Nordic 24 – en blandet oplevelse

For nu snart to uger siden stillede jeg for anden gang til start i 24-timers mountainbikeløbet Nordic 24 i solo-klassen. Løbet er ifølge arrangørerne nordens hårdste 24-timers konkurrence – dels på grund af det stærke felt og dels på grund af de mange højdemeter, der er på ruten.

Hele min oplevelse med løbet blev lidt en blandet fornøjelse, som startede i ugen op til løbet.
Jeg havde tre uger inden Nordic 24 løbet Extrem Maraton med Jonas i skovene omkring Silkeborg, og derfor havde træningen været meget fokuseret på løb med rygsæk i perioden op til. Efter en restitutionsperiode, hvor specielt mine ankler skulle komme sig ovenpå det lange orienteringsløb begyndte jeg at få kørt nogle lange cykelture. Det gik rigtig godt og jeg mærkede at kroppen havde det fint med de mange timer i sadlen, og jeg følte, at benene sagtens kunne træde til på trods af de mange løbeture i træningen.

På en af de sidste planlagte træningsture på mountainbiken var jeg så uheldig at knække ophænget på affjedringen på min mountainbike. Jeg måtte noget slukøret tage hjem og frygtede i høj grad for min deltagelse i Nordic 24. Jeg havde under en uge til start og havde ikke gode erfaringer med hastigheden på reklamationssager. Jeg begyndte derfor så småt at indstille mig på ikke at komme til at køre løbet!
Til min store glæde lykkedes det Heino cykler at skaffe min den nødvendige del i løbet af to dage og jeg var derfor klar til start – troede jeg.

Da jeg skulle til at montere den nye del, skilte jeg hele baghjulsaffjedringen på min cykel ad og fandt til min skræk ud af, at et af kuglelejerne i stellet var blevet beskadiget, da ophænget knækkede! Det var nu torsdag aften og jeg havde under to døgn til jeg skulle starte i Nordic 24. Jeg brugte lidt tid på at søge på nettet efter en ny kuglelejer – men uden held. Jeg begyndte så småt – endnu en gang – at indstille mig på at jeg nok ikke kom til at køre Nordic 24 i år.
Som jeg synes at have oplevet før, begyndte jeg straks at se på de positive elementer i situationen for ikke at gøre skuffelsen for stor. Nu havde jeg bedre tid til at træne op til næste konkurrence, jeg ville have tid til en hyggelig weekend med min kæreste og jeg ville ikke være helt smadret mandag på arbejde. Derudover så vejrudsigten ikke særlig sjov ud med omkring 40 mm regn de næste par dage – så gør det ikke så meget at sidde i sofaen istedet for at være på cyklen i 24 timer.
Langsomt vendte jeg mig til tanken om en stille weekend, men samtidig besluttede jeg mig for lige at tage forbi Byman cykler i morgen og se, om de ikke kunne hjælpe mig, som de har hjulpet så godt før!

Dagen efter blev igen lidt af en rutsjetur – det lykkedes mig i korte træk at finde en værktøjsforretning, hvor de havde et kugleleje i præcis den størrelse, jeg havde brug for. Og det lykkedes Byman cykler at montere kuglelejet, så min cykel var klar til løbet. Så var spørgsmålet bare om jeg var klar?!

Nu var cyklen jo klar – så skulle jeg også være det. Og det lykkedes mig fredag eftermiddag og aften at samle min cykel igen og pakke alt, hvad jeg skulle bruge til den lange cykeltur.
Lørdag morgen tog jeg med Andreas op til Rude skov, hvor løbet blev afviklet fra kl. 12 lørdag til 12 søndag.
Jeg var efterhånden kommet godt i stemning og vejrudsigten så noget mere lys ud, end den havde gjort et par dage i forvejen. Det var godt nok lidt vådt på stævnepladsen og der kom lidt vand fra himlen i timerne inden start, hvor Andreas og jeg klargjorde alt det praktiske til mine pitstops undervejs.

Klokken 12 gik starten med den klassiske Le Mans løbestart, hvor de mange hundrede ryttere løb afsted i deres cykelsko. Min taktik var at løbe i et rimelig højt tempo frem til cyklen for at undgå de flaskehalse, som opstår længere nede i feltet ude på de tekniske passager på ruten.
Jeg kom fint afsted og nød at være til løb og sidde på cyklen igen! Herefter gik det rigtig godt. Jeg trak lidt på min erfaring fra sidste år, hvor jeg efter tolv timer ikke havde mere energi tilbage. Jeg formåede ikke at indtage tilstrækkeligt energi og blev derfor nødt til at holde en længere madpause i løbet af natten.

Det var målet med årets deltagelse af undgå at at ramme ind i samme problem, og jeg havde derfor rigtig meget fokus på at få nok energi indenbords. De første otte runder gik det helt efter planen. Jeg drak omkring 750 ml energidrik i timen og indtog en energigel og et stykke frugt eller en energibar per runde. Jeg holdt en lille pause mellem hver runde, hvor jeg snakkede kort med Andreas og fik fyldt energidrik og lidt med på. Det var rigtig godt og benene og kroppen beklagede sig ikke synderligt.
Jeg lå de mange første runder omkring nummer fem ud af de 130 der var tilmeldt.

I kan her se en video Andreas optog i en af skiftene:

På min runde nummer 9 og ti åbnede himlen sig og der kom et par kraftige byger, der forvandlede sporet til et lille mudderbad, hvor jeg var nødsaget til at trække op af mange af bakkerne og kørte med risiko for at styrte på de glatte nedkørsler. Samtidig begyndte mørket at falde på, og det blev mindre og mindre sjovt at sidde derude i skoven!
Normalt er min vilje og evne til at fortsætte, når det ikke er sjovt længere, en af mine forcer, men denne weekend forsvandt lysten og motivationen til at fortsætte overraskende hurtigt. I løbet af de to våde runder fik jeg meget mere lyst til bare at stille cyklen og tage hjem!
Da jeg kom ind efter 10. runde med omkring 10 en halv time i sadlen satte jeg mig ned og overvejede situationen og besluttede ret hurtigt at droppe at fortsætte.

Det er svært for mig helt af vurdere, hvad det var, der gjorde at jeg lige til det her løb ikke havde viljen til at fortsætte, da det blev surt. Umiddelbart synes jeg jo, at det en af de vigtigste elementer i udholdenhedssport, men jeg tror simpelthen at den forvirrende optakt til løbet blev afgørende. Jeg havde ikke den ro op til løbet, som skal til for at skabe målrettethed og utvivlsom tro på, at jeg kan gennemføre – og VIL gennemføre lige gyldigt, hvor hårdt det er!

Efterfølgende var jeg ikke synderlig skuffet, men ret afklaret med, at man ikke kan være helt på hver gang. Jeg var tilfreds over min indsats og glad for at se, at jeg sagtens kan konkurrere i toppen af feltet, specielt når jeg gerne vil!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s