 snickers
  • 4 saltstick piller m.koffein
  • ca. 4-5 liter vand
  • 2 elektrolyt kapsler m.koffein fra High-5
  • Lidt slik og nødder ved enkelte depoter, og en lille portion pasta.
Min beklædning/udrustning (fra bunden og op):
  • Salomon Sense Ultra
  • CEP Kompression strømper
  • Craft underbukser
  • Salomon exo s-lab twin-skin shorts
  • Salomon exo s-lab zip t-shirt
  • Min lykke-buff fra Cph Marathon 2007
  • Oakley solbriller med Photocromic linse
  • Garmin 910xt ( ruten http://connect.garmin.com/activity/280248252 )
Min eneste overvejelse ved min påklædning var komforten. Det vigtigste for mig er at jeg kan være igang i lang tid uden at blive genereret af syninger eller lign. Derfor er det utroligt vigtigt for mig at det hele bare spiller max, og sidder som det skal.
Mht. skoene valgte jeg Sense Ultra da den er lidt mere modstandsdygtig overfor hårdt og skarpt underlag.
Tekst & foto: Jacques Dehnbostel
_______________________
Tak til Jacques for den velskrevet løbsberetning! Skulle man have lyst til at høre mere fra turen, kan Jacques findes i Løberen i Lyngby:)  Vi ønsker god vind fremover!
– Andreas

One response to “Race-report fra Trans Gran Canaria 83 km 4000+ Hm [Jacques Dehnbostel]

  1. Pingback: Ny skribent på bloggen, nye tiltag & ny form for træning frem mod Transalpine | Exploring The Limits

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s