Ups n’ downs + Transalpine nærmer sig!

Man skulle måske ikke tro det, men siden mit sidste oplæg for 2 dage siden, har min krop været på lidt af en rutsjetur. Kort fortalt, lavede jeg en del udstrækningsøvelser for mit venstre ben efter afviklingen af løbeturen rundt om Furesø (21 km), da benet havde brokket sig mere end normalt. Det viste sig senere at være en dum ide, at jeg pludseligt senere på aftenen i gang med sidste strækøvelse, mærker at tractus iliotibialis pludseligt gir’ sig og overstrækker. Det gjorde sgu en smule ondt for at sige det på godt dansk, og benet sendte resten af aftenen smertesignaler hvert 10 sekund, om at jeg for gud skyld ikke skulle gentage strækøvelsen, men i stedet slappe af. Heldigvis blev det bedre i går på hvile dagen, og i dag valgte jeg så i stedet at cykle frem for at løbe, i håb om at benet ville komme sig fuldstændigt. Efter 71 km Østerbro/Helsingør t/r, kunne jeg her til frokost med smil på læben konstatere at benet var nærmest bedre end ventet. Der er ingen smertesignaler at mærke, og i stedet føles benet top tunet til igen at løbe min. 20 km i morgen. Jeg føler mig helt lettet – udstræk er altså ikke altid mirakelkurven! Dagens cykeltur:
Cykeltur

Transalpine nærmer sig med hastige skridt, nu er der kun lidt over en måned til afgang. Som nogen måske ved, så er der sket lidt holdændringer til Transalpine løbet. Min ven Jonas har ikke mulighed for at stille klar, og i stedet vil Jacques Dehnbostel udgøre 50 % af teamet. Jeg har ikke før løbet eller konkurreret sammen med Jacques, men glæder mig til i fællesskab at tage derned og give de andre ‘tæsk’:) Men om jeg kan følge med, må tiden vise, for rygter lyder at Jacques er rigtig godt løbende! Læs mere om Jacques via linket her!

I dag var jeg inde og tjekke startlisten, og der var da sket lidt ændringer siden sidst! Philipp Reiter som vandt sidste år sammen med Iker, stiller igen i år klar til start, denne gang med den dygtige Tofol Castaner Bernat. De stiller op under Team Salomon, men er ikke de eneste. Rekordindehaveren på Hammer Trail 50 miles, Mr. Ricky Lightfoot stiller skam også op sammen med Tom Owens. Det bliver vildt spændende at se hvem der er stærkest i terrænet, og om de kommer til at dominere, eller om andre kan udfordre på etaperne. Jeg satser bestemt ikke på at Jacques og jeg kan følge trop, men vi vil da gøres vores bedste for at holde et hurtigt pace. Men alt er jo relativt:)

Tofol på 'kontoret'

Tofol på ‘kontoret’

Jeg glæder mig helt vildt, etape løb bliver nyt for både Jacques og jeg, og jeg krydser fingre for at knæet vil smile og takke for de kommende strabadser!!

- Andreas

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s