ALOT 100 km – succes eller skuffelse?

Det er nu over to uger siden at jeg løb i mål til Albertslund Ultramarathon 100 km, hvor jeg passerede slutskiltet i tiden 9.57. I øjeblikket følte jeg både lettelse og en følelse af succes, folk jublede og jeg fik med det samme medalje udleveret for gennemførelse. Men var det så en succes? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv lige siden..

Målet var for mit vedkommende ikke kun at gennemføre, men at gennemføre under 9 timer og 30 minutter. Jeg havde i perioden op til, haft nogle rigtig gode træningspas med ugentlige distancer på over 100 km, og i lang tid havde jeg ikke lidt af skader af nogen art. Netop derfor følte jeg, at jeg havde evnen til at nå mit mål, selvom de fleste garvede løbere nok ville råde mig til, blot at gennemføre uden fokus på tid. Hvad gik så galt kunne man så spørge sig selv.

Under løbet blev jeg i større grad end forventet mentalt udfordret. Det irriterede mig, at jeg skulle løbe den samme 10 km runde igen og igen, og jeg begyndte at “hade” ruten og dens omgivelser. Især 7. runde husker jeg som værende rigtig slem, jeg var træt, havde sidestik og var kun lidt over halvejs – GOD hvor gad jeg ikke løbe 10 km strækningen 4 gange igen! Trætheden vækkede en gammel fjende i mig, kaldet selvmedlidenhed. Selvmedlidenhed havde jeg tidligere måtte kæmpe med i bjergene, hvor netop denne følelse hver gang næsten havde kostet mig min succes om at nå toppene. Nu var den igen begyndt at tærre mit mentale indre. Min selvmedlidenhed fik mit hovede til nu at acceptere, at det nu var ok at løbe langsommere – og dermed bruge længere tid end forventet. Dette kostede mig dyrt, da jeg som sagt løb i mål i tiden 9.57.

Med det sagt, vil jeg dog ikke vende det hele, og kalde alt en fiasko. Jeg er stadig glad og stolt over at have gennemført under 10 timer, men skulle det have været et perfekt løb, skulle jeg have været hurtigere. Konklusionen på dette må derfor være, at der er plads til forbedring, både fysisk, men især også mentalt. Jeg skal blive bedre til at se bort for min selvmedlidenhed når kroppen er træt, og i stedet blive ved med at jagte min mål.

Om alle disse overvejelser giver min mentale styrke et boost, finder jeg ud af på lørdag når jeg deltager i Hammer Trail. For jeg SKAL nå i mål, men ikke nok med det, jeg skal nå i mål inden 10 timer og 30 minutter – slut!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s