Hammer Trail endte i succes

Hvilken rute – hvilket landskab. Der findes ikke rosende nok ord til at beskrive de smukke granitlandskab, som lagde grund til Hammer Trail 50 miles. Men lige så smuk som ruten var, lige så hård og ubarmhjertig var den, ved konstant at stige og falde i alt slags underlag. Den 7. maj blev en dag, jeg aldrig vil glemme!

Jeg var nervøs som aldrig før da jeg stod ved startlinjen, hvilket jeg havde kunne mærke på min dårlige søvn op til. Inden startskuddet havde lydt, havde flere løbere fortalt mig om ruten, og alle var enige om at den var led som en i h…… En 100 miles løber var væltet flere gange i nattens mørke, og anstrengelserne havde tydeligt sat sit præg – han valgte blandt mange andre at trække sig. Nu forstod man pludseligt alvoren i, at det var Danmarks hårdeste trailløb.

Starten lød, og vi løb først en flad prolog på 5 km rundt om en lille sø. Dette passede mig fint til lige at løbe nerverne af og blive godt varm, ingen sten og sand ville udfordre knæ og ankelled. Og derefter gik det op. Ved første stigning steg man 60 meter i blødt sand, og jeg tænkte straks, at det ville blive “en lang dag på kontoret”. Tankerne kredsede om hvorvidt jeg havde evnen, men følte det nødvendigt at være positiv og tage tingene som de kom. Jeg indhentede hurtigt en løber, og vi løb sammen rundt om nordsiden af hammerknuden, mens vi talte om vores forventninger om ruten. Men ved første store stigning op mod fyret på toppen af hammerknuden, valgte jeg at løbe op hvorimod han gik. Dette var et sats fra min side, men jeg havde fundet et godt flow og havde det bedst ved at løbe alene for dermed at kunne koncentrere mig 100 procent.

De steder hvor der ikke var behov for at se ned i jorden for at undgå at vride om, fik jeg nydt udsigten. Det granitprægede landskab med udsigt til Hammershus var forbløffende. Jeg havde nærmest svært ved at tro at det var dansk grund jeg løb på, for det lignede bestemt ikke det typiske danske landskab. Jeg var ikke i tvivl om, at dette gav mig et boost i forhold til Albertslund 100 km, som havde kedet mig.

Ved ankomst til depotet var jeg ved godt mod, og Thomas tog med ud på ruten for at filme og ikke mindst selv få muligheden for at nyde ruten. Fedt at have en med man kendte, dog gik vi begge meget op i, at jeg ikke fik hjælp af nogen art, og at Thomas ikke pacede mig på noget tidspunkt, da dette ikke var tilladt. Jeg skulle ikke risikere at få straf, og dermed ikke nå i mål inden for tidsgrænsen!

Anden runde var hård og slidsom. Jeg havde slet ikke de samme energidepoter som før, og stort set alle bakker gik jeg nu op ad. Derudover var jeg begyndt at få nok af energibarerne. Smagen af sukker virkede kvalm, hvilket betød at jeg stille begyndte at indtage færre, med vished om at jeg skulle bruge længere tid ved næste depot, for at få spist mere “normalt” mad i form ad sandwich, frugt osv. Indtaget af vand og energivæske forløb dog stadig uden problemer..

Thomas og mine forældre stod klar ved depotet da jeg kom dumpende ind. Jeg havde afsluttet runden ved at løbe over hammerknuden, og bakkerne op mod fyret havde taget al energien. Derudover var jeg begyndt at gå sukkerkold, og jeg sad derfor et stykke tid og fik en masse i “sækken”. Det motiverede heldigvis at jeg kun manglede en runde, og at jeg havde god tid for at nå ind inden tidsgrænsen. Pga. problemer med energiindtag, valgte jeg at få energivæske i camelbak’en, og i stedet stort set droppe gels og barer.

Sidste runde adskilte sig meget i forhold til de to første. Jeg følte mig stresset over ikke helt at vide, om jeg havde tid nok eller ej, og jeg løb derfor konstant og kiggede på uret i takt med at jeg regnede på det tilbagelagte kilometer. Thomas havde klart meldt ud ved depotet, at jeg ikke havde tid til at sætte tempoet ned, så jeg prøvede for alt i verden at holde tempoet og motivationen høj. Heldigvis havde benene fået det bedre, og rent mentalt fik jeg igen overskud, ved at opstille små delmål. Det kunne f.eks. være at passere den kommende bakke, at nå op til toppen af trapperne ved Hammershus, at passere DGI broen syd for Vang osv, og dermed gjorde jeg ruten mere overskuelig.

Ved ankomst til det sydligste punkt på ruten, Jons Kapel, blev jeg indhentet af løberen, som jeg havde løbet sammen med. Vi fik en kort snak mens vi for sidste gang steg op ad stejle trapper, om hvilket tempo vi skulle sætte. Jeg var overbevist om at vi havde god tid, men det var der ikke enighed om, selvom at sidste del var forholdvis flad, ruten taget i betragtning. Der ville han hæve tempoet efter at have passeret DGI broen, hvilket fik mig til at tænke “SHIT” – måske havde vi ikke tid nok?

Derfor fløj vi begge afsted, men desværre hurtigt adskilt igen, da der opstod lægkramper hos min makker. Jeg havde fået et mentalt boost efter vores snak, for jeg skulle ikke risikerer at løbe i mål efter 10,5 time. Kun ved de værste stigninger valgte jeg at gå i rask travl, eller fik den fuld smæk. Jeg tømte min camelback og vandflaske for at gøre udstyret så let så muligt, men tasken føltes stadig en smule tung, pga. basis udstyret som vi skulle medbringe på alle ruter.

Endeligt kom jeg til hovedvejen som jeg passerede, og jeg blev ledt ind i et lille skovområde som faldt drastisk ned mod målområdet. Ved udkanten af skovområdet kunne jeg skimte min far og jeg følte en enorm lykke og tilfredsstillelse over egen præstation. Kort efter løb jeg over mållinjen, og med det samme fik både medalje og ikke mindst bæltespænde – mit første nogensinde! Dette bæltespænde havde jeg drømt om i flere måneder, og virkede syrealistisk pludseligt at stå med i hånden.

Jeg vil gerne takke Tejn-IF for at arrangere et så fantastisk event! Derudover takker jeg mine forældre samt Thomas for at støtte mig gennem hele eventet. Deres hjælp var uvurderlig, og jeg er dybt taknemmelig! Hammer Trail kan jeg klart anbefale til alle der drømmer om trail med lidt længere strækninger, og hvis 50 eller 100 miles skulle være for stor en bid, er det ligeledes muligt at løbe halv- og helmarathon!

Hvilken rute, hvilken dag!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s