Leon Skriver Hansen & Jacques Dehnbostel har været så flinke at tage sig lidt tid til at indvige os andre i deres fælles eventyr, da de for få uger siden var i Californien. Her skulle Leon løbe Western States 100 Miles, mens Jacques skulle udgøre pacer-rollen de sidste 40 miles. God fornøjelse!
Leon & Jacques krydser floden
Leon S. Hansen om at gennemføre WS100 løbet i tiden 27.23.53, hvor vejret viste sig fra sin varme side:
Løbet var en kæmpe oplevelse. Det var fedt at gå rundt inden løbet blandt nogle af verdens bedste trailløbere, som var helt nede på jorden. Selve løbet var utroligt smukt og udfordrende. Selvom det ser ud som om det går mest nedad, så er der også mange hårde stigninger undervejs. Især i starten, hvor man også kommer op i stor højde.
Vi var blevet advaret om varmen, men kroppen var ikke klar til det. Det havde ikke været så varmt op til løbet, og min “varmetrænings uge” på La Santa kort før afgang til USA, blev en fuser, da vejret dernede var dårligt. Så da temperaturen kom over 40 grader, stod min krop af. Det gik fint ud til ca. 45 miles, men efter et langt nedløb til en dal, steg varmen helt vildt og vinden stod stille. Her fik jeg for første gang hjælpes med is og kolde omslag. Jeg kom i gang igen, men ved 54 miles var den gal igen. Jeg blev lagt ned med is under armene og kolde omslag igen, og en læge blev tilkaldt. Han tilså mig og mente at jeg godt kunne fortsætte, når jeg havde det bedre, da min temperatur var faldet.
Da jeg endelig kom i gang igen, var min krop så mærket af varmen, at det bare blev en kamp om at nå til mål inden cut-off på 30 timer.
Jeg spiste en del SIS-geler og drak GU-energidrik. Spiste lidt banan og nogle RAWBITE bars. Og så indtog jeg en del salttabletter.
Jeg vil klart anbefale løbet, som dog er mere end svært at få startnummer til. Men det var en kæmpe oplevelse som jeg vil huske længe.
Jacques Dehnbostel om at pace Leon fra Foresthill School:
– Hvordan var oplevelsen at pace Leon S. Hansen til WS100?
Super fed mulighed! At deltage som pacer er et HELT andet løb, end det løberen selv oplever. Det var i hvert fald min oplevelse.
Fedt at være en del af noget så stort og spektakulært, og være med til at hjælpe en god ven gemmen et rigtig hårdt løb.
– Hvad var din vigtigste rolle som pacer?
Paceren kan have mange forskellige roller. For eliten handler det om at holde en god fart, så man kommer under 15 timer
For mig fungerede jeg som hjælpemotor og som en ven i nøden når det rigtig gjorde ondt! Masser af opsang og positiv energi skal helt sikkert til! Min rolle som pacer gør også at Leon havde muligheden for at koble hovedet mere fra ved f.eks depoterne, og istedet få lidt kort hvile, så kunne jeg fræse rundt og sakffe forsyninger, samt sørge for der blev hældt kalorier indenbords. Det kan godt være en anelse svært selv at holde styr på efter godt 20 timer i sadlen var min oplevelse… Men ganske forståeligt!
– Kom noget bag på dig?
Hmm.. Der var ikke så meget der kom bag på mig. Leon og jeg havde specifikt aftalt at vi ingenting ville forvente. Det betød at vi ikke havde nogen plan A,B eller C, og at vi lod det hele bestemme af tilfældighederne. En god strategi, da vi undgår at der er noget der ryger i vasken, eller der kommer noget bag på mig.
Jeg havde hverken forberedt mig på en flyvende eller kravlende Leon ved opsamlingen. Det betød at jeg ikke gjorde mig alle muligt unødvendige forestillinger om ‘taktik’ osv. men bare tog bestik af situationen når det endelig var.
Noget ALLE burde overveje: Man kan nemt planlægge alt for meget fra top til tå, men når startpistolen lyder, sker der noget uforusigeligt, og BOM, man aner ikke hvad man skal gøre.
Nyd hellere nu’et og se hvad der sker – man kan kun blive positivt overrasket
– Vidste du hvordan Leons tilstand var, da du mødte ham?
Det eneste jeg vidste med garanti var, at Leon ville være benhård når jeg mødte ham. Og selvom han så en anelse slidt ud, var der stadig masser af gejst! godt nok skulle der graves godt ind til den – men den var der!
Det var faktisk rart, ikke at kende til hans tilstand, for som jeg skrev før, havde jeg med garanti gjort mig alle muligt unødvendige tanker og forestillinger, der alligevel ikke passede 100%. Så hellere se på det når det endelig gælder.
– WS100 i år var meget varmt, hvordan påvirkede det Leon ud fra dine observationer?
Ingen hemmelighed at WS100 var rigtig varmt i år. Hele dagen havde det været over 40 grader, og nogle steder i midten af de 40.
Ved det første CP jeg mødte ham virkede han fint nedkølet og ikke overophedet. Men meget kan ske på 5-10 timer, og da jeg mødte ham igen efter 100km, havde varmen gjort sin del.
Det havde været underligt hvis ikke varmen havde påvirker nogen, og Leon var selvfølgelig også en anelse ramt.
Varmen gjorde det rigtig besværligt mht. hydrering da vi i Danmark aldrig har prøvet at skulle træne under sådan forhold – så hvordan pokker gør man helt præcis i 40 grader, når man skal være igang i over 20 timer? – Godt spørgsmål!
Jeg er sikker på at Leon gjorde sit bedste og tog sine forholdsregler, men igen, det er svært når man ikke har prøvet det så meget før.
– Evt. andre kommentarer?
Fede nedløb! Er super beæret og taknemmelig for at Leon valgte at netop jeg skulle hjælpe ham. Følte en stor stolthed ved at være ‘bestman’ til det største ultra-trail bryllup
Nu er det bare min tur til at løbe den fulde distance!
Tak til begge for deres tid og lyst til at fortælle om eventyret i vesten:)
– Andreas
Exploring The Limits 