The Magic K’s

Berlin Marathon er på trapperne, og jeg glæder mig til den allerstørste løbefest i verden! Over 40.000 løbere er samlet om samme begivenhed, og det er en super fed fornemmelse at være del af!

Optakten til Berlin har varet ca. et år fra dagen jeg tilmeldte mig.
Selvom jeg har haft mange andre begivenheder i løbet af 2013, har jeg hele tiden set Berlin som mit hovedmål. Det er nok mest fordi at et marathon er meget mere målbart end et ultraløb. Ved et marathon kan man næsten regne sin sluttid ud baseret på andre resultater – det er meget svære med ultratrailløb. Samtidig kan man sætte sig et mål op til løbet, og træne specifikt frem mod målet. En træningsmetode jeg er meget fascineret af, da træningen pludselig afgører hvor godt der præsteres på dagen. Så kan man ikke skylde skylden på sko, tøj, vejret osv – nej, kun dig selv og din træning, eller mangel på samme.

Image

Min forberedelse har ærligt talt været mangelfuld. Selvfølgelig kom der lige en Transalpine Run (TAR) i klemme i den afgørende måned op til mit marathon. Det var ikke planen inden et par måneder inden, hvor jeg fik tilbudet (hvilket jeg IKKE har fortrudt).
Jeg har dog valgt at se det positive ved det, frem for det negative. Ved TAR fik jeg f.eks øget min mængdetræning med en ret høj intensivitet, samtidig fik jeg skubbet min komfortzone et stykke længere så min udholdenhed er blevet markant stærkere. Og vigtigst af alt har jeg fået mig en god restitution ugerne efter TAR – hvilket er utrolig vigtigt og ej skal forglemmes! Dog har jeg manglet nogle længere intervaltræninger for at få mere hurtighed i benene. Ærlig talt så føler jeg mig som en skildpadde for tiden ;-)

Men hvad så efter TAR, hvordan forberedte jeg mig der?
For at være hudløs ærlig har de sidste uger op til Berlin været forfærdelige! har haft en smule tempoløb i et OK pace samt stigningsløb. Samtidig er der lidt ting med kroppen der driller, og som jeg prøver at få styr på med intensiv behandling og træning. Min vurdering er dog at det ikke burde være årsag til en evt. skade efter Berlin – heldigvis.
På grund af mangel på tilfredsstillende træning er mine forventinger til min præstation ikke så høje. Taktikken på dagen lyder derfor: Løb ud i max, og dø i front (forhåbentligt efter 42km).
..OG DOG? ;-)


Men hvorfor så stille op hvis jeg ikke føler mig helt klar?
Jeg ved at når først det er raceday, så præsterer jeg pludselig meget bedre end hvad jeg havde forventet. Sidst løb jeg 2:54(PR) og en mellemtid på 1:24(PR på 1/2). Planen var at snige mig lidt under tre timer, men med lidt mere power blev det noget hurtigere.
Derfor vil jeg alligevel bøffe den godt af og prøve at ramme mellemtid på 1:20, og så har jeg lidt ekstra tid at falde af på ;-)

Min anden grund til at stille op er stemningen. Dem der har løbet Berlin Marathon ved hvad jeg taler om, og dem der ikke har… ja, det mangler I! Det er simpelthen den vildeste løberfest, med den bedste opbakning rundt på hele ruten.

Image

Nu er der ikke så mange dage tilbage, og som vi kommer tættere og tættere på, jamen så ser jeg faktisk også mere og mere frem til det! :-)

Lidt data fra mit sidste Berlin 
http://connect.garmin.com/activity/231650497



Note to self – Gi den gas og nyd det mens det varer!

Husk:

Lykkebuff
DK-singlet
Bodyglide
Geler
hårelastik og pandebånd
Det gode humør og smil
En KÆMPESTOR weissbier til mål

 

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s