Interview: Henrik Leth Jørgensen

Nogle af de danske udholdenhedsatleter med mest succes – og som vi har mest respekt for – er det danske adventureracehold Team DareDevils.

Henrik Leth Jørgensen er en af medlemmerne på holdet, som i den seneste tid kastet noget af sin energi over ultraløb. Han deltog for få uger siden i løbet  CCC 2011 – et trailløb på 98 km i bjergene omkring Mont Blanc. Henrik gennemførte i 12:52 og opnåede en imponerende 39. plads ud af 1591 gennemførende. I forbindelse med hans deltagelse har vi stillet nogle spørgsmål om hans tanker om de lange løb. Se Henriks spændende svar herunder:

Foto: Martin Paldan

Hvad fik dig til at kaste dig ud i ultraløb/adventure race?
Jeg har en fortid som orienteringsløber på landsholdsniveau. Jeg trænede en del, og mens jeg var bosat i Norge brugte jeg også en del timer på at træne andet end løb. Det var nok der interessen for adventurerace blev skabt. Tilbage i DK fik jeg i 2003 muligheden for at blive en del af det, der den gang hed Team Fjällräven, i dag Team DareDevils Adventure Racing. Jo flere løb jeg har kørt jo mere tændt er jeg blevet på sporten.
Omkring 2007-2008 begyndte jeg at spekulere lidt i at komme ud og løbe et langt løb. Gerne i et terræn som ikke lignede dansk bøgeskov. Der gik et par år før jeg lidt ved en tilfældighed blev opmærksom på Hammer Trail 2010 og besluttede mig for at give det et forsøg. Det blev så starten på min ultraløbekarriere.

Hvordan får du tid til træning i din hverdag?
Jeg er i den heldige situation at jeg kan træne i forbindelse med arbejde.
Jeg underviser på Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole, bl.a. i orienteringsløb. Og jeg er teknisk træner for Elitecenter Orientering i Dansk Orienterings Forbund. I de gode uger har jeg 6 træninger alene for at passe mit arbejde. Træninger som næsten altid er i terræn og som oftest også i bakker.
Derudover ligger der selvfølgelig også nogen træningstimer. Men pga. andre ting der også skal passes har der på det seneste ikke været så meget struktur. Men jeg prioriterer at komme ud og løbe nogle forskellige konkurrencer (orienteringsløb, trail, mm), for på den måde at få noget hård træning.

Hvordan har du udviklet din træning for at klare de lange distancer?
Generelt har jeg trænet mange timer gennem mange år, så basis er bygget op over lang tid. Det der nok har givet mig noget særligt i forhold til de lange løb, er alle de adventureraces jeg har kørt. Jeg har lært meget om at presse mig selv, og blive ved og ved også selv om kroppen forsøger at signalere ”STOP”. Den længste AR-konkurrence jeg har kørt varede 128 timer for vores vedkommende, så rent timemæssigt har jeg prøvet noget, der er værre end de ultraløb jeg lige umiddelbart kan forestille mig at stille til start i.
Jeg løber meget i natural-running sko, Inov-8 og FiveFingers. Har en følelse af, at det har styrket mine ben, specielt underben, samt forbedret min løbeteknik. To ting der gør det lettere at holde sig løbende i lang tid uden at blive ødelagt.

Hvorledes forberedte du dig til CCC løbet? Forbereder du dig anderledes frem mod Hammer Trail 100 miles?
Lavede ubevidst en arbejdskravsanalyse, der nogenlunde sagde at man til CCC skal kunne
– løbe op ad bakke i lang tid
– klare stejle nedløb (i lang tid)
– blive ved i lang tid
– løbe på dårligt underlag
Pga. min fortid som orienteringsløber vurderede jeg at jeg ikke behøvede gøre noget ekstra ift. sidste punkt.
Mht. næstsidste punkt havde jeg bl.a. 3-4 uger før CCC to lange pas. Godt nok som adventurerace, men timerne tæller alligevel godt i det mentale regnskab. Prøvekørte WCC 2011 ruten (8 ½ time) og deltog i Thy til lands til vands og i luften 2011 (15 timer).
Bakkerne i min baghave (Silkeborgskovene) er ikke helt lange nok, men enkelte af dem er stejle nok til at tilgodese punkt 1 og 2. Havde nogle træningsture hvor jeg forsøgte at holde samme stigningsprocent som samlet til CCC og nogle ture hvor jeg konsekvent opsøgte de stejleste bakker, som er stejlere end det der var til CCC.
Dertil kommer selvfølgelig noget udstyr, men med 8 års adventurekarriere lå det meste i skabet. Og det er derfor heller ikke uvant at løbe med rygsæk.
I forhold til Hammer Trail 100 miles i maj 2012 bliver træningen bygget op omkring en god basis ifm mit arbejde (mange timer i terræn). De ekstra løbetræninger der kommer derudover vil blive med fokus på flest mulig højdemeter på kortest mulig tid. Har nogle gode 1000-højdemeter træninger og nogle fede bakkeintervaller, både på sti og asfalt. De sidste kan evt. opgraderes med en babyjogger som ekstra modstand, så bliver det jo samtidig til en familiebegivenhed. Desuden har min kone tilmeldt sig helmarathon til Hammer Trail, så vi laver en familietur ud af det, og har derfor forhåbentlig lidt mere ro på i dagene op til.

Hvilken energi indtog du under CCC løbet, og hvad indtager du typisk til træning?
Havde et mål om en sluttid på 15-16 timer. Medbragte derfor 15 stk spiselig energi fordelt på 9 forskellige gel (forskellige mærker og smagsvarianter), 3 små poser med syrlige vingummier og 3 små poser med blødt skumlakrids. Dertil 2 breve energidrik og 4 små poser med elektrolytter.
”Morgenmaden” før løbet blev lidt anderledes end jeg havde tænkt, da jeg skulle tage bussen til startbyen Courmayeur allerede kl. 6.45 og først starte kl. 10. Så fra kl 7 til løbstart indtog jeg 2 grove kohbergboller med nutella, 1 energibar, 1 muslibar, 1 banan, 1 figenstang, 1 dunk energidrik, 1 gel og en redbull. Ude på ruten tankede jeg vand ved alle depoter, 2 kopper cola de steder det var muligt, og mad der i mængde svarer til en energibar de steder det var muligt. Set i bakspejlet skulle jeg have haft lidt færre vingummier og lidt mere energidrik med.
Til træninger er det meget forskelligt hvad jeg medbringer. Op til 1 ½ time har jeg sjældent noget med. På træninger der varer længere kan det være alt muligt, men meget sjældent rigtige energiprodukter. Normalt vil det være muslibar, rosiner, nøddeblanding eller lignende, og selvfølgelig væske, som dog ofte kun er vand.

Hvad motiverer dig undervejs, når det bliver hårdt?
Har nok mere eller mindre bevidst gang i mange ting for at bevare fremdriften. Men noget af det vigtigste er kun at tænke en ”etape” frem af gangen. I dette tilfælde vil det sige kun fokusere på ruten frem til næste forplejning, eller måske kun til næste top/dal. Hvis først tankerne begynder at kredse om hvor ufattelig langt, der er til mål, begynder det at blive svært at overskue projektet.
Et trick der virker godt til at holde fokus på nuet er løbestilen. Man kan ikke være så træt at man ikke kan løbe ordentligt, basta! Så hvis jeg bemærker at jeg begynder at løbe underligt, i et forsøg på at skåne bestemte dele af fødder/ben/resten af kroppen, tvinger jeg mig selv tilbage til den rigtige løbeteknik.
Jeg løber desuden ofte efter taktikken ”det kommer til at gøre ondt/jeg bliver træt uanset, så jeg kan lige så godt komme så langt som muligt inden det indtræffer”. Dermed har jeg også allerede indstillet mig mentalt på det bliver en udfordring.

Hvad husker du tydeligst fra CCC?
Den fantastiske stemning.
At gennemløbe ruten vil helt sikkert være en fed naturoplevelse, uanset om man løber den i konkurrencen eller for sig selv en dag. Men i alle forplejningszoner, i alle små byer undervejs og alle mulige og umulige steder langs ruten er der folk som hepper.
Og med over 5000 deltagere i alt på de fire ruter og godt 5000 hjælpere er det bare et gigantisk setup, som også giver en helt speciel oplevelse, ikke mindst fordi arrangørerne virker til at have styr på det de laver, og formår at lave en event ud af det på en god måde.

Er du tilfreds med resultatet? Hvad gik godt/skidt?
Jeg vidste da jeg tilmeldte mig, at mine forberedelser måske ikke ville være helt optimale. Med søn nr. 2 som ankom i april, og nr. 1 fra december 2009 er der rigeligt at se til, når der også er et arbejde der skal passes (som jo så heldigvis indeholder en del løbetræning).
Så et af de store mål var at få noget erfaring om ruten og om ultratrailrunning. Og havde på forhånd sat 15-16 timer som et mål. Begge dele lykkedes.
Når jeg tænker tilbage er der ikke så meget mellem start og mål jeg vil gøre anderledes en anden gang. Det er jo altid svært at sige hvad det var endt med hvis taktikken havde været anderledes. Lagde hårdt fra land i håb om at blive trukket med op over først knold og så finde ind i en god gruppe. Det lykkedes rigtig godt. Det lange nedløb vi fik til Martigny pga. ruteændringen var hårdt for mine lår, som derfra var helt hårde. Det skulle jeg måske have angrebet anderledes, men igen, man bliver jo træt og ødelagt uanset.
Det jeg gerne vil gøre anderledes en anden gang er at få mere struktureret træning i månederne op til. Og prioritere mere tid i Chamonix før starten. I år ankom jeg torsdag eftermiddag med løbstart fredag morgen, så tiden gik hurtigt.
Men pga. mange år i adventureraceverdenen følte jeg overskud på mange punkter. I første omgang var det f.eks. et slag i hovedet at finde ud af jeg skulle med bussen til start kl. 6.45 i stedet for 8.30. Men jeg tog et liggeunderlag med til Courmayeur, og fik så bare en lur på torvet.

Tusind tak til Henrik for hans tid og hans interessante svar.

3 responses to “Interview: Henrik Leth Jørgensen

  1. Rigtig spændende interview! Kan i sær godt li denne del:
    “Jeg løber desuden ofte efter taktikken ”det kommer til at gøre ondt/jeg bliver træt uanset, så jeg kan lige så godt komme så langt som muligt inden det indtræffer”. Dermed har jeg også allerede indstillet mig mentalt på det bliver en udfordring.”
    Det synes jeg er en rigtig fed tilgang til det.

    Thomas eller Andreas, kan jeg lokke jer til at kontakte mig på mail, da jeg meget gerne hører fra jer.

  2. Pingback: Så går det løs! | Exploring The Limits

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s