Nye lækkerier på vej

Det kommende år, 2013, ser rigtig spændende ud. Det fik jeg bekræftet i går, hvor nye lækkerier blev vist frem. De overordnede temaer for fremtiden vil være noget a la; større fordeling af væske (især på forsiden), minimalistiske og mere kompakte produkter, øget personlighed og med masser af omtanke – i alle detaljer. Det er utroligt hvor meget forarbejde der finder sted, før at et enkelt produkt kommer på markedet – og jeg elsker den lille notits i S-Lab produkterne, hvor der står “Testet in the Alps”:) HELL YEAH! Lad os se på lækkerierne:)

Først har vi Salomons nye Sense Hydro S-Lab system. Som nævnt ovenfor, så vil vægten (primært pga. væsken) fremover blive fordelt på både front og ryg, i stedet for at løbe med en stor Camelbag. Systemet er utroligt let og man kan selv bestemme hvilken del af bæltet der skal være foran/bagved. Bæltet mindsker følelsen af at falde bagover grundet en stor væskeblære, men i stedet lader det nye bælte vægten fra væsken hælde kroppen frem mod løbsretningen. Sidst men ikke mindst, så giver systemet mulighed for at kunne bæres under en jakke, grundet dets kompakte design.

Sense Mantra bliver rigtig spændende i den kommende sæson, grundet dets lave vægt samt drop på kun 6 mm fra hæl til tå. Skoen indeholder en ny forfods sleeve, kendt under navnet EndoFit. EndoFit systemet sidder tæt til forfoden som en forfods handske, og sikrer en endnu bedre kontrol af skoen, samtidig med at forfoden for lov til at udvide sig under landingsfasen.

Skoen har fået en forbedret sål, Dynamic Traction Technology, som en form for storebror til Salomon Sense skoen. Skoen sikrer et endnu bedre greb på alle former for underlag, er let men tillader alligevel at man lander på den hæl/midtfoden i landingsfasen. Det betyder at skoen tillader at man ikke er inkarneret forfodsløber, hvilket ellers er tilfældet for Sense. Ser man på de 2 hvide linjer der løber fra tå til hæl, så markerer disse to linjer hvor skoen tillader at man har kontakt i landingsfasen. Sammenligner man med både Sense og Sense Ultra (se billede af Sense skoen nedenfor), løber linjerne længere tilbage på Mantraen – altså tillader Mantraen at man i større grad lander på den bagerst del af foden.

Salomon Sense

Uhhh 2013 bliver spændende! Stay tuned!

– Andreas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s