Træningen får nye dimensioner

Efter 2 måneders hvile er jeg nu igang med træningen igen (Andreas’ træning). Det er dog ikke den samme træning fra før, der fortsætter ind i 2013, tværtimod. I den kommende periode står træningen på styrketræning 2 gange om ugen (tilvænningsperiode) samt interval løb 2-3 gange om ugen. Styrketræningen vil fokusere bredt på core og samtlige ekstremiteter (lemmer), med mål om at få mere styrke og balance til brug ifm. mit løb i 2013. Flere forskningsresultater peger i retning af, at især ens løbeøkonomi øges når du kobler styrketræning på din løbetræning. Derudover er styrketræning en genial måde at styrke de muskelgrupper/sener/knogler, som presses til det yderste i hårdt terrænløb, f.eks. ved løb op og ned ad bakke/bjerge. Styrketræningen som jeg nu har genoptaget, er motiveret af hvad der skete tilbage i april, hvor jeg på vej ned mod St. Gervais fra en bjergkam i Frankrig, oplevede et smæld/brud i mit ben. Fremadrettet skal min krop i højere grad være klar på store belastninger over en længere periode, hvilket netop også er det Sebastien Chaigneau fra The North Face taler om her – [4 min]:

I forhold til den nævnte intervaltræning, vil fokus være på de “lange” intervalløb, og her er Fælledparken genial, grundet dets rundestrækning på cirka 1,5 km samt tæt location på bopæl. Fremadrettet tror jeg dog, at mit interval arbejde vil finde sted i skove, for at højne motivationen – så spændende er den park heller ikke:) Målet er at øge konditallet, og blive en stærkere løber i 2013. Hvordan det også kan gøres (hvis man har bjerge i baghaven), viser Sebastien her:

Til ovenstående skal det kobles, at hovedet også skal tilbage i gamet. Jeg har mentalt tilvænnet mig at slappe af efter en 2 måneders lang hvileperiode (hvor træning ikke har været interessant), men nu er Spartathlon kommet på afstand, og jeg føler at sulten er på vej tilbage. Vigtigheden af at hoved og krop samarbejde, fik jeg især at mærke under Spartathlon, hvor humør og overskud konstant var enten stigende eller faldende. Når man løber langdistance VIL kroppen blive træt uanset topform, og her skal det mentale aspekt støtte op om troen på at man kan blive ved. Netop dette skitseres ligeledes i denne video af mental træneren Dominique Simoncini – enjoy:)

Nogen vil måske undre sig over, at jeg taler om træning og om at blive en bedre løber, når jeg stadigvæk har problemer med knæet. Situationen er dog, at jeg først om en måned vil komme til scanning og få en ny og skarp status på knæets tilstand. Altså vil jeg fortsætte træningen så længe at det føles korrekt, og skulle scanningen tale for en operation, vil ovenstående være mit træningsmål så snart at jeg er på benene igen!

– Andreas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s