Status med 6 dage igen

Endelig blev det lørdag! Weekend/ingen planer/sove længe/masser af morgenkaffe og ellers bare nyde at det hele falder lidt til ro – en ro der giver plads til at fokusere på det sjove, nemlig Spartathlon, der skydes i gang om 6 dage. Ugen optil har været crazy som altid, da der skal findes vikarer til at overtage mine timer på arbejde, og studiegruppe tider skal omjusteres, således at alle ender glade og tilfredse mens jeg er væk:) Det er blevet en fast del af min rutine op mod et løb, at der altid sker tusind ting tæt på afgang, som f.eks. bachelor aflevering 2 dage før min afgang til Californien i midten af juni måned. Jeg skal dog ikke klage, for om kort tid venter et eventyr jeg ikke har været på før, og jeg tror sgu at det bliver en fest uden lige!

I dag står den på pakning, med alt fra tøj til energi. Grundet at jeg kun løb 80 km til wS100 har jeg rigelig energi på lager, så på det område bliver det en billig omgang for mit vedkommende. Her er et mindre udvalg af hvad jeg fandt frem:

Reglerne til Spartathlon dikterer at man ikke må løbe med musik, hvilket ellers ville have været en luksus. Som jeg kan forstå, så bliver der især i starten et par lidt kedelige stræk, og her kunne det da have været lækkert med dubstep eller andet i ørene.. Men så slipper jeg da for igen at lave en ny spilleliste:) Jeg ser super meget frem til igen at skulle løbe med mit nye drikkesystem, som også var med til WS100. Handsken gør at man ikke skal bruge kræfter på at holde flasken fast, og dermed er fingrene frie til at holde andet – såsom gels eller lignende:

Denne hydro handske er kun en del af Salomons nye Hydration system til 2013, og du kan på bloggen “Its all about the Vertical” læse mere om handsken. Skulle man nu sidde og savle over de nye Hydro produkter, så se denne video, der (desværre uden undertekster), viser og fortæller lidt om hvad der er i vente:

Nok nørdesnak – nu til sjov og ballade, nærmere betegnet Slaraffenland! Det kan godt være at det kræver masser af træning og blod, sved og tårer indenfor trail løb før at man opnår et højt teknisk niveau, men tror nu ikke helt at det kan sammenlignes med det tekniske niveau der kræves på MTB på en teknisk downhill, som f.eks. den i nu vil blive præsenteret for. SHIT den mand har styr på både sig selv – og sin cykel:)

Næste blog oplæg vil blive leveret efter ankomst til Grækenland, med masser af skønne og forhåbentlig solrige billeder!

– Andreas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s