Fornyet motivation

Siden min deltagelse i Hammer Trail på Bornholm har der ikke være meget aktivitet her på bloggen fra min side! Det skyldes sådan set ikke, at jeg ikke har foretaget mig noget løberelateret – men blot at mine prioriteringer har været andre steder end at få skrevet om det her på bloggen.

Jeg har haft en periode, hvor jeg har tænkt en del over en masse ting, og hvor jeg samtidig har haft travl med eksamener og en masse arbejde. Måske har alle disse ting i kombination resulteret i, at jeg ikke har taget mig tid til at skrive her på bloggen.
Jeg har dog på det seneste igen fået lyst og skriver derfor nu🙂

Tanker om løb
Efter Hammer Trail havde jeg en periode på ca. 2 uger hvor jeg løb nogle enkelte ture stille og roligt og bare fokuserede på at nyde mit løb og komme mig ovenpå konkurrencen. Jeg havde samtidig i denne periode en masse praktisk undervisning på skolen og fik derfor ikke helt den hvile, jeg nok burde. Jeg fik derfor en smule ondt i mit knæ, hvilket resulterede i en efterfølgende periode på nogle uger, hvor jeg kun løb kortere ture og cyklede.

Dette var godt for mit knæ, og jeg føler mig nu fuldstændig fit for fight igen! Perioden uden lange ture var dog ikke helt i overensstemmelse med den træningsintensivering, jeg havde forestillet mig frem mod Grand Raid de Pyrenées.
Efter de 80 km på Bornholm stod det klart at det var noget af en mundfuld med 160 km og 10.000 højdemeter i Pyrenæerne! Og med den manglende træning begyndte jeg derfor virkelig at overveje, om jeg ville nå at blive klar til løbet i slutningen af august.

Jeg løber, fordi det giver mig en rigtig behagelig følelse i kroppen. Både mens jeg er igang, lige bagefter og bare generelt som resultat af god form. Og jeg løber langt i bjerge og natur fordi jeg er helt vild med følelsen af, at jeg ved egen kraft kan transportere mig gennem naturen og opleve spændende steder på mine egne to ben. Jeg synes det er virkelig sjovt og jeg holder utroligt meget af det! Og det vil jeg gerne blive ved med.
Udover begestringen for naturen har jeg også en pæn portion stædighed og konkurrencementalitet, som tit får mig til at gennemgå rigtig meget for at nå mine mål! Denne mentalitet var også denne gang tæt på at få mig til at kaste mig ud i 160 km i Pyrenæerne uden ordentlig forberedelse.
Jeg ved, at jeg ville kunne slæbe mig igennem de 160 km og gennemføre løbet til august – nærmest udelukkende på viljen. Men det ville resultere i et løb, hvor jeg måske nød de første 80 km og derefter ikke havde det særlig sjovt. Og det er jo dumt, når jeg netop løber for at have det sjovt!

Jeg løber for at få nogle fantastiske oplevelser i naturen, og derfor løber jeg til sommer 80 km i Pyrenæerne istedet for 160, da jeg er helt sikker på, at det bliver en bedre oplevelse for mig!
Jeg har fået bekræftet at jeg gerne må deltage i 80 km istedet, og jeg har en rigtig god fornemmelse indeni. Jeg glæder mig helt vildt til at komme ned og opleve Pyrenæerne i slutningen af august.

Træningen på det sidste

Jeg har de sidste uger trænet meget lystbetonet – måske netop i forlængelminded mine overvejelser om, hvorfor det er jeg løber.

Dels har den stået på daglige løbeture i København og frem og tilbage fra arbejde. Men derudover har jeg haft et par ret fantastiske træningsoplevelser, jeg lige vil dele med jeg.

Jeg har været en tur på Söderåsen med min gode kammerat Jonas, hvor vi fik løbet fra Åstorp til Röstånga. Det var endnu engang et dejligt sted og skønt selskab! Denne tur fik mig til igenkat ville løbe rigtig langt efter Hammer Trail. Derudoverhavde jeg en sjov formiddag, hvor jeg konkurrerede på Maglebjlærer Rude skov mod mine fokældre og min kæreste. Det blev til 2,5 timers skøn bakketræning med min familie og 41 gange op og ned ad Bakken🙂

Desidste ti dage har jeg været i de maritime alper og vandre og løbe. Det har været helt fantastisk!! Og jeg kan virkelig anbefale stedet hvis nogen leder efter et skønt sted at vandre. (bare skriv)! Det blev til en hel masse vandring og også en god sjat løb, med bl.a. En afsluttende dag på 7 timers effektiv løb/gang med 2.500 højdemeter!

Min krop reagerede virkelig godt på belastningen, og jeg føler mig rigtig stærk og klar til at komme ud og løbe i bjergene snart igen!

Jeg ligger snart nogle billeder op fra turen sydpå! Indtil da vil jeg tage ud og nyde det dejlige sommervejr, der er lige nu!

Mange hilsner,

Thomas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s