Jeg løber ikke Grand Raid des Pyrénees

Det er ikke altid lige nemt at disponere og prioritere sin tid! Det har jeg specielt erfaret de sidste måneder.

Der er mange ting jeg sætter pris på, og som jeg godt kan lide at bruge min tid på. Specielt træning og fysisk udfoldelse. Blandt andet derfor har jeg valgt at læse idræt på Universitetet🙂 Jeg har den sidste tid dog haft rigtig meget at se til med andre ting end netop træningen og fokus på mit store løbe-mål i år: Grand Raid des Pyrénees.

Efter en travl eksamensperiode gik jeg direkte ind i en meget travl periode på mit arbejde. Jeg arbejder i Danmark Idræts-Forbund med de olympiske lege og har derfor haft mere end rigeligt at se til de sidste måneder.
Jeg havde ikke forudset, i hvilken grad mit arbejde ville tage min tid og påvirke min træning. Mit kommunikationsarbejde i DIF har hen over sommeren gjort at min træning ikke har været optimal og har samtidig ikke givet mig tid til at blive rigtig motiveret til løbet i Pyrenæerne.

Jeg  har derfor de sidste par uger haft det rigtig svært med at finde ud af, hvad jeg skulle gøre. Jeg startede med at få lavet min tilmelding om til 50 miles i stedet for de 100, som jeg oprindeligt havde tilmeldt mig. Men arbejdet fortsatte med at tage min tid mens løbet kom nærmere – uden at jeg nåede at få planlagt det eventyr jeg ønskede løbet skulle blive.

Til sidst blev det mere end belastning og en byrde jeg havde hængende over hovedet, at jeg skulle ned og løbe løbet. Og det var her det gik op for mig, at jeg jo virkelig deltager i de her løb og laver sport, fordi jeg synes det er helt fantastisk, og det gør mig rigtig glad. Det vigtigste for mig er derfor, at jeg gør lige præcis, hvad jeg har lyst til! Jeg kan rigtig godt lide at presse mig selv, og jeg synes man kan få en masse positive ting ud af at lave nogle ting som ikke altid er lige sjove, men jeg føler efterhånden, at jeg er så erfaren at jeg kan mærke om en udfordring vil bidrage til mit liv i en positiv retning.

På grund af den langt fra optimale optakt til løbet her i slutningen af august, har jeg ikke lyst til at lægge yderligere stress og pres på mig selv ved at skulle tage til Pyrenæerne. Jeg vil hellere prioritere at nå at få et par ugers sommerferie, hvor jeg får slappet helt af og ladt batterierne op, til jeg starter på studiet igen og kan begynde at tænke på, hvad mit næste projekt skal være.

Indtil da vil jeg bare nyde livet og gøre lige hvad jeg har lyst til🙂 Jeg tror jeg vil bruge den nyskabte fritid i løbsweekenden på at tage til Sverige og padle kajak i en øde å et sted. Det glæder jeg mig til!

– Thomas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s