Energi – af den ene eller anden slags

Så er jeg, Jacques, komme bag tasterne, og skriver mit første blogindlæg på Exploring The Limits.

I har allerede fået en kort præsentation af mig i et tidligere indlæg, så jeg vil ikke bruge for meget strøm på en nærmere beskrivelse – mon ikke I lærer mig bedre at kende, jo mere jeg får skrevet herinde samt på Facebooksiden.

Dagens blog kommer til at handle om energi.

Men ikke kun energi som et produkt man køber og indtager, men også hvad der fungerer som alternativ energi for mig.

Energi for mig kan komme mange steder fra, men et af de steder jeg med garanti er sikret at få en masse power er ude til andre løb.
jeg har gennem de sidste maaaange år stået langs løberuter, ved mållinjen, og bag kulisserne, ved utal af motionsløb. Og hver gang jeg ser på bliver jeg fyldt med energi og masser af mod!
For mig kan det at tage ud og se andre til løb og triathlons have en kæmpe stor motivationsfaktor for mine egne præstationer. Der er typisk en helt speciel stemning og atmosfære til løbene, der får mig til at overveje hvornår jeg selv skal ud og have nogle gode stunder med løbeskoene.
Så for mig kan jeg få en masse energi ved at se på fra sidelinjen, og nyde andre menneskers store præstationer – om det er en 5k i fælledparken eller en Ironman i Kbh er underordnet.

Riget

Det næste der kan give mig en ordentlig portion energi til at arbejde effektivt når motivationen ikke er i toppen er musik!
Det er sjældent jeg løber med musik, fordi jeg godt kan lide at tankerne kan have frit spil og ikke hele tiden har et beat kørende i hovedet. 
Somme tider har jeg dog også brug for netop det ekstra beat. Hvis jeg ved der er udsigt til et hårdt, ensomt og måske langt træningspas har jeg som regel min iPod med mig.
Et godt stykke musik med masser af GO og POWER i, kan nemt få mig til at arbejde hårdere og mere effektivt. Ofte oplever jeg at det giver et ekstra boost når rytmen i sangen matcher op med det arbejde jeg skal udføre.
Nedenfor kan I se hvad der spiller på min spilleliste ‘LØB’ for tiden. En blanding af gamle klassikere og nye hits.

Flute – Barcode Brothers
Derezzed – Daft Punk (Tron Theme)
Sandstorm – Darude
Thriftshop – Macklemore & Ryan Lewis
Sweat – Snoop Dogg vs David Guetta
Stamp on the Ground – Italobrothers
Greyhound – Swedish House Mafia
Cant Hold us – Macklemore & Ryan Lewis
Giorgio by Moroder – Daft Punk
Contact – Daft Punk
One More Time/Aerodynamic – Daft Punk
Niggas in Paris – JayZ & Kanye West
Fadeaway – Bodeans
Lamuka – Den Sorte Skole

Og selvfølgelig: Chariots of Fire – Vangelis (blev spillet inden starten til Berlin Marathon sidste år hvor jeg satte PR i tiden 02:54:14, en sang der tydeligt har sat sit spor i hele løbeverden!)

For at afrunde det sidste omkring energi kan jeg vidst ikke komme uden om de ‘rigtige’ energiprodukter ;-)

Jacques

Min opfattelser er, at der findes ligeså mange holdninger til energiprodukter som der findes holdninger om så mange andre ting – og ingen af dem er forkerte. Og at det forbliver en personlig holdning – og lad det for gud forblive sådan.
Jeg har været igennem utal af produkter, og vender altid tilbage til det jeg startede med. 
SIS (Science in Sports) Isotoniske gel med solbærsmag er helt klart min favorit, med flere kilometer ned til nr.2 (GU Espresso love & Clif Double Expresso).

Iso-gelen fra SIS ryger hurtigt ned takket være dens konsistens, men fungerer bare top-dollar! Samtidig med at den har en lettere og tyndere konsistens synes jeg også at det er den gel der kommer hurtigst rundt i kroppen, og derfor føler dens virkning hurtigst.
Jeg vil dog slå fast, at selvom netop dén gel fungerer upåklageligt for mig, er det ikke ens betydende med at det er den rette for dig. Så ligesom med så mange andre ting synes jeg at det drejer sig om at prøve sig frem for at se hvad der fungerer bedst for en.
Samtidig kan det sagtens ske at forskellige produkter virker i forskellige ‘miljøer’ – så prøv dig frem :-)

Det er kun ved at jeg har prøvet en masse andre produkter, jeg ved at SIS er det bedste for mig.
Årsagen til at jeg har en delt 2.plads med to andre geler, er at de begge 1) smager af kaffe – og jeg er VILD med kaffe. 2) har koffein i sig.

Har i kommentarer, spørgsmål eller lign. til dagens blogindlæg så smid endelig en kommentar på vores facebook side

//Jacques

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s