Andreas og jeg har begge to siddet ned det meste af tiden det sidste stykke tid. Det skyldes eksamener, der nu er veloverstået! Træningsmæssigt har det været fint med en rolig uge, og jeg tror min krop har haft godt af ikke at lave så meget.
Derfor var det også ekstra mærkeligt, da jeg i forgårs efter min eksamen løb en kort tur rundt på Nørrebro i mine NB minimus og fik ondt i mit venstre underben! Jeg løb en kort hurtig tur og fik derefter en mærkelig ømhed inde i benet 5-10 cm over anklen. Benet hævede lidt op, da jeg kom hjem og var ømt resten af aftenen.
Ømheden føltes som om den stammede fra inde midt i benet, men jeg kunne ikke lokalisere den ved at trykke på hverken mit skinneben eller lægben. Jeg er derfor meget i tvivl om, hvad der er galt! Heldigvis er ømheden ikke slem – men dog slem nok til at jeg valgte at korte den planlagte lange tur i dag ned til en 10 km rundt i Utterslev mose. Jeg valgte at løbe i Asics Kayano for at se om skovalget havde nogen indflydelse på ømheden i benet. Nu er det jo svært helt at sammenligne de to ture, men jeg blev ikke øm på samme måde i dag, og mine ben hævede ikke op – på trods af, at jeg løb længere!
Det fik mig til at at søge lidt på nettet her til eftermiddag! For jeg vil selvfølgelig gerne vide, hvorfor jeg blev så øm og hævede op!
I de løbetest jeg har fået lavet i forbindelse med skokøb, har jeg umiddelbart fremstået som en løber, der over-pronerer! (Hvorfor det ikke hedder eversion, som er det anatomiske udtryk forstår jeg ikke). Jeg har godt været klar over, at jeg nogen gange løber i løbesko, der ikke indeholder en pronationskile eller lignende “hjælpemidler” til over-pronations-løbere, men min tanke har været, at det ikke ville skade mig at løbe kortere ture i mindre støttende sko.
De sidste par dages oplevelser har dog fået mig til at overveje sagen! Jeg tænkte derfor, at det kunne være, at NB minimus ikke gav mig den støtte, jeg skulle have i svangen! Men samtidig begyndte jeg at tænkte over, om over-pronationen også ville finde sted, hvis man løber uden sko – og hvilken indflydelse skoene materiale og type måske ville have på ens pronation.
Jeg fandt denne spændende artikel, som jeg synes beskriver problemstillingen rigtig godt.
Ifølge artiklen er over-pronation muligvis forstærket i noget fodtøj. Samtidig er over-pronation ikke nødvendigvis så stort et onde, som det nogen gange bliver fremstillet (se eksempelvis Haile herunder!!)
Om over-pronationen overhovedet har noget med mine problemer i underbenet ved jeg ikke 🙂 Men det har i hvert fald gjort mig lidt klogere, og så håber jeg ikke problemet bliver værre!
– Thomas
PS. Hvis du sidder og tænker: “Jeg ved da lige, hvorfor du har ondt”, så bliver jeg glad for en kommentar.
Exploring The Limits 
Hvordan lander du på foden? Overpronation kan være problematisk hvis du er en udpræget hællander. Derimod er belastningen af underbenet slet ikke lige så stor pga. overpronation hvis du lander længere fremme på foden.
Ikke sagt at forfodsløb er kuren mod alt ondt, men en skridtafvikling længere fremme på foden mindsker helt klart effekten og tendensen til pronation. Det er vidst også godt understøttet i nyere forskning.
Jeg har haft lignende problemer som du beskriver og led virkelig når jeg iførte mig sko uden pronationsstøtte. Hvad der fungerede for mig var at ændre min skridtafvikling hen imod at lande længere fremme på foden og så at øge mit grundtemo en smule hvilket gav en væsentlig mindre belastende løbestil.
venligst
Lars
Inversion / eversion foregår i subtalarleddet som ligger lige over hælknoglen. Med en mere skråtstillet akse.
Pronation / supination foregår længere fremme på foden (fodrodsknoglerne).
Sådan husker jeg forklaringen fra en professor i anatomi til en forelæsning.
mvh.
langturstrailløbende stud. med.
Tusind tak for jeres svar!
@ Lars: Ja, jeg lander på hælen, men har, som du også beskriver, arbejdet med at komme længere frem på foden. Specielt når jeg løber i mindre støttende fodtøj. Men jeg synes stadigvæk, at problemet er til stede, når jeg lander på midtfoden (som det også lader til i videoen med Heile og i indlægget jeg linker til).
Men det er fedt at høre, at du har haft positive opleveler med dit arbejde – og jeg har også tænkt mig at fortsætte med at bruge lidt energi på det, for jeg tror på, at der er en masse positive effekter ved at undgå de meget støttende sko. Hvis du har henvisninger til noget af det forskning, der er lavet om emnet, må du endelig dele 🙂
@ Michael: Jeg er også for nylig blevet undervist i anatomi og har lige for en sikkerheds skyld tjekket op hos den kære Finn Bojsen-Møller, og ifølge ham er der ikke tale om supination/pronation i nogen af ledene i anklen/foden.
Jeg er helt enig med dig i, at inversion/eversion foregår i subtalarleddet, men at der samtidig skulle foregå supination/pronation længere nede i foden, har jeg ikke fået at vide. I fodrodsknoglerne foregår blot små glidebevægelser – ifølge Bojsen-Møller og min underviser.
Ved at søge lidt på emnet, fandt jeg dog denne artikel, som beskriver, hvordan begge begreber kan bruges om bevægelser i foden og anklen:
http://mikedavisdpt.typepad.com/michael_davis_dpt/2009/04/inversioneversion-or-supinationpronation.html
Jeg må lige hive fat i min anatomilærer i næste uge og få det helt på plads 🙂
Rigtig god weekend til jer begge.
Thomas
PS. Jeg har heldigvis ikke rigtig mærket noget til skinnebenet den sidste uge 🙂
Hej jeg vil tro det skyldes din nb minimus, eller rettere sagt din teknik, idet skoen er lavet til midtfods/forfodslanding. Så det har formentlig skabt et større vrid mellem dine underbensknogler, i forbindelse med pronationsbevægelsen, hvis du har landet på hælen. Dette kan have skabt et stræk på periosten (knoglehinden) og fascierne imellem, og derfor skabt ødemer. Nu ved jeg ikke hvor meget du løber, men man kan vel heller ikke udelukke træthedsbrud.
Jeg har lært at pronationsbevægelsen er en kombination af abduktion, eversion og dorsalfleksion, og supination er en kombination af adduktion, inversion og plantarfleksion. Abduktion/adduktionsbevægelsen sker over choparts led (de talonavicularer og calcaneokuboidale led) og mellemfodsleddene.
Jeg var til foredrag med Daniel Howell, som har skrevet en af de store barfodsløbebøger, og han anbefaler at man går minimum 100 km i bare tæer før man løber. På den måde tilvendes kroppen, og muskler og sener styrkes, og de vender sig til at ikke at have støtte i svangen, og at der ikke er høj hæl. Bare lidt inspiration 🙂
Desuden bør du lære at lande ordentlig, da en god teknik vil aflaste din anke og knæ.
Hej Kristian
Tak for dine inputs. Min teori er også, at det er knoglehinden eller membranen mellem tibia og fibula, som blev irriteret. Jeg landede dog ikke på hælen på løbeturen, hvor problemet opstod, idet jeg netop var ude for at træne min løbe-teknik og derfor landede på for/mellemfoden. Men selvom man lander her, sker der jo stadig en pronation. Jeg tror derfor på, at sålens materialer sammenholdt med min løbestil/teknik er skyld i belastningen.
Tak for inspirationen. Jeg arbejder videre med teknikken – så vidt jeg husker blev Rom heldigvis heller ikke bygget på en dag 🙂
Jeg overvejede også træthedsbrud, men det er ret usandsynligt. Dels fordi jeg ikke har løbet så meget og dels fordi, mine knogler overhovedet ikke var ømme ved tryk. Jeg har også fortsat min træning i støttende sko, og har ikke mærket noget til ømheden eller hævelsen siden.
Din definition af pronation/supination stemmer meget godt overens med den i linket i min tidligere kommentar, men det strider stadig mod, hvad jeg har lært i anatomi, idet abduktion og adduktion ikke har været omtalt i de led du nævner. Jeg må studere nærmere!
God dag!
Thomas