Aarhus 1900 indoor Run

24 timers løbet på den 251 meter lange indendørsbane i Århus har netop fundet sted i denne weekend, med deltagelse fra både Danmark men også flere europæiske nationaliteter. DUUL (De Ustyrlige Ultra Løbere) har igen i år stået bag dette event med hjælp fra Andelskassen, og i år viste sig endnu en gang at være en succes. 39 herrer og  10 kvinder gennemførte de 24 timer, og en af de ustyrlige løbere i år var Niels Høg Henriksen –  løberen med det bredeste smil og skovsnegl, som i år endte på en imponerende 2. plads med 210,668 km. Denne høje og altid smilende løber fik EXPL en kort snak med:Niels Høg Henriksen

1. Var det en ulempe at løbe runder på så kort en bane (251 m)?

Det var fint nok med mig, da jeg til hverdag træner meget på løbebånd hvor man heller ikke kommer meget “ud af stedet”. Runderne gjorde at planlægningen af energi mv blev lettere, både for mig selv og min hjælper (kæreste Lisbeth). Ulempen for mig var til gengæld fysisk. Jeg mærkede blandt andet en stor vabel på vej mod 3. retningsskift (hver 6. time) og jeg glædede mig derfor helt vildt til retningsskiftet, således at presset kunne ligge anderledes i skoen. Derudover var det selvfølgelig en fordel ved de korte runder, da toilettet mv altid var lige om hjørnet.

2. Hvor oplevede du nedture & hvordan tacklede du dem og kom videre?
Opture har jeg altid da jeg elsker at løbe og altid er i godt humør. På et 24 timersløb føler jeg mig bomstærk, og det vil jeg mene er min fordel men også min svaghed, da jeg tidligere har måtte udgå pga. skader tidligt i konkurrencer. Dog løb jeg 24H i Tyskland i sommers med 192km på kontoen. Ud fra dette resultat var målet klart; bliv på banen og vær i bevægelse konstant! Denne tilgang betød at jeg i Århus ville løbe 210 km som værende plan A – og 200 km som plan B.

3. Hvorfor opnåede du succes denne gang frem for tidligere konkurrencer?
Sammen med OOB/Aleksandar Markovic Sørensen lagde jeg en træningsplan, hvor jeg fra start kortlagde målet, og derefter fulgte planen. Overordnet betød det, at jeg ikke skulle løbe ret lange ture, men i stedet mange GIGA hårde intervaller – ned på 3:00 min pr km.

4. Hvad har du lært af dette løb som du kan tage med videre?
Jeg har lært at komme mig mentalt bedre over de kriser der med garanti kommer under et 24 timers løb, have en exitplan og have en klar fordeling af mellem Lisbeth og jeg. Hun bestemmer og jeg udfører. Derudover gælder det om at bide smerten i sig når det begynder at gøre ondt.

5. Hvad er næste mål?
At løbe + 220 km, men ved ikke hvor og hvornår endnu. Vigtigst er det dog, at den næste gang skal have FULD SPADE !!!!

Tak til Niels Høg Henriksen for det hurtige interview:)

– Andreas

One response to “Aarhus 1900 indoor Run

  1. Pingback: Interview: Niels Høg Henriksen | Exploring The Limits

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s