Danmarks Ultralandshold

På bloggen er vi startet med et nyt tiltag, hvor vi inddrager løbere med ekspert viden om oplæggets emne. I denne omgang er de to danske langdistanceløbere Leon Skriver Hansen og Brian Larsen. Vi takker for begges interesse for i denne omgang at skrive om det danske landshold i ultraløb, der i weekenden drager af sted til VM.

Foto: Brian Larsen

Det er måske ikke alle der ved det.. Men i Danmark har vi faktisk et landshold i ultraløb, som årligt rejser verden rundt for at konkurrere imod utallige nationaliteter på 100 km og 24 timer. Landsholdet består af passionerede ultra løbere, der overvejende træner og konkurrere i fladt terræn. Det danske ultralandshold drager d. 6. september syd på til Polen, hvor der d. 8-9. september, bliver afholdt VM/EM i 24 timers løb. Denne gang deltager vi med 13 løbere – det største danske hold nogen sinde.

Der konkurreres både individuelt og som hold. I holdkonkurrencen kæmper man med op til 6 løbere, og de 3 bedste distancer efter de 24 timer tæller i holdkonkurrencen. Målet i år, som de fleste andre år er, at slå rekorden for hold, både hos kvinderne (bedste holdresultat er omkring 539 km) og mændene (bedste holdresultat er omkring 671 km). Hos kvinderne tror jeg på at det nok skal lykkes, men hos mændene har vi fået nogle kedelige afbud fra nogle af vores bedste løbere. Men alt kan ske på 24 timer. Mit personlige mål er at slå min egen rekord, som er 210,6 km på de 24 timer.

Den danske rekord på 24 timer er sat Alex Henriksen og lyder på 245,5 km. Den kvindelige rekord på knap 218 km indehaves af Anni Lønstad. Begge rekorder, som trænger til at blive slået:)

Skulle man gå med en drøm om en dag at løbe for Danmark på landsholdet, er kravet følgende:

  • Hos kvinderne skal man kunne løbe over 180 km på 24 timer
  • Hos mændene skal man løbe over 210 km.

Hvis holdet ikke kan fyldes op med løbere som har klaret kravet, så kan man vælge at tage nogle med, som er tæt på kravet, og som man godt vil give chancen for at gøre det bedre. I de kommende år kan man godt forvente at grænserne bliver sat op, idet der er kommet mange gode løbere til. Det er godt med lidt øget konkurrence.

Løberne på det danske ultralandshold betaler alle omkostninger ved deltagelse i mesterskaber rundt omkring i verden. Her kan vi godt blive lidt misundelige på vores nordiske ”kolleger” – de har et bagland, som kan støtte dem økonomisk. Omvendt, så giver det mulighed for at afvige fra kravene når man selv betaler for sin rejse og deltagelse.

Danmark plejer ikke at kæmpe med om podie pladserne, men har dog været meget tæt på en bronze medalje til EM for herrehold i 2004. I 2009 havde vi en løber, som efter 20 timer lå nr. 2 ved VM, men han blev desværre skadet og så var det helt slut.

Det er en del af charmen ved disse lange løb. Man kan ligge godt til oppe i toppen i 18-20 timer, men alligevel ende langt nede i rækkerne, hvis man går kold eller bliver skadet. Men kan modsat også komme bagfra og løbe stabilt hele døgnet igennem, og derved kæmpe sig op gennem feltet. Meget fascinerende at følge.

Der plejer også at være en god ånd under konkurrencerne, og en god stemning landene imellem, så der er altid tid til en lille snak med løbere fra andre lande under konkurrencen. Det kan få tiden til at gå lidt hurtigere. Man kan nemlig nå at tænke på mange mærkelige ting i løbet af 24 timer.

– Leon Skriver Hansen og Brian Larsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s