Spartathlon race-report 2

I takt med at løbet udviklede sig gennem Athens gader, så vågnede byens befolkning. Ved busstopsteder voksede grupperne af folk på vej til arbejde, og her fik man for det meste et lille klap med på vejen. Biler dyttede, og ikke mindst blev AL trafik holdt tilbage, indtil at løberne havde passeret. Min fornemmede efter en times løb at jeg nogenlunde lå placeret midt i feltet. Jeg havde heldigvis ingen problemer med at finde mit pace, et pace som til at starte med var forholdsvis højt. Varmen ville først sætte klør i landskabet ved 11 tiden, så man havde lige et tids vindue til at indhente kilometre. Man skiftede konstant grupper på vej ud af Athen, og der var især en fyr som jeg fra start af lagde mærke til, da hans pace lige akkurat var en tak højere end alle andres. Jeg kunne godt mærke at jeg ikke skulle prøve at følge med, og det viste sig dagen efter at løberen blev nr. 11 samlet – shit!

Mine drop bags!

Min taktik gennem hele løbet var at tanke vand ved alle depoter, men kun have en drop bag ved hver tredje. Her var der i mine drop bags til at starte med 2 gels samt en pose med energipulver fra High5, og efter cirka 80 km valgte jeg så at droppe gels’ne, da jeg kender mig selv og ved at jeg efter 6-8 timer ikke kan spise flere. De første 15 km tænkte jeg meget på hvilken metode der ville være mest effektiv ved hver tredje check point, for at få gels i lommer og energipulver i flasker. Jeg løb med 4 små flasker på mig (2 i bælte og 1 i hver hånd) med en samlet volume på 900 ml. Men da jeg kom til check point 3, måtte jeg desværre sande at min taktik ikke helt fungerede, og derfor tog check pointet mere tid end håbet. Det var tydeligt, at det ikke var en fordel at fylde 4 små flasker frem for 2 store, til gengæld var det fedt at løbe med, da vægtfordelingen var klart bedre.

Ved tredje check point var vi så småt kommet ud af Athen, og vi løb nu på langs kysten mod Corinth. Vejen var trafikeret og biler/lastbiler samt fabrikker larmede konstant de næste mange timer. I perioder blev vi ledt væk fra hovedvejene og i stedet løb langs små landsbyveje langs kysten, overvejende var der for meget larm til mit humør. Det var dog hyggeligt når man passere en af de utallige små byer på ruten, og lokalbefolkningen (nogen gange skole-elever)stod langs bygningerne og klappede og jublede. Stemningen var utrolig god, og det var skønt at se folk smile! Jeg blev endda senere på dagen bedt om at give autograf af nogle yngre lokale knægte – hvem havde troet det?:)

Larmen begyndte ved 11-tiden at tage til, og det kunne mærkes. Vi løb stort set konstant i solen, og selvom at min kasket var hvid, så rungede hovedet i takt med pulsen. Men i stedet for at ignorere signalerne, valgte jeg gennem hele dagen at køle mig selv med vand ved hvert check point vi kom til, og døbe min kasket således at den hele tiden var gennemvåd. Det betød selvfølgelig at jeg brugte mere tid end mange af de andre løbere, men jeg ville hellere spille safe og nå hele vejen, end at tage chancer og dumme mig senere. Denne taktik var nok den største årsag til at det netop kun var mig og 71 andre der nåede i mål, ud af godt 350 deltagere. Folk gik simpelthen ned med flaget pga. varmen (35 grader i skyggen).

Da jeg nærmede mig Corinth og det første store check point ved 81 km, blev vi mødt af en stor og ikke mindst lang stigning. Trafikken var igen blevet tæt omkring ruten, og larmen irriterede mig mere og mere jo længere jeg nåede. Stigningen koblet på de mange timer i varmen tog fuldstændig livet af mig, og jeg havde derfor brug for en pause ved check pointet, hvor jeg også for første gang kunne få talt med mit support-hold (kæreste + kameramand). Ved indgangen var jeg lidt modig, og tog derfor en skål spaghetti med hen til stolen. Inden jeg satte mig, mødte jeg John og Gert, der begge var udgået ved 51 km. Det kom bag på mig at jeg skulle de dem der, og jeg var kort lidt rundforvirret og hvorvidt de havde indhentet mig, eller udgået. Gert havde super meget overskud, han roste og tilbød ben massage – jeg takkede jaJ Så med en skål spaghetti og ben massage kunne jeg ”læne mig tilbage i sædet”, og slappe af (troede jeg). For cirka 30 sekunder efter kunne min krop alligevel ikke holde på den lille mængde spaghetti der var røget ned i maven, og jeg løb derfor over til et hegn for at kaste op. Mavekramperne var slet ikke til at styre, heldigvis kom der stort set ikke noget op. Situationen kunne nok godt vurderes til at være en smule kritisk. Med 160 km igen og kun 20 min til cut-off, var lyset for enden af tunnelen en anelse svært at få øje på. Dog kunne jeg her trække på den erfaring jeg havde fået under Mors 100 Miles. Til Mors 100 M oplevede jeg efter 40 km en stor krise, da kroppen gik fra stærk til svag på få sekunder. Her havde jeg kun løbet ¼ af hele ruten, og jeg blev fuldstændig panikslagen for om jeg ville udgå. Heldigvis fortsatte jeg, og der gik ikke lang tid før jeg igen var flyvende – og efter i alt 17 timer og 25 minutter endte på en 5. plads. Altså, vidste jeg at jeg blot skulle fortsætte, og ikke tænkte på hverken km eller cut-off tider. Gert gav igen en hjælpende hånd. Han kom over til mig da jeg havde det værst ved hegnet (i gang med at kaste op), og sagde følgende; ”Andreas, du skal bare ud og gå det væk… Der er masser af plads til at kaste op ude på ruten”. Hvor var det dog sandt! Med det samme rejste jeg mig og, tog en Red Bull og gik af sted. Tak Gert (KUUL) for din hjælp og støtte, det gjorde en kæmpe forskel!

Efter få minutter på landevejen, begyndte det hele igen at vende. Jeg kunne mærke energien stige i kroppen, og ligeledes ledte ruten os væk fra trafik, og i stedet ind på charmerende landsbyvej mellem et utal af smukke marker. FEDT tænkte jeg! Mit support-hold indhentede mig kort tid efter. De havde forventet en træt udgave af mig selv, men jeg var flyvende og derfor i løb. På ingen tid havde kroppen gået fra at være tømt for energi til super-high-speed-mode, og jeg tænkte nu at intet kunne stoppe mig. Dette skulle også vise sig at være den største nedtur på hele ruten!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s