Løb og biomekanik

Jeg synes, det er helt vildt interessant at undersøge de biomekaniske aspekter ved sport. Derfor er det jo heldigt, at netop biomekanik er en del af mit idrætsstudie🙂
Specielt har jeg brugt lidt tid på at sætte mig ind i biomekanikken i løb på det seneste, og jeg har derfor lyst til at dele lidt tanker og links med jer!

Der er jo super meget hype i øjeblikket om løbestil og bestemte måder at lande på! Jeg synes, det er interessant – og giver rigtig meget mening – at overveje disse tendenser og teorier ud fra et biomekanisk synspunkt. Jeg er også meget stor tilhænger af, at de argumenter man bruger til at anbefale bestemte løbestile har baggrund i reel forskning og kan begrundes med resultater og ikke blot ideer og lægmandsrationaler. Nogle gange er det en jungle at forholde sig til alle de argumenter forskellige “løbe-eksperter” kommer med, men det er i hvert fald interessant at følge med i🙂

Eksempelvis giver Pose-runnings (og Chi-runnings) “retningslinjer” om en strakt foroverlænet krop og et træk af underbenet op under ballen meget god mening for dels at undgå at skulle ændre sin hastighed gennem konstante opbremsninger dels at udnytte tyngdekraften i sit løb og dels at skabemindre inertimoment i benets bevægelse fremad og dermed alt i alt mindske energiforbruget mest muligt. Men på trods af disse biomekaniske “love” som synes at kunne resultere i en universel “optimal løbestil” ses der heldigvis stadig forskelle i eliteløbernes løbestil som afviger fra noget af teorien. Og der er derfor stadig plads til masser af forskning på området – der vil jeg gerne hjælpe til på et tidspunkt!

Udover at analysere sig frem til den teoretisk mest energibesparende løbestil kan biomekaniske analyser jo også benyttes til at vurdere den belastning, som bentøjet bliver udsat for. Netop i denne henseende lavede jeg for nylig en lille minitest, hvor jeg løb hen over en kraftplatform i bare tæer – med henholdsvis min gamle “løbesko”-løbestil med hællanding og med en mere pose-running inspireret løbestil, hvor jeg landede på min forfod. Kraftmålingerne jeg fik, kan I se herunder:

Der er jo markant forskel på kraftudviklingen i de to landinger. Den maksimale vertikale kraft er meget lig hinanden (omkring 2,2 gange min kropsvægt), men der er enorm stor forskel på hvor hurtigt kraften bliver skabt i starten af landingen. Jeg er jo ingen ekspert på området – og mine data består blot af en enkelt landing – men jeg har lige sammenholdt grafen med et forholdsvist nyligt forsøg, som har fundet nogenlunde de samme resultater som mig. Ved at benytte samme metode, som de har gjort i deres forsøg, nåede jeg frem til at den hastighed jeg belastede underlaget med i de to løbestille var henholdsvis 200 og 20 gange min kropsvægt per sekund, hvilket altså antyder at jeg ved en hællanding skaber belastning på mine ben 10 gange hurtigere end ved pose-lignende løbestil.

Som det også bliver beskrevet i artiklen, er traditionelle løbesko naturligvis med til at bremse denne kraftudvikling, så hastigheden på kraftudviklingen sænkes markant ved hællanding i stødabsorberende sko. Men hvorfor løbe på denne måde, når man ikke belaster sin krop langsommere, fristes man jo til at spørge? Det kan jo naturligvis være, at belastningen bliver afsat i nogle forskellige dele af benene med forskellige styrker – og dermed gør den ene landing bedre end den anden – det siger mit lille forsøg jo intet om🙂

Jeg foretog også målinger af den horisontale kraftpåvirkning og fik disse resultater:

Det illustreres fornemt i disse grafer, at jeg i mit hælisæt laver en klart større opbremsning end ved løbestilen, hvor jeg lader mig falde fremover og løfter underbenet op mod ballen. Ved at løbe på den måde ses det, hvordan kraftpåvirkningen i løbsretningen (de negative værdier på graferne) bliver meget mindre end, når jeg sætter hælen i jorden foran kroppen. Meget logisk og også som jeg havde forventet det – men det er stadig sjovt at se det i målingerne.
Samtidig ses det hvordan jeg i afsætsfasen skaber større kraft bagud i pose-running-løbestilen end ved hællandingen. Udbyttet af landing og afsæt er altså en væsentlig større impuls fremadrettet i forfodslandingen end hællandingen, hvilket tyder på en mere økonomisk løbestil. Men igen afhænger grafernes betydning jo af en masse andre faktorer, og det kan derfor være svært at afgøre hvor meget mere økonomisk forfodsløbet i min test var.

I forhold til mit kommende projekt med de rigtig lange løbeture er det naturligvis sindsygt relevant at bruge så lidt energi på opbremsning som muligt og samtidig mindske belastningen på mine ben. Men en ting er jo at løbe hen over en flad kraftmåler – det kunne være interessant at lave lignende målinger på løb i kuperet tærren. Når man løber nedad er det jo uundgåeligt at belastningen på benene bliver større, idet tyngdekraften får længere tid til at accelerere kroppen nedad, men hvordan skåner man sin krop mest muligt? Jeg håber på at kunne lave nogle målinger, når jeg tager afsted, men det må tiden vise!

Hvis du også synes, at det er interessant med biomekanik og løb, så tjek de links, jeg smider her. Jeg synes det er ret interessant, at der blandt andet bliver beskrevet, hvordan 75 % af eliteløbere lander på hælen og mange andre ting. Men generelt synes jeg der på disse sider er en lidt mere forskningsbaseret tilgang til oplysningerne end man kan opleve andre steder, hvor man nogle gange blot fornemmer, at der skal sælges nogle af de nye sko🙂

http://barefootrunning.fas.harvard.edu/
http://www.sportsscientists.com/2007/09/running-technique-part-ii-biomechanics.html
http://www.sportsscientists.com/search/label/running%20technique
http://www.scienceofrunning.com/2010/08/how-to-run-running-with-proper.html

Hvis du selv ligger inde med sider, hvor der er god info om biomekanik og løb, må du meget gerne smide en kommentar!

God aften.
– Thomas

Og så lige et nummer til når du skal ud og løbe senere🙂

9 responses to “Løb og biomekanik

  1. Hej Thomas

    Spændende læsning. Og glæder mig til at læse mere om emnet.
    Er også tilhænger af at få noget forskning indenfor emnet. Og så gerne præsenteret af forskerne, eller andre som forholder sig kritisk til resultaterne og ikke blot skoproducenter og journalister som “kommer til” at undlade dele af materialet for at få den konklusion de gerne vil have.

    Synes bestemt det er interessant at få belyst hvad der kan give den mest energibesparende løbestil til ultraløb. Jeg er ikke nødvendigvis sikker på at det, der er den optimale løbestil mht. at opnå den højeste fart til mellem og langdistance atletikløb, er den samme som den, der giver mindst energiforbrug til et ultraløb. Men det er jo blot et gæt!

    Jeg var testperson for min gode ven der skrev speciale ved Norges Idrætshøjskole. Specialets emne var: Løbeteknik – ”Undersøgelse af orienteringsløberes og atletikløberes bevægelsesmønster og muskelaktivitet på bane og i terræn”
    Jeg har teksten liggende hvis du er interesseret i at læse den.
    Vi havde gang i lidt blandet måleudstyr, men desværre “døde” den sål der skulle måle kraften i nedslag og afsæt pga for meget vandgang i de moser vi skulle løbe i.

    mvh
    Henrik Leth Jørgensen
    Team DareDevils Adventure Racing

    • Hej Henrik

      Tak for dit svar. Det er fedt at vide, at der er andre, der også er interesseret i emnet🙂

      Jeg er fuldstændig enig med dit gæt om, at der er forskel på den mest effektive løbestil/teknik på forskellige distancer. Jeg forestiller mig, at de ekstra faktorer, der kommer i spil i ultraløb må have indflydelse på løbeeffektiviteten. Den øgede træthedsudvikling kunne man forestille sig havde indflydelse på løbestilens effektivitet.

      Specielt i kuperede og tekniske ultraløb kunne det være interessant at undersøge, hvordan forskellige stigninger – både op og ned – fordrer forskellige teknikker. (Lidt i tråd med din video på Racegear). Eks.: ved hvilken stigning kan det ikke længere betale sig at “løbe” men bedre at gå?!
      Men måske der allerede er forskning på området?! Jeg skal i hvert fald nok smide det op her på bloggen, hvis jeg finder det🙂

      Tak for tippet med specialet. Det lyder super spændende – og smart med en kraftmålende sål (hvis den ikke var gået i stykker). Jeg havde overvejet, hvordan man kunne lave sådanne målinger i tærren. Jeg googlede lige titlen og fandt specialet her: http://www.orientering.no/files/%7BDB6C093F-D630-4989-AC54-DC25605B4DE6%7D.pdf (tror jeg da). Så er der lidt aftenlæsning – tak.

      Thomas

  2. Hej Thomas, løbets biomekanik og -økonomi er et spændende felt, der dog rummer rigtig mange aspekter, som ofte gør det svært at sammmenligne de forskellige studier. Bare ift. “almindeligt løb”. Fx forskellen på hvor veludviklet fodens muskulatur er/tidspunktet for initiel skobrug (11-13 år i Kenya), træningstilstand, træthed osv. Men det er jo bare endnu en grund til at der bør laves mere seriøs forskning på området. Forskellen på gang/”elgskridt”/lunt/løb i trailrun/ultraløb kunne være interessant at undersøge i et energiøkonomisk og dynamisk perspektiv. En ret habil spansk ultraløber argumenterede for at bibeholde løb, på trods af et meget stejlt terræn der tilsagde gang, da det kan være svært at skifte tilbage til løb når terrænet igen flader ud. Thorbjørn Sindballe har omvendt argumenteret for værdien af “muskulær resetting”, i form af indlagte gangpauser under det afsluttende marathonløb i en Ironman (formodentlig pandekagefladt og med større specifik neuromuskulær udtrætning). For en dansk fladlandsløber, er tilvænning til nedløb/langvarigt excentrisk arbejde, dog noget af det sværeste at træne herhjemme. Spændende om det kan trænes vha. fx supramaksimal excentrisk styrketræning, løb på hældende løbebånd eller bot masser af repititioner på en kort bakke? Den føromtalte spanske ultraløber klagede over at han kun havde adgang til en bakke med en halv times nedløb, i Girona! Den straffede han så bare gentagne gange… Held og lykke med studierne

    • Hej Claus – og tak for din kommentar!
      Ja, jeg synes allerede jeg har oplevet det besværligt at sammenligne de forskellige artikler, fordi der er så mange aspekter der spiller ind, som er svære at standardisere og sammenholde.
      Det lyder interessant med den spanske løbers teori – men det afhænger vel i meget høj grad af terrænets hældning. For der kan vist ikke være uenighed om, at man kan opleve så stejlt tærren, at ingen vil kunne fortsætte med at løbe på det i lang tid af gangen. Men så bliver det jo igen også et spørgsmål om, hvor langt man skal løbe, og præcist hvor stejlt det er. Men det er selvfølgelig relevant at overveje den energi det kræver at sætte i løb igen, når terrænet flader ud (jeg kan dog ikke forestille mig at den ikke overskygges af en mere økonomisk bevægelse opad). Det må undersøges🙂

      Jeg har læst om Torbjørn Sindballes strategi i hans bog – og den giver også meget god mening (jeg bruger det selv på lange ture – mest af nød). Men til en vis grad kunne man også forestille sig, den afhænger af evner og distancer, eftersom de bedste løbere i langdistance-triatlon ikke benytter sig af denne strategi.

      Mht. til den excentriske træning, så gad jeg også godt have et svar på det🙂 Det ville selvfølgelig være optimalt at have alperne lige uden for hoveddøren, men man må vel bare bruge, hvad man har til rådighed – om det så er en halv times nedfart i Girona eller en på få minutter ved Furesøen!

      God træning herfra!

  3. Hey! Suuuuper interessant🙂 sig til hvis du skal bruge en forsøgskanin, jeg løber ren forfod i fivefingers og er nu oppe på over 30km. Mange hilsener fra Århus!
    Jakob

  4. Hej Thomas,

    Jeg har lige en kommentar til dine grafer over de horisontale kræfter ( afledt af at der er studerende der henviser til dem i deres opgaver):

    De to grafer er ikke sammenlignelige, da forfodsløbet er i accelerationsfasen, mens hælløbet er i en fase med konstant hastighed. Det kan ses, ved at betragte arealerne mellem kurverne og nullinjen. Disse arealer udtrykker impulsændringer ( kraft gange tid) som igen udtrykker hastighedsændringer. Idet arealet i forfodsløbet når grafen er positiv er langt større end når grafen er negativ, kan det ses at der ved dette fodisæt sker en væsentlig øgning af hastigheden. Man må antage at tabet af fart i svævefasen er ens i de to løbestile.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s