Interview: Niels Høg Henriksen

Niels Høg Henriksen må beskrives som værende en flittig løber, der de seneste år har kastet sin kærlighed over 24 timers løb. Læs her om hans erfaringer samt hvad der har fået ham til at ændre kurs ift. træning, frem mod de lange løb.

Niels Høg Henriksen 2

Fortæl kort om dig selv og din interesse for løb: Jeg er 44 år og far til 2 herlige drenge på 8 & 13 år, som jeg har på delebasis. Efter jeg blev skilt i 2006 begyndte jeg at løbe et par 10-15 km ture om ugen sammen med en god løbeven,og  pludseligt prøvede jeg et par halve og hele marathons. Jeg vejede på toppen 108 kg og levede vist lidt for godt. Så mødte jeg en kvinde som hjalp mig til at presse mig ud på lidt længere ture. Hendes baggrund var volleyball på dansk eliteniveau – altså indeholdende vinderindstilling og kultur om professionel forberedelse som hun udviste – lagt sammen med mit store drive og gode humør, var det tilsammen 3 faktorer med til at øge målsætninger og tanker om løb. Jeg prøvede bl.a. at løbe Great Wall Marathon sammen med min far, som endte som en kæmpe oplevelse for os begge og et evigt forbillede for mig personligt. Derefter var jeg alene nede og løbe K78 i Schweiz og nød turen stort til trods for, at jeg kun tidligere havde været i bjerge, når det omhandlede skiferie.

Hvad får du ud af løb? Jeg elsker at udvikle mit løb og forfine mine små mål med løbet. Jeg træner op til 2 gange om dagen, hvor jeg hele tiden prøver at forbedre mit løb. Den mentale del af løbet betyder alverden ude på vejene, og det er her at der kan lappes på en hård tilværelse, små og store problemer eller blot nyde naturen og livets mange glæder. Derfor er fascinationen af de helt lange løb kæmpe stor og det samme er respekten for alle de løbere, som udkæmper deres kampe under løb. Lavpraktisk ligger der en stor glæde i at løbe og en stor tilfredsstillelse i at flytte sig yderligere enten i tempo eller i distance, men også i viden om kroppen og væske/energiindtag undervejs. Med Kaiser Sport som sponsor har jeg også en medspiller, der jo altid sikrer at jeg hele tiden har det optimale udstyr i sko-Brooks/tøj-ashmei. Det har betydet at mine gamle vaner om mine elskede tunge adidas sko er endt deres dage på hylden, og at mine fødder nu er proppet i en noget anderledes Brooks sko, som er med til at tilgodese min nu lettere løbestil – så et super vigtigt tæt samarbejde med min mega dygtige kontaktperson Jesper på Frederissundsvej. Iagttagelser af andre mennesker er ofte min vigtigste evne. Når vi løber i grupper sammen prøver jeg altid at bidrage, men også suge til mig af andres erfaringer og på den måde er der socialt og praktisk en meget stor vidensdeling os løbere imellem. Jeg tror aldrig vi ser hinanden som konkurrenter, men meget mere som gode løbevenner, der glædes og græder over hinandens succer, fiaskoer og lidt for vilde mål.

Som man kan læse sig frem til, har du foretaget nogle væsentlige ændringer i din træning. Fortæl om hvilke og hvad der ligger til grund for: Jeg fik en personlig træner (Aleksandar / OOB) i august 2012, fordi jeg havde haft en del hårde fiaskoer inden for mit felt, som jeg brænder så vildt for, 24H løb. Aleksandar har været med til at ændre mine træningsrutiner og har lagt programmer som er meget mere motiverende at følge end min egen lommefilosofitræning – fx kender jeg altid kun min træningsplan 14 dage frem. Det betyder at tilliden mellem os er ret stor, da jeg er lidt af en kontrolfreak, hvad løb angår.

Men efter VM 24H i maj, fandt jeg et nyt kortsigtet mål, nemlig tage marathon distancen op igen, før jeg skal til Oslo 24H ultimo november 2013, hvilket er mit hovedmål for resten af året. Det betød at træningen naturligvis blev omlagt til meget korte og hurtige pas, men med væsentlig højere intensitet i træningen.

Hvordan skal træningen forbedre dine præstationer ved 24 timer konkurrencen? Hele ideen med at løbe et, for mig, hurtigt marathon igen og træne på en anden måde frem mod dette, er at presse kroppen på en mere intens måde, end når jeg løber fra Greve til Helsingør i roligt tempo. Derudover skal det også nævnes, at det primære formål også kommer af mine iagttagelser fra VM og andre 24H løb. Her kan de bedste ultraløbere også løbe hurtigt på marathondistancen, og ikke kun langt i langsomt tempo. De har mere ‘saft, kraft og power’ i kroppen end jeg, og flere af dem har typisk en sportskarriere bag sig – meget ulig mig, der kun tidligere i livet har spillet tennis og skak til husbehov. Dette spiller bestemt også en rolle, i valg af en mere intens træning i hverdagen.

Niels Høg Henriksen 3

Løber du færre km om ugen nu i forhold til tidligere? Ja, lige nu løber jeg mellem 7-8 timer om ugen, hvor jeg ellers kan ligge på 15-20 timer uden problemer. Også det har været rart at omstille, da jeg efter VM 24H ikke kunne overskue igen at skulle i gang med ultratræning gennem hele sommeren for evt. at stille op til DM i Grenå til efteråret. Jeg havde simpelthen ikke motivationen til et nyt lignende kapitel, og trængte til et kursskifte. Men nu glæder jeg mig til at jeg har løbet mit marathon, så jeg igen kan stille skarpt på det jeg elsker mest inden for løb, nemlig lange fede ultrature sammen med de hårde drenge og kvinder – ‘Thats my life’!

Hvornår er de næste konkurrencer? 5 Tårns løbet – marathon i Kalundborg, den 11. august samt Bislett 24H i Oslo, den 30. november

Tak til Niels for det fine interview, og held og lykke fremover med løbet! Skulle du have lyst til at læse mere Niels, så kan du læse hans tidligere interview her.

__________________________________________

Et godt interview skal rundes af med manér, tjek denne her lækkerbisken; Reel Rock Tour:

- Andreas

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s