Vaujany [Alperne] – Dag 1

Det har været to vilde dage! Rejse, natløb, nye indtryk og en masse højdemetertræning har været det centrale. Men for halvanden uge siden vidste jeg intet om denne her rejse, ikke indtil at Jeppe Christensen fra Oure Højskole tog kontakt, og spurgte om jeg ikke ville med ned og recce noget fransk hardcore terræn. Tjooo tænkte jeg, hvorfor ikke:) Og nu halvanden uge senere står jeg altså i Vaujany, den lille fransk by midt på en enorm bjergside!

Igår ankom jeg så til Geneve sammen med den omtalte Jeppe samt Pernille, der begge er tæt koblet til Oure Højskole. Desværre nåede vi ikke toget, og med bus var vi først fremme i den lille isolerede franske bjergby, kl. 23. Tidspunktet skræmte dog hverken Jeppe eller undertegnet, så første løbetur blev afviklet i komplet mørke rundt omkring i den lille by. Jeg må indrømme at jeg nok havde glemt lidt hvor voldsomme stigningerne var her i alpeland, så selv en 30 minutters løbetur resulterede i 200 Hm+, og det var bare en hygge-introtur – Christ! I dag stod den så på to ture, en om formiddagen sammen med Jeppe, efterfulgt af en lang eftermiddagstur i eget selskab.

Salomon Vaujany 2

Formiddagsturen gik under navnet ‘Stileten’, da ruten på kort former en stilet – Nørdet Oure humor! Turen startede med at falde gevaldigt de første 30 minutter, til den lavliggende by Oz, hvorefter vi tog turen op igen gennem dalen til Vaujany. Ruten var sindsyg god, da den gav et godt indtryk af dalen og dens udfordringer, samtidig med at man stille kom lidt igang igen. Stigningen var til at starte med grov op gennem dalen. Der ventede 500 hm+ og de første 250 var stejle – på afstand lignede sporet nærmest en mur hver gang man nærmede sig. Efter en kort pause, manglede de sidste 250 hm, og her faldt stigningen til gavn for mit tempo. Jeg kunne tydelig mærke at benene havde mistet power op ad de stejle skråninger, især lægmusklerne, men heldigvis endte turen med tilfredshed da jeg virkelig kunne sætte tempo på sidste del af ruten.

Salomon Vaujany

Efter frokost søgte jeg fra byen mod ‘Col de Sabot’, et bjergpas i 2100 meters højde. Der var single trail hele vejen op dertil hvilket gjorde turen super interessant, men hold da op det kostede på energien. Efter at have steget de første 200 meter (hm), fandt jeg ud af at jeg allerede havde løbet/hiket forkert, og måtte sige 100 hm ned igen – ikke den bedste start! Men derfra gik det godt. Sporet løb næsten parallelt med asfaltvejen op til passet, hvilket gjorde at man på ingen måder følte sig alene eller udsat. Jo længere man kom op, jo mere skulle man kæmpe med smeltevand der løb ned ad skrænterne, og der gik ikke lang tid før at skoene var godt våde. Da jeg kom op var der den vildeste udsigt fra passet, og det blev kun bedre af at jeg kunne søge endnu højere endnu mod vest, til en højde på 2200 meter over havet. Håbet var at nå op på en af de små bjergtoppe, men turen var off trail og meget klippebetonet, og søge derop alene ville være en dum ide! Efter at have rundet 2000 meter over havet begyndte snedynger at dominerer landskabet. Heldigvis gjorde det ikke terrænet svære at bevæge sig op ad, og ned gjorde sneen det til en sand fest, da men kunne glide ned med masser af fart og kontrol. Hold kæft det var en fed tur – den vil jeg sent glemme! Tjek ruten her:

Lang rute 1. dag

Fra sjove oplevelser i alperne tager vi dette indlæg lige et spring til gode gamle Mr. Anton Krupicka, der om nogen kan finde ud af at bevæge sig op og ned af sporet. Her fortæller og viser Anton lidt hvordan man kan træne, selv om sneen er faldet – enjoy:

- Andreas

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s